FORSKERBOLIGER: MØLLEHUSET, SANDBJERG

Aarhus Universitets Forskningsfond overtog for nogle år siden Møllehuset på Sandbjerg med henblik på at oprette nogle boliger, hvor forskere ved Aarhus Universitet kunne arbejde med emner med tilknytning til området eller få arbejdsro til udførelsen af et videnskabeligt arbejde.

Møllehuset er blevet gennemgribende restaureret og indrettet med tre lejligheder, heraf to 1½-værelses lejligheder til 1-2 personer og 1 større lejlighed på 1. sal til 2 personer.

Lejlighederne er fuldt møblerede og forsynet med service, køkkentøj, telefon samt internetadgang. Serviceringen foregår fra Sandbjerg. I kælderen er indrettet fællesfaciliteter som depotrum, vaskeri og et større fællesrum.

Se detaljeret beskrivelse af lejlighederne

Plantegning over lejlighederne

Betingelser for leje af lejlighederne

Fonden stiller efter ansøgning lejlighederne til rådighed for forskere ved Aarhus Universitet på følgende betingelser:

Periode: Normalt 14 dage – 2 måneder
Betaling: Normalt uden vederlag. Der kan dog opkræves betaling for særlige ydelser herunder linnedservice og rengøring.
Kost: Egen kost, men der vil være mulighed for aftale om måltider på Sandbjerg
Særlige ydelser: Sengelinned og håndklæder m.v. medbringes eller kan lejes på Sandbjerg mod betaling.
Ansøgning: Ansøgning sendes i god tid til fondens kontor: Aarhus Universitets Forskningsfond, Finlandsgade 14, 8200 Århus N. Ophold bevilges løbende af fondens formand.
I øvrigt: Der indgås en aftale mellem bruger og fonden, hvoraf de nærmere retningslinier for brug af lejlighederne fremgår.

I det omfang forskerboligerne ikke udnyttes til det primære formål, vil boligerne kunne stilles til rådighed til aflastning for kursusvirksomheden på Sandbjerg og til kortere ophold for universitetets ansatte mod betaling. Døgn-prisen er kr. 300 for de små lejligheder og kr. 450 for den store eksl. telefon, rengøring mv. Uge-prisen er 1.600 henholdsvis 2.400 kr.

Ansøgningsskema og henvendelse i øvrigt:

Hent ansøgningsskema (pdf)

Aarhus Universitets Forskningsfond
Finlandsgade 14, 8200 Aarhus N.
Tlf. 8715 3369, Fax 86 18 44 14
Kontaktperson: Susanne Byskov

E-mail: mollehuset@auff.dk