Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsestyper » Tompladsordningen

Tompladsordningen

 

 

Ansøgning til foråret 2016

Ansøgningsfristen for enkeltfag udbudt i foråret 2016 var d. 15. november 2015.

OBS. Det er stadig muligt at søge om eventuelle resterende pladser.
Fristen for at søge ind på enkeltfag i Q3 på Science and Technology var 3. januar 2016. Det er stadig muligt at søge om optag på enkeltfag i Q4 på Science and Technology, hvor fristen er mandag den 14. marts 2016.

På Arts og BSS kan der søges frem til d. 15. januar 2016.

Der skal søges på hvert enkelt fakultet. Du finder skemaerne under menupunktet Ansøgning.

Hvad er tompladsordningen?

Har du mulighed for at læse i dagtimerne? Så kan tompladsordningen være noget for dig.

På tompladsordningen har du mulighed for at læse enkeltfag, som passer til dine behov og få opgraderet eller udvidet din viden.

Mod betaling kan du følge undervisningen sammen med de fuldtidsstuderende om dagen. Du får samtidig mulighed for at gå til eksamen i faget.

De eneste betingelser for, at du kan blive optaget, er, at du opfylder adgangskravene, og at der er en ledig plads på det enkeltfag, du ønsker at søge optagelse på.

Hvis der er flere ansøgninger end ledige pladser, vil fordelingen af pladser ske ud fra en hensyntagen til ansøgeres uddannelsesmæssige forudsætninger, tidspunkt for modtagelse af ansøgning samt sigte med ansøgningen. Da Aarhus Universitet modtager og optager tompladsstuderende på en stor del af universitetets uddannelser, vil udvælgelsen ske forskelligt på de enkelte Institutter og i de enkelte studienævn. Du kan forhøre dig hos Efter- og Videreuddannelse på det relevante fakultet.

Læs mere om tompladsordningen ved at følge menuen til højre.



Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.01.2016