Jens Bigum, bestyrelsesformand, Aarhus Universitet

Deres Majestæt.
Deres Kongelige Højhed.
Mine damer og herrer.

På bestyrelsens vegne er det mig en stor glæde at byde velkommen til årsfesten 2008 ved Aarhus Universitet. I dag markerer vi universitetets 80-års fødselsdag, og det glæder mig, at så mange ønsker at fejre dagen med os.

Jeg vil gerne rette en særlig velkomst og tak til Deres Majestæt og til Deres Kongelige Højhed. Deres tilstedeværelse i dag vidner om de stærke bånd, som blev knyttet under Deres studier her ved Aarhus Universitet. Vi værdsætter meget den opmærksomhed, som De igen og igen viser Aarhus Universitet.

Må jeg begynde hos Grundtvig, vor gamle salmedigter, folkeoplyser, politiker og meget mere. Længe før han selv fyldte 80 år, gjorde han sig dystre tanker om det at blive så gammel. Han skriver i en salme:

Halvfjerdsindstyve er støvets år,
de stolteste strid og møje;
om firsindstyve en kæmpe når
des mere han har at døje

Så vidt altså Grundtvig. Han fandt selv en trøst i, at Moses var 80 år gammel, da Gud gav ham nye opgaver og kaldte ham til at føre sit folk ud af Egypten. Men det, som jeg især hæfter mig ved hos Grundtvig, er hans erkendelse af, at livet er fuldt af strid og møje.

Det gælder også Aarhus Universitet. Dette universitet blev grundlagt i 1928 – netop i strid og møje - fordi en kreds af borgere havde en stærk virketrang. De ønskede et universitet her i Århus. Og de tog ikke et nej for et nej.

Aarhus Universitet er etableret med en bevidsthed om, at den daglige næring hentes i et samspil med byens borgere og byens erhvervsliv. Det er en arv, som vi bærer med os i dag, hvor vilkårene er anderledes.

I dag har vi et landsdækkende universitet, og udsynet er globalt. Men bevidstheden om, at universitetet henter sin eksistensberettigelse uden for sine egne mure, ja den er der stadig.

Strid og møje var også kendetegnende for tiden efter universitetets grundlæggelse. 30’erne bød på økonomisk smalkost, og siden kom krigen, hvor Gestapos tilstedeværelse jo var særlig synlig på netop dette sted.

Men universitetet blev lutret gennem modgang. Det slår mig gang på gang, når jeg taler med ansatte, at selvbevidstheden på dette universitet er stor. Ikke på en selvhævdende facon, men på sin egen – tør jeg mon sige jyske måde, som er i pagt med de rødder, som universitetet bygger på.

Jeg tror, at det også kendetegnede den periode i 60'erne, hvor ungdomsoprøret nåede til Århus. Bølgerne gik også højt i Århus, og diskussionerne var højrøstede. Men universitetet formåede at rumme fornyelsen. Og igen tror jeg, at det havde betydning, at der var en grundlæggende, fælles kærlighed til dette pragtfulde universitet.

Den seneste markante forandring har vi så fået med den nye Universitetslov, som i en vis forstand har tydeliggjort universitetets samspil med det øvrige samfund.

Og dertil kom fusionerne, hvor Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning fusionerede med Aarhus Universitet. Med fusionerne har vi skabt et universitet, som har berøringsflader til alle samfundets sektorer. Denne fusion er vi nu godt i gang med at høste frugterne af. Meget er allerede nået. Og igen fornemmer jeg, at det er evnen til at rumme fornyelsen, som bærer processen.

Det er denne evne, som gør, at vi i dag har et universitet, som er blandt de 100 bedste i verden, og som på en lang række områder rummer forskning i verdensklasse.

Derfor står vi her i dag og kan glæde os over resultatet af de første 80 års strid og møje. Måske står vi her ikke som en Moses på vej mod det forjættede land. Men mindre kan også gøre det. For vi står her som et universitet, der ser en lys fremtid i møde.

Det er der grund til at fejre. Og derfor er det mig en stor glæde at kunne byde velkommen til Aarhus Universitets årsfest 2008 med ønsket om, at vi må få en festlig dag sammen.

Herefter giver jeg ordet til rektor Lauritz B. Holm Nielsen, som vil være praktisk ansvarlig for eftermiddagens program.

Jens Bigum