Jens Bigum, bestyrelsesformand, Aarhus Universitet

Kære Minister, mine damer og herrer

Der findes en anekdote om Albert Einstein. Han sad engang og dikterede næste dags eksamensspørgsmål til sin sekretær.

Efter et stykke tid afbrød sekretæren Einstein: ”Hr. professor”, sagde hun, ”de stiller jo nøjagtigt de samme spørgsmål som sidste år”. ”Det ved jeg”, svarede Einstein og tilføjede så:

”Men svarene er ikke nødvendigvis de samme”.

Anekdoten siger noget om, at udvikling og forandring er grundvilkår i vort liv. Spørgsmålene, som vi tumler med, kan godt være de samme år efter år. Men svarene er ikke nødvendigvis de samme.

Bestyrelsen besluttede i juni måned at igangsætte den mest omfattende reorganisering siden universitetets etablering i 1928.

Fakulteter og institutter brydes op, administrative funktioner gentænkes og fysiske omflytninger finder sted.  Og det sker, fordi vore udfordringer kalder på andre løsninger end dem, der var gode til at håndtere gårsdagens udfordringer.

Spørgsmålet om, hvordan vi bedst skaber et fremragende universitet, ja det spørgsmål deler vi med dem, som vi står på skuldrene af. Men svarene er ikke nødvendigvis de samme.

I dag agerer Aarhus Universitet på et globalt marked. Adgangen til den nyeste viden og tiltrækningen af de dygtigste forskere er forudsætningen for at være et universitet i den europæiske top. Vores udfordring er at skabe de bedste rammer for en forskning, som på de indre linjer er grænseløs. Det er nødvendigt, fordi nye forskningsresultater i dag ofte udvikles i grænsefelterne mellem forskellige forskningsområder.

Derfor har Aarhus Universitet behov for at skabe brede og smidige strukturer, hvor ny viden skabes frit på tværs af traditionelle faggrupper.

Den igangværende proces er en naturlig opfølgning på de fusioner, som bestyrelsen traf beslutning om i 2006 og 2007. Fusionerne skabte nye muligheder. Nogle af disse muligheder er allerede udnyttet:

Der er udviklet nye, spændende uddannelser, og forskningen på tværs af traditionelle fagområder er blevet udviklet. Og ikke mindst har samspillet med virksomheder og myndigheder fået en helt ny tyngde efter fusionerne.

Men der er potentiale til meget mere. Og bestyrelsen har været meget bevidst om, at det forudsætter en omfattende reorganisering.

Store organisationer er ikke lette at lave om på. Supertankere i høj fart har som bekendt behov for megen tid og mange sømil, hvis retningen skal ændres radikalt. Men på Aarhus Universitet synes dette  muligt.

Det er der grund til at anerkende. Denne anerkendelse gælder den samlede universitetsledelse, som med ihærdighed og stort mod har sat sig i spidsen for at gennemføre store og nyskabende forandringer.

- Forandringer, som vækker lige dele opsigt og respekt, når man taler med samarbejdspartnere og folk fra andre universiteter.

Og anerkendelsen omfatter også vore forskere, studerende og det administrative personale, som er konstruktive medspillere i denne proces.

Jeg er godt klar over, at en sådan proces også kan skabe usikkerhed: Hvordan vil mit forskningsfelt kunne udvikle sig i den nye struktur? Hvad sker der med mine jobfunktioner? Den slags reaktioner er forståelige, og de skærper kravet om åbenhed og lydhørhed.

Og det er jo grundlæggende værdier - ikke mindst på et universitet, som lever af, at meninger skal kunne brydes og synspunkter skal kunne imødegås.

Det gælder også på Aarhus Universitet.

Når det på Aarhus Universitet er muligt at gøre så gennemgribende forandringer på så kort tid, så hænger det sammen med kulturen på stedet.

Som jeg tidligere har sagt fra denne talerstol, så slår det mig gang på gang, når jeg taler med studerende og ansatte, at venerationen for dette universitet er meget stor. Venerationen betyder ikke, at man har været ukritisk. Tværtimod. Der har været et stort engagement i processen og mange henvendelser også til bestyrelsen.

For os har den omfattende debat på universitetet været syretesten på kvaliteten i forandringsprocessen.

En vigtig opgave, som også ligger ligefor, er at sikre den fulde integration af Ingeniørhøjskolen i Århus. Inden for rammerne af Aarhus School of Engineering er der etableret et tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus. Dette samarbejde har udviklet sig yderligere.

Derfor har de to bestyrelser rettet henvendelse til statsministeren med anmodning om tiltrædelse af en fuld fusion fra 1. januar.  Et endnu tættere samarbejde vil kunne  imødekomme en stor efterspørgsel efter flere og bedre ingeniører i hele regionen, og det har været  en fornøjelse at se, hvordan samarbejdsrelationerne hidtil har udviklet sig. En yderligere styrkelse vil være til stor gavn for erhvervslivet.

Endnu har vi ikke fået den formelle godkendelse til at tage det sidste skridt i form af en egentlig fusion. Men det kan ikke være på grund af manglende argumenter, at godkendelsen lader vente på sig. For resultaterne af det hidtidige samarbejde taler for sig selv.

Så det er næppe forkert at sige, at Aarhus Universitet gennemgår kolossale forandringer i disse år. Men det gør verden omkring os så sandelig også.

Samfundsforandringer har det med at ske i ryk. Ofte er det først, når man får begivenhederne på afstand, at man klart kan se, hvor skelsættende forandringerne egentlig var. Jeg kan derfor heller ikke vide, om jeg har ret, men jeg tror, at historiebøgerne til sin tid vil fortælle, at verden ændrede sig radikalt her i begyndelsen af det nye årtusind:

Vi oplever en hidtil uset global afhængighed, hvor tilsyneladende små begivenheder kan udvikle sig til verdensomspændende konflikter, som påvirker din og min hverdag.

Vi oplever, at klimaforandringerne sætter en ny dagsorden, som ikke blot udfordrer vores levevis, men som også udfordrer videnskaben på mange fronter.

Vi oplever, at de globale magtforhold er under hastig forandring. Kina og andre voksende økonomier er nye kraftfulde spillere på verdensscenen, mens den såkaldt gamle verden sættes under pres.

Det så vi bl.a. demonstreret på klimatopmødet i København.

Det er den virkelighed, vi skal agere i. Som samfund og som universitet.

Globaliseringsaftalen har været et godt bud på, hvordan vi som samfund tager udfordringen op og sikrer en fortsat udvikling af vores velfærdssamfund. Her blev det for alvor slået fast, at forskning og uddannelse er hovedhjørnestenen.

Det kræver et langsigtet perspektiv. Det er glædeligt, at vi igen i år har øget optagelsestallet ganske betragteligt. Men gevinsten høster sig først, hvis vi gennem en årrække kan tiltrække et stort antal unge og samtidig sikre, at de efter endte studier får fodfæste på arbejdsmarkedet.

På samme måde er det glædeligt, at de samlede forskningsbevillinger er steget gennem de seneste år. Men gevinsten høster vi kun, hvis vi vedholdende – i ord og i handling – insisterer på, at forskningen skal prioriteres. Det kræver politisk forståelse for betydningen af at satse på forskning og uddannelse.

Og det kræver et langsigtet perspektiv. Det er min opfattelse, at der er en voksende accept herfor, også blandt politikere.

Alligevel vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at efterlyse en  politisk vilje til at indgå en ny langsigtet aftale. Den nuværende Globaliseringsaftale udløber i 2012, og for universiteterne er det vigtigt at kunne disponere ud fra en sikkerhed for, at forskning og uddannelse også i de kommende år prioriteres.

De økonomiske konjunkturer er jo ikke med os i disse år, og det er i alles interesse – også universiteternes – at den danske økonomi holdes på sporet. Men samtidig er det netop den økonomiske afmatning, der skærper behovet for at prioritere den vidensopbygning, som vi og de kommende generationer skal leve af.

De kommende år bliver derfor utrolig spændende. Så lad os komme i gang. Lad os tage livtag med de opgaver, der venter på os.

Men først skal vi feste. Og med ønsket om at vi må få en festlig dag sammen, er det mig en stor glæde at byde velkommen til Aarhus Universitets årsfest 2010.

En særlig velkomst skal lyde til Charlotte Sahl-Madsen, som i år for første gang deltager i årsfesten i sin egenskab af videnskabsminister, endda kun godt en uge efter hun aflagde os et næsten daglangt besøg.

Velkommen til alle.