Du er her: AU » Årsfest på Aarhus Universitet » Tidligere årsfester » Årsfest 2011 » Lauritz B. Holm-Nielsens receptionstale i Musikhuset Aarhus

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsens receptionstale i Musikhuset Aarhus

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsens tale ved reception i Musikhuset Aarhus

Kære minister, kære alle sammen.

I, der er samlet her, er repræsentanter for samfundet omkring os. Det er i samspil med jer og med jeres støtte, at Aarhus Universitet er et universitet i fortsat vækst og udvikling, og et universitet som år for år placerer sig stærkere i den internationale konkurrence. Som rektor er det mig en fornøjelse at kunne sige, at universitetet står stærkt rustet til fremtiden og med jeres samarbejde, er jeg fortrøstningsfuld i forhold til at sikre, at universitetet fortsat uddanner dygtige studerende og bedriver fremragende forskning til glæde for hele samfundet.

Vi er ikke i tvivl om, at et så stort og godt universitet er en af grundpillerne i det moderne vidensamfund. Og vi forsøger efter bedste evne at modsvare samfundets stigende behov for viden og uddannelse – både af de unge studerende og af de ældre, der som os selv er i livslang uddannelsesproces. Universitetet takker for - -jeres - - for byens - - og landets tillid. Mange tak!

Jeg vil ikke tage for meget af jeres tid nu, men blot ønske jer hjerteligt velkommen. Jeg håber, at I vil nyde et glas, og at I får en fornøjelig aften både til forestillingen og under receptionen bagefter. Forestillingen begynder kl.19, og jeg vil gerne bede alle om at have fundet deres pladser i salen inden da.

Rigtigt hjerteligt velkommen!

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk