Du er her: AU » Om AU » Organisation » Institutter » Institut for Agroøkologi

Institut for Agroøkologi

Det nye Institut for Agroøkologi dannes ved samling af grupperingerne, som indgår i det nuværende Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø (DJF), Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (DJF) samt grupperingen Afgrødeøkologi og produktkvalitet fra Institut for Genetik og Bioteknologi (DJF). Herved opnås en samling af det nye fakultets ekspertise i planter, jord, produktion af afgrøder, skadevoldere samt jordbrugsproduktion i relation til miljøet.

Det nye institut vil få en meget væsentlig aktivitet i forhold til myndighedsbetjeningen for Fødevareministeriet, ligesom det frugtbare samarbejde med jordbrugs- og frøproduktionserhvervet vil blive styrket ved at sikre én klar indgang for afgrøde- og markbrugserhvervet.

For nuværende er det nye instituts aktiviteter spredt geografisk i Flakkebjerg og Forskningscenter Foulum. På fire-fem års sigt samles de væsentligste dele af personalet i Foulum og på Campus Aarhus i en bygning tæt på Biokæden.

Aktiviteterne i Flakkebjerg reduceres væsentligt, men faciliteten videreføres som forsknings- og forsøgsstation med fornøden bemanding i det omfang, der er forskningsmæssige og erhvervsmæssige/kontraktmæssige grunde hertil. Universitetet undersøger desuden mulighederne for at indgå i et forskerpark-samarbejde, som kan drage nytte af de frigjorte faciliteter i Flakkebjerg.

Det nye institut vil dermed få adgang til et landsdækkende net af forsøgsstationer, samtidig med at den jordbrugsfaglige ekspertise fastholdes på Forskningscenter Foulum.

Det nye institut vil have hovedsæde i Foulum, hvor samlokaliseringen med Institut for Husdyrvidenskab sikrer Forskningscenter Foulum den nødvendige volumen til at kunne tilbyde moderne faciliteter til ph.d.- og kandidatstuderende. Placeringen af en del af det nye instituts medarbejdere på Campus Aarhus skal bygge på forskningsfaglig synergi med de derværende biologiske forskningsmiljøerne, og beslutningen træffes af institutlederen og dekanen i dialog med de berørte parter.

Myndighedsbetjening

Instituttet bidrager væsentligt til den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for temaerne miljø og bioenergi, økologisk jordbrug, klima og naturressourcer, planter samt fødevarekvalitet.

Uddannelse

Instituttet bidrager i nogen grad til undervisning på bachelor- og kandidatniveau, samt til forskeruddannelse.

Bemanding

Ca. 240-260 medarbejdere ( 130-140 VIP og  110-120 TAP).

Institutleder

Instituttet består af enheder fra:

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk