Et myreflittigt fællesskab

Alene kan myren ikke meget. Men i fællesskab kan myrerne kolonisere store områder, opføre imponerende bygningsværker og skabe velfungerende samfund. Ligesom mennesket. Myrernes fællesskab betyder dog så meget, at den enkelte myre nærmest blot bliver en celle i én stor myreorganisme. Seniorforsker i biologi Hans Joachim Offenberg giver her et indblik i myrernes fascinerende fællesskab.

16.04.2013 | Ida Hammerich Nielson

Foto: iStockPhoto

Soldater, dørmænd og bombemyrer

Myretuen fungerer som et lille samfund, hvor alle myrerne kender deres plads. De er nemlig født til den. Visse myrer er ligefrem fysisk specialiserede til at varetage helt bestemte opgaver:

  • Soldatermyrer med et særligt kraftigt bid, som kan beskytte kolonien.
  • Bombemyrer, der kan sprænge sig selv i luften ved hjælp af en særlig kirtel med kemiske stoffer.
  • Dørmændsmyrer med en helt speciel hovedform, der passer nøjagtig til myreboets indgangshul. Når denne myre stikker sit hoved i hullet, blokeres boet, så fjender ikke kan trænge ind.
  • Køleskabsmyrer, der kan indtage utrolige mængder mad, hvorefter de hænger sig op i redekammerets loft og venter på at gylpe maden op til de andre myrer, når der er fødevareknaphed.
  • Renovationsarbejderne. Dette arbejde foretages af de ældste myrer, der alligevel snart skal dø. Infektionsfaren er nemlig høj, når affald skal fragtes ud af tuen.

Dronningens sædbank

Myredronningen behøver ofte kun at parre sig én gang i sit liv. Hun har nemlig en indbygget »sædbank« – en særlig kirtel, hvor hannens sæd kan opbevares i hele hendes levetid. Af og til frigives sædceller, der befrugter hendes æg. Myredronningen er den eneste, der kan lægge æg og dermed producere nye myrer – af samme grund befinder hun sig inderst i myretuen, hvor hun er bedst beskyttet, og hvor et hof af arbejdermyrer varter hende op. Myrernes strengt kontrollerede reproduktionssystem betyder, at de fleste arbejdermyrer er sterile. De kan således påtage sig farefuldt arbejde uden for tuen og »falde i kamp«, uden at koloniens fremtid er truet. 

Dødbringende samleje

Arbejdermyrerne i en myrekoloni er alle hunner. Når en hanmyre er kønsmoden, sendes han nemlig ud af kolonien for at finde en dronning, han kan parre sig med. Og han kommer aldrig tilbage. Så snart han har placeret sin sæd i en dronning, dør han.

Statskup

Det kan være en besværlig proces for en dronning at starte en helt ny koloni. Så nogle dronninger satser i stedet på at erobre en færdig myrekoloni. Den dovne – men snedige – dronning slipper forbi »dørmændenes« duftkontrol og vinder ved hjælp af forskellige taktikker arbejderne over på sin side. Til sidst får »piratdronningen« arbejderne til at slå den gamle dronning – deres egen mor – ihjel. Statskuppet er fuldført.

Gå til myren og bliv vis

Mennesket har til alle tider været fascineret af myren, der ligesom os selv kan ændre omgivelserne gennem deres arbejdsomhed og store antal. Det er nok de færreste, der har lyst til at overføre myrernes kastesystem og ekstreme arbejdsdeling til menneskets verden. Men vi kan alligevel lære meget af myrerne i dag. Her er nogle eksempler, hvor myren spiller en hovedrolle i aktuel forskning:

  • Myrer er ekstremt gode til at finde vej. Matematikere forsøger i øjeblikket at løse forskellige trafikproblemer ved at lave særlige algoritmer baseret på myrens teknik.
  • Myrerne har meget effektive ventilationssystemer i myretuerne. Ingeniører lader sig inspirere af myrernes konstruktioner, når de skal udvikle nye ventilationssystemer i skyskrabere.
  • Nogle myrearter kan producere svampebekæmpelse i deres egen krop. Dette vil forskere undersøge nærmere, så landmænd måske kan drage nytte af fænomenet.

Mere om myrer

Vil du vide mere om myrernes fantastiske fællesskab? Så hold øje med bogserien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Til september udkommer Myrer af Hans Joachim Offenberg. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, fylder 60 sider og kan købes for 30 kr. på universitetsforlagets hjemmeside.
E-bogen og lydbogen kan downloades gratis.
Se mere på da.unipress.dk/bogserier/taenkepauser

AUgustus nr. 1 - 2013, Tema