Præsentation af ph.d.-prisvindere

Malene Flensborg Damholdt: Ph.d.-projekt af høj international klasse om Parkinsons sygdom

Malene Flensborg Damholdt afsluttede sin ph.d.-afhandling ved Psykologisk Institut i 2011 og er i dag ansat som forskningsassistent samme sted.

Hendes afhandling beretter om et imponerende ph.d.-projekt af høj international klasse omhandlende Parkinsons sygdom. Overordnet undersøger hun sygdommen fra forskellige vinkler med henblik på at afklare dens status som sygdom og belyse kognitive og følelsesmæssige forandringer relateret til denne neurodegenerative lidelse.

Malene Flensborg Damholdts forskning bidrager ikke mindst med klinisk relevant ny viden om, hvordan lugtesanstestning kan medvirke til identifikation af svære kognitive vanskeligheder og de medfølgende muligheder for tidlig intervention. Projektet har resulteret i tre vigtige videnskabelige artikler, et bogkapitel og selve ph.d.-afhandlingen, der alle beriger feltet. Den ene af artiklerne er publiceret i dennes specialområdes prestigefyldte internationale tidsskrift ”Movement Disorders”.

Fundamentet for Malene Flensborg Damholdts forskningsarbejde er en enorm arbejdsindsats med mere end 600 timers hjemmeundersøgelser af patienter med Parkinsons sygdom og raske ældre personligt forestået af Malene Flensborg Damholdt. Denne kraftpræstation har resulteret i en stor og værdifuld datapulje, der vil kunne generere flere nye artikler. Ph.d.-projektet udmærker sig desuden ved et forbilledligt interdisciplinært samarbejde mellem Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og højt specialiserede afdelinger på Aarhus Universitetshospital.


Erik Lerkevang Grove: Ikke alle hjerter beskyttes lige godt af hjertemagnyl

Erik Lerkevang Grove fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital tildeles prestigefyldt pris fra Aarhus Universitets Forskningsfond for sin ph.d.-afhandling.

Erik Lerkevang Groves ph.d.-afhandling er forskning og formidling i topklasse. Ph.d.-afhandlingen med titlen ”Antiplatelet effect of aspirin in patients with coronary artery disease” belyser aspekter ved behandling med hjertemagnyl, der dagligt indtages af mere end 200.000 danskere. Hjertemagnyl er i kraft af sin blodfortyndende effekt en hjørnesten i forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme, der globalt set stadig er den hyppigste dødsårsag. Undersøgelserne i afhandlingen vurderer metoder til måling af hjertemagnyls blodfortyndende effekt og afdækker årsager til, at effekten hos nogle patienter er utilstrækkelig.

Både under og efter sin ph.d.-ansættelse har Erik Lerkevang Grove haft en omfattende undervisningsaktivitet, vejlederopgaver og organisatorisk arbejde. I en alder af blot 35 år er han bedømmer for 25 internationale tidsskrifter og forfatter på mere end 50 forskningsartikler, bogkapitler og behandlingsvejledninger.

Erik Lerkevang Grove er den første læge fra en hjertemedicinsk afdeling i Aarhus, der modtager prisen fra Aarhus Universitets Forskningsfond, siden fonden stiftede ph.d.-prisen tilbage i 2003.

Erik Lerkevang Grove er en kompetent og visionær forsker inden for især antitrombotisk behandling, men arbejder også med blandt andet akut medicin. Hans forskningsprojekter udspringer fra Hjertemedicinsk Afdeling B og Klinisk Biokemisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og han har desuden dygtiggjort sig på talrige forskningskurser og ved studieophold i udlandet, senest ved University of Leeds i England.

Den talentfulde forsker har allerede et omfattende internationalt netværk, og ifølge Allan Flyvbjerg, dekan på Health ved Aarhus Universitet, har Erik Lerkevang Grove alle forudsætninger for at udvikle sig til at blive en internationalt anerkendt forskningsleder.

Erik Lerkevang Grove er under hoveduddannelse i intern medicin med kardiologi som speciale på Hjertemedicinsk Afdeling B i Skejby og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han er født den 22. august 1976 og bor i Skejby, Aarhus sammen med sin hustru og deres to små børn. I fritiden er Erik Lerkevang Grove et udpræget friluftsmenneske og nyder at dyrke sport, gerne løb.

Kontakterikgrove@dadlnet.dk

 


Mette Kallestrup Hagensen: Karvæggens biologi afslører sygdomsrisiko

Mette Kallestrup Hagensen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital tildeles fornem pris og 50.000 kroner fra Aarhus Universitets Forskningsfond for sit ph.d.-projekt.

Mette Kallestrup Hagensen fokuserer i sin ph.d.-afhandling på at undersøge oprindelsen af endotelceller (den indre overflade i blodkar) og disses betydning for hjerte-kar-sygdomme. Hun lagde særlig vægt på cirkulerende stamceller, endotelprogenitor-celler (EPC), der antages at stamme hovedsageligt fra knoglemarven.

Afhandlingens resultater antyder, at de cirkulerende EPC-celler ikke spiller en rolle i udviklingen af hjerte-kar-sygdom ved at differentiere ud til endotelceller, som hidtil antaget. Forskningsresultaterne i ph.d.-projektet tilbageviste en udbredt hypotese om de såkaldte endotelprogenitor-cellers rolle i karsygdom. Denne nye viden kan være med til at øge fokus på forskning i den lokale endotelcelle i karvæggen til forbedring af forebyggelse og behandling af personer med risiko for hjerte-kar-sygdom.

Mette Kallestrup Hagensen er en yderst lovende forsker med stort udviklingspotentiale. Hun er fokuseret og har samtidig blik for det sociale og for sine kolleger. Hun har deltaget i flere af sine kollegers forskningsprojekter sideløbende med sit eget ph.d.-projekt, hvilket har resulteret i flere medforfatterskaber.

Den unge forsker har uden tvivl rykket forskningen fremad inden for sit felt. Mette Kallestrup Hagensens ph.d.-afhandling har tiltrukket stor international opmærksomhed, og hun har publiceret tre artikler fra afhandlingen i high impact-tidsskrifter inden for det kardiovaskulære felt.

Ifølge Allan Flyvbjerg, dekan på Health ved Aarhus Universitet, har Mette Kallestrup Hagensens ph.d.-forløb været forbilledligt. Det har været præget af dedikation og stor videnskabelig originalitet, der har medført publicering og præsentationer med betydelig international gennemslagskraft.

På baggrund af Mette Kallestrup Hagensens fremragende ph.d.-projekt bevilligede Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom i 2011 et treårigt postdoc-stipendium til yderligere studier af karvæggens biologi. Det betyder, at den lovende forsker indtil videre kan fortsætte sin karriere hos Forskningsenheden for Åreforkalkning, Hjertemedicinsk Afdeling B ved Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Mette Kallestrup Hagensen er født den 21. juni 1979 og bor i Aarhus.

Kontakt

 


Hao Jiang: Udvikler nye katalytiske processer

Den 28-årige Hao Jiang er født i Shanghai og flyttede til Danmark i 1991. Han påbegyndte sine ph.d.-studier i 2007 med fokus på katalyse, og har siden færdiggørelsen af ph.d.-afhandlingen  ”Organocatalysis in Asymmetric Synthesis - A Shortcut to Chemical Diversity” i 2011 arbejdet på Center for Catalyses på Aarhus Universitet.

Hao Jiang har været drivkraften bag usædvanligt mange publikationer i anerkendte internationale tidsskrifter og er allerede højt citeret. Hans arbejde har stor betydning for udvikling af nye katalytiske processer.

Hans forskningsområde er organokatalyse, som går ud på at efterligne naturens enzymatiske systemer ved brugen af små organiske molekyler. Derved håber man at kunne forenkle tilgangen til mange essentielle kemiske forbindelser. Organokatalyse har vist sig særdeles velegnet til fremstilling af såkaldt kirale forbindelser, som ikke mindst har stor betydning i medicinalindustrien.

Hao Jiang har i forbindelse med sit ph.d.-projekt udviklet 14 nye reaktioner og fremstillet over hundrede nye kirale forbindelser.


Anders Bredahl Kock: Ph.d. med engagement og internationale ambitioner

Anders Bredahl Kock startede sine ph.d.-studier ved Institut for Økonomi i september 2007. Under hele forløbet har han været tilknyttet grundforskningscentret CREATES.

Anders Bredahl Kock er en af de bedste ph.d.-kandidater fra Institut for Økonomi gennem mange år og har en lovende international karriere foran sig. Som ph.d.-studerende har han konstant udvist et enestående engagement. Han har blandt andet fulgt en lang række specialiserede kurser; langt mere end det, som normalt forventes af ph.d.-studerende. Herigennem har han opbygget en meget stærk tværvidenskabelig viden i grænsefeltet mellem matematik, statistik og økonometri.

Alle kapitlerne i hans ph.d.-afhandling er enten publiceret, accepteret eller submittet til førende tidsskrifter i økonometri. Her skal det fremhæves, at de to af kapitlerne, som er henholdsvis publiceret og accepteret, begge har Anders Bredahl Kock som eneforfatter. Herudover har han endnu tre publikationer på vej ved førende internationale tidsskrifter, hvoraf han er eneforfatter til den ene af dem.

I fremtiden har Anders Bredahl Kock ambitioner om at gå på det internationale jobmarked, og ansættelse på et af USA’s førende universiteter vil ikke være utænkeligt.

USA må dog vente nogle år endnu på det danske talent, der for nyligt er blevet tildelt et post doc stipendium fra Det Frie Forskningsråd, FSE og en af Forskningsrådets prestigefyldte Sapere Aude stipendier (Ung Eliteforsker Pris). Post doc perioden og stipendiet vil han, med base på Aarhus Universitet, benytte til at besøge førende forskningsmiljøer i USA og Canada, som er relevante for hans forskning. Heriblandt University of North Carolina, Northwestern University og McMaster University.


Steffen Terp Laursen: Får Ph.d.-pris for projekt om Bahrains gravhøjsfelter

Ph.d. Steffen Terp Laursen modtager Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris for sit projekt i forhistorisk arkæologi i Bahrain og sin ph.d.-afhandling om gravhøje i Bahrain.

Bahrain, en lille østat i Den persiske Golf, er et område på størrelse med Bornholm, der rummer ikke færre end 75.000 gravhøje fordelt på ti enorme gravpladser. Gravpladserne fra perioden 2.250 – 1.750 f.Kr. giver et unikt billede i fremkomsten og udviklingen af bronzealderstaten Dilmun på Bahrain.

- Fra slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. blev Dilmunkulturen samlet i et lille kongedømme på øen Bahrain. Kongeriget, der lå centralt placeret mellem datidens stormagter Indus kulturen og Mesopotamien, blomstrede i kraft af en fordelagtig position i samtidens handelsnetværk. I denne blomstringstid opførte dilmunitterne de mange gravpladser, fortæller Steffen Terp Laursen, der sidste år blev tildelt ph.d.-graden i forhistorisk arkæologi for en afhandling om Bahrains gravhøjsfelter.

Gravpladserne i Bahrain er nogle af verdens største, og naturligt nok har de derfor også været og er til stadighed genstand for arkæologiske undersøgelser.

Steffen Terp Laursens ph.d.-projekt tager tråden op fra AU´s legendariske arkæologiprofessor P.V. Glob, der i 1950´erne opdagede det sagnomspundne oldtidsrige Dilmun, men har med sit ph.d.-projekt åbnet et helt nyt vindue til forståelsen af Dilmun-kulturen.

­Gennem flere langvarige ophold på Bahrain og samarbejde med Bahrain National Museum er det lykkes Steffen Terp Laursen at skabe et grundlag for at observere et mellemøstligt stammesamfunds overgang til en statslignende organisation.

- Jeg har gennem mit projekt kunnet afdække en række centrale aspekter ved Dilmun-kulturens samfundsorganisation ved at studere gravmonumenternes arkitektur og variationen i de medgivne gravgaver, fortæller Steffen Terp Laursen, der også gennem sit projekt er stødt på en hidtil ukendt historie om diplomatiske forbindelser mellem nogle af menneskehedens første kongedømmer.

Den forståelse af Dilmun-kulturen, der er etableret i ph.d.-projektets analyse af gravhøjene, har skabt international interesse. Steffen Terp Laursen er blevet inviteret til at forelæse på Harvard University og inviteret til et internationalt artikelsamarbejde.


Dorthe B. Ravnsbæk: Forsker i fremtidens energi

Ph.d.-afhandling: Synthesis, structure and properties of novel metal borohydrides.

Dorthe Ravnsbæk er tilknyttet Interdisciplinært Nanoscience Center ved Aarhus Universitet (iNANO). Hun forsker i, hvordan vi kan lagre vedvarende energi i form af brint i en form, så det kan blive anvendelig som energikilde på en nem og ufarlig måde. Til det formål har hun udviklet og undersøgt nye brint-bindende materialer, såkaldte metal borohydrider.

Hun blev i 2011 udnævnt til Europas bedste ph.d-studerende, da hun modtog ”European Young Researchers’ Award 2011”. Prisen bliver givet til en yngre forsker, der har ydet fremragende bidrag til videnskaben.  I motivationen for prisen blev Dorthe Ravnsbæk beskrevet som en fremragende, visionær, inspirerende og udadvendt forsker og en dedikeret og værdsat kollega. Samme år modtog hun også Aarhus Universitets rejselegat.

Dorthe Ravnsbæk er 28 år og bor i Aarhus.  Hun er medforfatter på 19 internationale videnskabelige artikler, heraf de 9 som førsteforfatter. Hun er også allerede en erfaren foredragsholder i ind- og udland.


Nina Holm Vohnsen: Får Ph.d.-pris for projekt om dansk arbejdsmarkedspolitik

Ph.d. Nina Holm Vohnsen modtager Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris for en afhandling, der med afsæt i et kontroversielt forsøg har givet et vigtigt bidrag til forståelsen af offentlig ledelse og implementering.

I november 2008 blev et kontroversielt forsøg om sygefravær politisk vedtaget. Forsøget hed: ”Aktive – hurtigere tilbage”. Grundtanken i forsøget var, at man ville undersøge, om man kunne forkorte den gennemsnitlige sygefraværsperiode, ved at stille som betingelse for udbetalingen af sygedagpenge, at den sygemeldte vendte tilbage til eget arbejde eller deltog i et aktivt tilbud i udgangspunktet 10 timer om ugen.

- Mit forskningsprojekt handler om, hvad det er for en tilpasningsproces, en lovgivning undergår, fra de første ideer formes, til det møder verden i form af at blive omsat til konkrete afgørelser eller handlinger i sagsbehandlers eller borgers liv, fortæller Nina Holm Vohnsen.

Hun har i forbindelse med sit projekt lavet feltarbejde i Arbejdsmarkedsstyrelsen, i en kommune og hos en leverandør til kommunen, og desuden har hun lavet interviews med borgerne.

- Herudover har jeg interviewet en mængde personer udenom projektet, fortæller Nina Holm Vohnsen og understreger samtidig, at hendes undersøgelse med vilje har været styret af, hvad der har været på dagsordnen de steder, som hun har valgt ud.

- Det interessante ved sådan en form for uplanlagt indsamling af viden er, at det giver en forståelse for, på hvilke betingelser dansk politik udformes og forvaltes, fortæller Nina Holm Vohnsen, hvis ph.d.-afhandling er blevet benævnt som en eminent antropologisk analyse af den politiske proces.

Ph.d.-afhandlingen skiller sig også ud ved det, at den er struktureret som en klassisk monografi, der er kombineret med eksperimenter med skrivestil og læserinddragelse

Ph.d.-projektet har været finansieret som erhvervs-ph.d., finansieret af Beskæftigelsesministeriet og tilknyttet den tværministerielle innovationsenhed MindLab.