Modtagerne af Aarhus Universitets Forskningsfonds Ph.d.-pris

Kasper Green Krejberg: Nye måder at fortælle om krig på

En litteraturhistoriker har gransket, hvordan litteraturen direkte og indirekte beskriver krig. Resultaterne kalder på en mere udvidet forståelse af begrebet krigslitteratur

– Hvordan kan litteraturen beskrive den afmagt og umenneskeliggørelse, som soldater og civile siden de to verdenskrige har stået i: At deres egen lille kamp forekommer fuldstændig irrelevant set i lyset af gigantiske destruktionsapparater?
Det spørgsmål har Kasper Green Krejberg endevendt i sin ph.d.-afhandling om moderne krigslitteratur.
Set med danske briller er det en udpræget niche, Kasper Green Krejberg har fundet sig. De seneste mange år har kun ganske få herhjemme forsket specifikt i litteratur om krig.
– Jeg har undersøgt, hvad litteraturen stiller op med den form for krig, man har været vidne til i det 20. århundrede: den totale og industrialiserede krig, hvor alle kan ende som ofre, og hvor det ikke er enkelte militære slag, der bliver afgørende.
Dette har åbnet for nye måder at fortælle om krig på, forklarer Kasper Green Krejberg.
– De litterære muligheder findes inden for et spektrum, hvor vi i den ene ende har den traditionelle heroiske fortælletradition, vi kender fra Hollywood. I den anden ende fremstilles den enkelte soldat som et passivt og tilfældigt offer. Men mange forsøger at finde en mellemvej mellem helte-ideen og offer-ideen.

Krigen angår os alle

Kasper Green Krejberg ønsker med sin afhandling at fundere litteraturanalysen mere i den historiske virkelighed, end man oftest ser. Det betyder samtidig, at han plæderer for at udvide begrebet om, hvad krigslitteratur er.
– Jeg håber på at få folks øjne op for, at den litteratur, vi læser, relaterer sig til reelle historiske konflikter. Og selvom en roman ikke tager sig ud som en konventionel krigsroman, så kan den også handle om krig.

Thomas Dueholm Hansen: Drilsk algoritmisk metode afsløret som blindgyde

Et klassisk programmeringsproblem kan ikke løses på den måde, man antog. Datalogi-forskere verden over kan nu lede andre steder efter en løsning.

”Kan en randomiseret implementation af simplex-algoritmen løse lineære programmer i polynomiel tid?”
Næppe et spørgsmål som giver mening for andre end folk med god forstand på teoretisk datalogi. Men stiller man det til en international forsker med fingeren på pulsen inden for lineær programmering, vil navnet Thomas Dueholm Hansen sandsynligvis poppe op. Han har nemlig påvist, at svaret er ’nej’.
Den 28-årige ph.d.-prisvinder forsøger via en Skype-forbindelse fraTel Aviv at gøre begribeligt, hvad
det komplicerede spørgsmål dækker over:
– En algoritme er en fremgangsmåde for, hvordan man sætter en computer til at løse et problem. Og hvis problemet handler om en form for optimering, hvor noget skal minimeres, samtidig med at bestemte
betingelser er opfyldt, så taler vi om algoritmer inden for lineær programmering, forklarer Thomas
Dueholm Hansen.

Særlig metode aflivet
Allerede i 1947 lancerede den amerikanske matematiker George Dantzig sin såkaldte simplex-metode som
en grundlæggende teknik til løsning af optimeringsproblemer, der kan formuleres ved hjælp af lineær
programmering. Metoden har stor betydning i dag, hvor eksempelvis DSB trækker på den, når de udarbejder
køreplaner.
Dantzig foreslog selv, at visse beregningsprocesser kunne foregå ud fra et tilfældighedsprincip, altså med en såkaldt randomiseret implementation (anvendelse) af algoritmen. Men helt frem til Thomas Dueholm Hansens banebrydende resultat i 2011 har det været et åbent spørgsmål, hvor effektiv den fremgangsmåde faktisk er.

Anne Stidsholt Roug: Når hvide blodlegemer løber løbsk

Anne Stidsholt Roug har undersøgt et særligt protein på leukæmi-syge celler. Ved hjælp af proteinet kan hun stille en sikker diagnose og tidligt forudsige tilbagefald.

Det bløder diffust, svampe har angrebet mundhulen, og immunforsvaret er i det hele taget fuldstændig fortrængt. Patienten er blevet akut indlagt og ligger nu bleg, træt og afventende. I et laboratorium bliver prøver fra hans blod og marv analyseret, og det viser sig, at han er en af de 200-250 voksne danskere, der hvert år rammes af akut myeolid leukæmi (AML).
Sygdommen kan være vanskelig at diagnosticere, og langt de fleste patienter får desværre tilbagefald efter endt behandling. Dét dystre billede forsøger Anne Stidsholt Rougs forskning nu at ændre.

En ny markør
Akut leukæmi opstår i en stamcelle i vores knoglemarv, og de syge celler deler sig aggressivt for til sidst at udkonkurrere den raske knoglemarv. Anne Stidsholt Roug har forfulgt et særligt overfladeantigen, nemlig et protein ved navn hMICL, for at finde ud af, om det kunne være en markør for sygdommen:
– Vi har undersøgt prøver fra 80 patienter med diagnosen AML og fundet proteinet hos 90 procent af patienterne. Proteinet optræder altså på cellernes overflade langt hyppigere end noget andet protein, vi har kigget på. At proteinet samtidig ikke findes i andre former forleukæmi, gør det til et meget pålideligt værktøj til diagnose af sygdommen, forklarer Anne Stidsholt Roug.
Resultaterne i ph.d.-afhandlingen viser tilmed, at proteinet kan bruges til at holde øje med patienterne og bidrage til tidlig opsporing af tilbagefald.

Casper Bindzus Foldager: Celledyrkning i 3D skaber håb for bruskpatienter

Allerede under sine ph.d.-studier bidrog Casper Bindzus Foldager til udvikling af en ny behandlingsform mod bruskskader og slidgigt. Forskning som han nu bygger videre på.

– Nu har man i mere end tyve år forsket intensivt i regeneration af ledbrusk – og man kan simpelthen ikke finde ud af det.
Umiddelbart en rigtig tabersag, men i Casper Bindzus Foldagers mund i stedet en del af forklaringen
på, at han skiftede speciale fra knogleheling til bruskheling. Det fortæller lidt om ambitionsniveauet
hos den 29-årige adjunkt og læge, der som tidligere eliteidrætsudøver har en naturlig interesse for idrætsskader.
– Når man dyrker sport, har man en temmelig stor risiko for bruskskader. Og de er ekstremt svære at gøre noget ved, fordi brusk heler så dårligt, fortsætter Casper Foldager.
Han har gennem sin forskning bidraget til udviklingen af en ny behandlingsform, som på sigt kan føre til et gennembrud i behandlingen af både bruskskader og slidgigt.

Selvopløseligt implantat
– I 1994 begyndte en svensk forskergruppe at udtage raske celler fra ledbrusk og formere dem i et laboratorium for derefter at sætte dem tilbage i patienten, hvor vedkommende havde en skade, fortæller Casper Foldager.
Behandlingsformen har resulteret i en klar bedring hos en del patienter. Men den er meget dyr og gennemføres
derfor kun som forsøgsbehandling herhjemme, så Casper Foldager arbejder på at optimere den.
Casper Foldager har allerede en betydelig videnskabelig produktion bag sig. 18 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter er det blevet til. Han var også blandt modtagerne
af Det Frie Forskningsråds EliteForsk rejsestipendium i 2010 og Ung Eliteforsker-prisen i 2012.

Anne Mette Kjeldsen: Et nyt grundlag for at værne om motivationen

Samfundets serviceproducenter mister en stor del af deres motivation, når de møder arbejdsmarkedet. En tålmodig statskundskaber har
gået dynamikkerne efter i sømmene.

Det skal være ”noget med mennesker”. Sådan tænker mange unge heldigvis, når de står over for studievalget, og nogle år senere møder vi dem som lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og fysioterapeuter. Fælles er, at de er motiveret af at gøre noget godt for andre og bidrage til samfundet. Men hidtil har vi ikke vidst, hvilke dynamikker der styrer deres motivation.
Anne Mette Kjeldsen fra Institut for Statskundskab leverer med sin ph.d.-afhandling internationalt banebrydende
resultater, der kan betyde, at vi fremover kan få mere ud af vores skattekroner.

Virkeligheden chokerer
Som noget helt nyt har Anne Mette Kjeldsen fulgt motivationen hos landets fysioterapeuter og socialrådgivere
over tid. Gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews har hun analyseret deres ”public servicemotivation”
fra de var sidsteårsstuderende på uddannelsen og ind i deres første job.
– Mine resultater viser et stort fald i motivationen, når den nyuddannede serviceperson kommer ud på arbejdsmarkedet. Faldet er størst i den private sektor, og forklaringen er, at man i det offentlige er bedre til at understøtte den ansattes motivation ved at hjælpe ham eller hende med at finde sig til rette, forklarer Anne Mette Kjeldsen.