Du er her: AU » Om AU » AUgustus » Tidligere numre » 2010 » Århus-økonomer skal undersøge folkeskolen

Århus-økonomer skal undersøge folkeskolen

Hvordan skaber vi en bedre folkeskole? Det spørgsmål skal en række forskere fra Aarhus Universitet være med til at finde svarene på sammen med nogle af de bedste udenlandske forskere i et nyt Center for Strategisk Uddannelsesforskning. Pengene kommer fra Det Strategiske Forskningsråd, der har bevilget 40,5 millioner kroner til centeret over en femårig periode. Leder af centeret bliver professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
    Det nye center bygger på kvantitative forskningsmetoder, og derfor får bl.a. en række af universitetets økonomer en central rolle i arbejdet med at undersøge, hvad der virker hvordan i folkeskolen.
    Økonomiprofessor Helena Skyt Nielsen fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet bliver forskningsleder for området Compulsory School Resource Measures. Hun fortæller, at det blandt andet skal undersøges, hvilken effekt klassestørrelse, skolestørrelse og specialundervisning har på læring i grundskolen. Desuden skal der laves cost-benefit analyser for at finde ud af, hvilke indsatser der giver samfundsøkonomisk overskud: Er det ud fra en samfundsøkonomisk kalkyle en fordel at lave mindre klasser, mindre skoler, specialundervisning og lignende, når man sammenholder udgiften med den forbedrede læring og deraf følgende bedre karakterer og overgang til ungdomsuddannelser?
   – De mange kvalitative undersøgelser af folkeskolen er absolut relevante, men de bør suppleres med kvantitativ viden, siger Helena Skyt Nielsen, der har været blandt de første herhjemme til at introducere store datasæt og statistiske analyser i uddannelsesforskningen.
    Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal undersøge en række vigtige problemstillinger i folkeskolen: Hvordan bliver vi bedre til i børns liv i førskolen at påvirke deres udvikling i en positiv retning og dermed bidrage til at mindske de negative konsekvenser af den sociale arv? Hvorfor halter drengene ofte efter pigerne i folkeskolen, og hvad kan der gøres for at ændre dette mønster? Hvad betyder klassestørrelsen for elevers læring? Hvad betyder forskellige lærerkompetencer for elevernes præstationer?

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk