Du er her: AU » Om AU » AUgustus » Tidligere numre » 2010 » AU-forskere bag epokegørende naturopdagelse

AU-forskere bag epokegørende naturopdagelse

Først viste de, at nogle dyr kan leve uden ilt. Nu har fire forskere fra Aarhus Universitet så endnu en gang rokket ved vedtagne sandheder om naturens indretning. Denne gang med en opsigtsvækkende artikel i tidsskriftet Nature, hvor de påviser, at bakterier samarbejder over afstande på 20.000 gange deres egen længde gennem elektriske netværk. 
   – Den gængse opfattelse er ellers, at to stoffer skal i direkte kontakt med hinanden for at kunne reagere, forklarer lektor Lars Peter Nielsen fra Biologisk Institut, som har stået i spidsen for forskerteamet bag den sensationelle opdagelse.
   – Men vores forskning i mudder fra bunden af Århus Bugt viste, at man fremover skal medregne kontakt via elektriske forbindelser for helt at forstå de økologiske kredsløb i naturen, siger han.
    Bakterier, der kan lave elektricitet, har været kendt længe, men forskere har primært været optaget af at forsøge at udnytte dem til kommerciel el-produktion. Århus-forskerne har nu vist, at bakteriernes elektricitet sørger for, at stoffer, som ikke er i nærheden af hinanden, alligevel kan reagere med hinanden. Denne nye forståelse af kommunikation mellem naturens processer forventes at blive så gennemgribende, at undervisningsbøgerne inden for biologi og geologi skal revideres.

Se en kort film om undersøgelserne i Århus Bugt på:

www.youtube.com/watch?v=eK2EaxCxL_E

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk