Du er her: AU » Om AU » AUgustus » Nyhed

Flere jobskift sikrer mænd højere løn end kvinder

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at mænd tjener mere end kvinder, fordi mænd oftere skifter job. De to køn får nemlig det samme i lønforhøjelse, når de skifter job.

10.01.2012

Foto: Scanpix

Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med forskere fra University of Hawaii undersøgt årsagen til, at kvinder og mænd ikke får det samme i løn.
Resultatet viser, at kvinder og mænd får det samme i lønforhøjelse, når de skifter job. Det, der gør forskellen på mænds og kvinders løn i dag, er, at kvinder ikke skifter job så ofte som mænd.
– Mænd er simpelthen mere villige til at skifte job, enten fordi de kan se en kortsigtet gevinst i form af højere løn eller en mere langsigtet gevinst, eftersom det forbedrer deres forfremmelsesmuligheder, siger lektor Anders Frederiksen.

Kvinders mobilitet

Ifølge forskerne er kvinders mobilitet mindre end mænds. Det betyder, at selv om de får det samme i lønforhøjelse ved jobskift, har de en lavere livsløn på grund af færre jobskift.
– Vi taler om den ”gode” mobilitet såsom forfremmelser og jobskift til en ny virksomhed, og den er mere hyppig blandt mænd. Det resulterer i, at mænd oftest høster de positive mobilitetsgevinster, dvs. højere løn, hvilket er med til at øge uligheden mellem de to køn, forklarer Anders Frederiksen.
Der er kun små – om overhovedet nogen – forskelle på de gevinster, mænd og kvinder har, når de skifter job. Selv 5-10 år efter, at jobskiftet har fundet sted, er der fortsat kun små afvigelser i lønstigningen blandt kønnene. Resultaterne peger i retning af et kønsneutralt arbejdsmarked, hvor gevinsterne er ens for de to køn. Forskellen ligger altså ikke her, men derimod i, hvor ofte mænd og kvinder skifter job.

Augustus nr. 3 - 2011
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.05.2012

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk