BM 5-2004

Referat fra bestyrelsesmøde 31. august 2004 kl. 15.00

 

Til stede:

 

Bestyrelsen:

Jens Bigum, formand

Jens Ulrik Andersen

Dina Bloch

Jørgen Grønnegård Christensen

Kirsten Jacobsen

Sys Rovsing Koch

Anette Kruhøffer (under punkt 5 - 6, 11 - 14)

Kasper G. Rasmussen

Johannes Riis

Arne Rolighed (under punkt 5 - 6,  og 8 - 14)

Arild Underdal

Rektorat, direktør:

Niels Chr. Sidenius, rektor

Katherine Richardson, prorektor

Stig Møller, universitetsdirektør

Sekretariat:

Tove Bæk Jensen

Mette Skovsbøll

Dekan Erik Meineche Schmidt deltog under behandlingen af punkt 7.

Dagsorden

 

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 17. maj 2004 (bilag)
  3. Meddelelser fra

    -Formanden
    -Rektor
  4. Vedtægt (bilag)
  5. Udviklingskontrakt (bilag)
  6. Bestyrelsens arbejde (bilag)
  7. Ansøgning om godkendelse af civilingeniøruddannelser (bilag)
  8. Samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitet og Viborg Amt, Sygeplejeskolen (bilag)
  9. Samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser (bilag)
  10. Samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitet og "Netværk for Videregående Uddannelser Østjylland". (bilag)
  11. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer for Studenterhusfonden (bilag)
  12. Vedtægtsændringer for Universitets-Samvirket (bilag)
  13. Ændring af regler for tildeling af "Thanks to Scandinavia"-priser til studerende ved Aarhus Universitet ( bilag )
  14. Eventuelt

 

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden

Formanden orienterede om drøftelserne med ministeren om spørgsmålet vedrørende åbenhed i bestyrelsens arbejde og om den trufne beslutning. Det må forventes, at der på de fleste møder vil være såvel en åben som en lukket del af mødet. Formanden overvejer den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af møderne.

Dagsordenens rækkefølge blev ændret, således at alle bestyrelsesmedlemmer kunne deltage i drøftelsen af punkt 5 om udviklingskontrakt.

Rektor oplyste, at der siden udsendelsen af materialet til punkt 12, vedtægtsændringer for Universitets-Samvirket var stillet spørgsmål vedrørende antal medlemmer og vedrørende repræsentationen af universitetets ledelse. Disse spørgsmål ville først kunne drøftes af Samvirkets bestyrelse på et møde den 20. oktober 2004.  Rektor foreslog derfor, at punktet blev udsat til næste møde den 1. november 2004. Bestyrelsen tilsluttede sig dette.

 Dagsordenen blev godkendt med disse ændringer og med alle punkter som åbne.

 

 

Ad. 2 Godkendelse af referat fra 17. maj 2004

Referatet blev godkendt.

Ad. 3 Meddelelser fra formand og rektor

Formanden orienterede om formændenes drøftelser med ministeren. Formændene mødes med ministeren igen den 4. oktober 2004. Formændene skal desuden mødes med Rektorkollegiet.

Formanden orienterede om sin deltagelse i eksterne og interne møder. Formanden fandt regeringens og ministerens løfter i forbindelse med finansloven positive og henviste i øvrigt til pressens dækning heraf.

Rektor orienterede om status for sager, der tidligere havde været forelagt for bestyrelsen:

-          Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har afslået universitetets ansøgning om godkendelse af en masteruddannelse i kardiovaskulær teknologi med den begrundelse, at uddannelsen henvender sig til en meget snæver kreds af interessenter samtidig med, at der ifølge aftagerudtalelsen fra Amtsrådsforeningen  for indeværende ikke er mangel på faguddannede inden for området.

-          Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har godkendt universitetets ansøgning om en bacheloruddannelse i Kemi og Teknologi til udbud med virkning fra 1. september 2004.

-          Steno-instituttet er nu oprettet og består af 3 afdelinger, Videnskabshistorie, Steno-museet og Naturfagenes Didaktik. Der er pr. 1. september 2004 ansat en institutleder.

Rektor orienterede desuden om finanslovsforslagets betydning for universitetet. Det økonomiske løft vurderes at være yderst marginalt i forhold til de samlede bevillinger, men med positive muligheder for så vidt angår højteknologifondens afkast, forøgelsen af optaget på forskeruddannelserne, der dog ikke, som det har været anført, er fuldt finansierede, samt innovations/vækstpuljen. Rektor fandt, at forslaget samlet set lå under de forventninger, universiteterne med rette kunne have. Rektor fandt heller intet, der tydede på det lovede opgør med tidligere regeringers ?cigarkassevælde?, idet der ikke var færre specielle puljer end tidligere. Aarhus Universitet var dog ikke ringere stillet end de øvrige danske universiteter.

Ad. 4 Vedtægt

Bestyrelsen havde på mødet den 17. maj 2004 tilsluttet sig, at rektor fortsatte drøftelserne med ministeriet, og at man stræbte efter at have et færdigt forslag klar til beslutning på bestyrelsens møde den 31. august 2004.

Drøftelserne med ministeriet fremgik af den udsendte brevveksling. Af det seneste brev af 18. august 2004 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fremgik det, at universitetet efter de sidste justeringer kunne indsende vedtægten i underskrevet stand med henblik på ministerens godkendelse.

Ud over de ændringer, der fremgik af brevvekslingen, var der sket en sproglig ændring i § 3, stk. 4, hvor ?regionen og lokalsamfundet? var ændret til ?region og lokalsamfund?.

Rektor orienterede om forløbet siden sidste møde i bestyrelsen og om de afholdte møder med ministeriet. Det var rektors vurdering, at der havde været tale om et rimeligt forløb, hvor hovedparten af de uforståelige tilbagemeldinger var fjernet. Rektor udtrykte dog fortsat undren over ministeriets opfattelse af bestemmelsen vedrørende proceduren for bedømmelse af udefra kommende ansøgere til lederstillinger. Bestemmelsen er i det foreliggende udkast udgået. Ministeriet har ikke accepteret universitetets ønske om en fast stedfortræder for dekanen, men begrebet prodekan er dog opretholdt. Ministeriet har heller ikke kunnet imødekomme universitetets ønske om, at dekanen kunne tage initiativ til at afsætte en studieleder. Efter ministeriets fortolkning af lovteksten er det alene studienævnet, der kan indstille, at en studieleder afsættes. Rektors sammenfattende vurdering var, at universitetet kunne leve med vedtægten i denne form, og at den ville udgøre et fornuftigt grundlag i dagligdagen.

Formanden gjorde opmærksom på, at når den endelige godkendelse af vedtægten forelå, ville proceduren vedrørende ansættelse af rektor kunne indledes og at bestyrelsen derfor skulle have en grundig drøftelse af dette spørgsmål på mødet den 1. november 2004.

Bestyrelsen besluttede, at formanden sammen med Sys Rovsing Koch udarbejder udkast til stillingsopslag, der herefter rundsendes til bestyrelsens accept. Det videre forløb for ansættelse af rektor drøftes på bestyrelsens møde i november, idet der sigtes mod, at stillingen besættes i løbet af første halvdel af 2005.

Rektor orienterede om sammenhængen i den foreløbige tidsplan for overgangen fra valgte til ansatte ledere og understregede, at det på nuværende tidspunkt ville være mest hensigtsmæssigt at ansættelsen af institutledere afventer udløbet af de nuværende perioders udløb.

Bestyrelsen godkendte vedtægten i den foreliggende form. Vedtægten fremsendes til ministerens godkendelse.

Ad. 5 Udviklingskontrakt 

Rektor henviste til det overordnede oplæg, der blev fremlagt på bestyrelsens møde den 17. maj 2004, om rammer for processer og indhold i en overgangs- og 2. generations- udviklingskontrakt for Aarhus Universitet, dog med den besluttede forlængelse af tidsplanen.

Det fremgik af oplægget, at bestyrelsen på sit møde den 31. august skulle diskutere et udkast til struktur og hovedindsatsområder, forud for en bred diskussion om udviklingskontrakten på universitetet, herunder i de akademiske råd.

På grundlag af drøftelser i ledelseskredsen var der udarbejdet et udkast til struktur og hovedarbejdsområder i udviklingskontrakten, samt et bilag med idéoplæg til uddybning af udviklingskontraktens studiemæssige emner. Idéoplægget var suppleret med eksempler på redskaber til at nå de nævnte mål.

Bestyrelsen lagde vægt på, at udviklingskontrakten udformes som en overordnet strategi med fokus på enkelte og operationelle mål, hvor der ved udformningen lægges vægt på synliggørelse af visioner, der vil kunne give regeringen og ministeren mulighed for at styrke området.

Der bør samtidig lægges vægt på synliggørelse af de eksisterende områder på universitetet, der har særlig høj kvalitet og hvor universitetet har en særlig styrke. Bestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kontrakten udformes i et, også for udenforstående, let tilgængeligt sprog. Målene skal udformes enkelt og klart indenfor nogle få fokusområder, der også skal kunne bidrage til at gøre ansatte og studerende glade og stolte over at være en del af universitetet.

Som eksempler på mulige fokusområder blev nævnt:

-          Mad og medicin

-          Et involverende og engagerende lærings- og undervisningsmiljø

-          Universitetets forskningsfrihed, uafhængighed og selvstændighed

-          Basale teoretiske forskningsområder af høj kvalitet

-          Forskeruddannelse

Ved prioriteringen af mulige satsningsområder inddrages en vurdering af områdets samfundsmæssige betydning og af universitetets mulighed for fagligt at give området et synligt løft.

Rektor pointerede, at forslag til formulering af styrkeområder bør komme nedefra, da fagligheden er det bærende i kontrakten og danner grundlag for de ansattes ejerskab til kontraktens mål. Rektor understregede, at kontrakten bør omfatte mål inden for alle de fire overordnede universitetsopgaver.

Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med, at der lægges op til en differentiering på fakultetsniveau. Det blev i diskussionen fremhævet, at universitetet i formuleringen af strategidokumentet bør overveje, om der er aktiviteter, der bør nedprioriteres eller afvikles.

Bestyrelsen fandt det ikke ideelt, at der var tale om en 4-årig kontraktperiode, og lagde derfor vægt på, at der etableres en intern årlig opfølgning på udviklingskontraktens mål i forbindelse med bestyrelsens budgetbehandling, hvor der samtidig er mulighed for en præsentation af fakulteternes arbejde.

Rektoratet bearbejder de fremlagte oplæg på grundlag af bestyrelsens bemærkninger og udsender et oplæg til fakulteterne som udgangsmateriale for de akademiske råds drøftelser om udviklingskontrakten.

Ad. 6 Bestyrelsens arbejde

Jens Ulrik Andersen, Jørgen Grønnegård Christensen og Kirsten Jacobsen havde fremsendt et forslag til en procedure, der skulle give bestyrelsen et bedre grundlag for at vurdere forslag til nye projekter.

Jørgen Grønnegård Christensen redegjorde for motivationen for forslaget og understregede, at indholdet alene skulle ses som en skitse til mulige oplysninger, men at initiativtagere til nye projekter bør redegøre for eller sandsynliggøre økonomiske konsekvenser af et forslag.  Den præcise udformning heraf forudsætter en dialog med universitetets centrale økonomiforvaltning.

Rektor oplyste, at imødekommelse af forslaget for nogle sagers vedkommende, f.eks. byggesager, var helt uproblematisk, mens forslaget på rent faglige områder kunne forekomme mere problematisk. Rektor var enig i, at relevant information altid skulle foreligge.

Bestyrelsen tilsluttede sig, at ledelsen benyttede forslaget som inspiration til i de enkelte tilfælde at etablere beslutningsgrundlaget for bestyrelsens behandling af nye projekter.

Ad. 7 Ansøgning om godkendelse af civilingeniøruddannelser

Rektor oplyste, at ansøgningen er en udfoldelse af en principgodkendelse, som blev givet i forbindelse med universitetets årsfest i 20003.

Det Naturvidenskabelige Fakultet søger om godkendelse af tre kandidatuddannelser i hhv. det teknisk-naturvidenskabelige og det ingeniørvidenskabelige område inden for

  • Teknisk IT
  • Procesteknologi
  • Teknisk Geologi

Uddannelserne er de første som søges godkendt efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, som blev udstedt foråret 2004.

Uddannelserne giver titlerne cand. scient. techn. eller cand. polyt. (civilingeniør) afhængigt af den studerendes adgangsgrundlag. Studerende med en teknisk videnskabelig bacheloruddannelse (diplomingeniør eller ingeniørbachelor) uddannes som civilingeniører, mens studerende med en naturvidenskabelig bacheloruddannelse bliver cand. scient. techn.

Uddannelserne er et led i samarbejdet med Ingeniørhøjskolen i Århus om at udbyde ingeniøruddannelser i regi af Center for Tekniske Kandidatuddannelser. Universitetet fik ministeriets principgodkendelse i efteråret 2003 – og har fået godkendt en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i kemi og teknologi med studiestart sommeren 2004.

De tre civilingeniøruddannelser vil overvejende bygge på faglige kompetencer og personaleressourcer, der allerede findes på Det Naturvidenskabelige Fakultet (og Ingeniørhøjskolen i Århus), eller som tilvejebringes inden for fakultetets økonomiske ramme.

Bygningsmæssigt er det tidligere besluttet at afsætte 500 m 2 til brug for Center for Tekniske Kandidatuddannelser i forbindelse med opførelsen af en bygning i umiddelbar nærhed af Ingeniørhøjskolen til Center for Idræt. Den årlige husleje for de 500 m 2 kan opgøres til ca. 500.000 kr. De heraf afledte udgifter til øvrig drift, inklusiv energi, var gennemsnitligt opgjort til ca. 300.000 kr . årligt. Den marginale udgift vil formentlig være lavere.

Dekan Erik Meineche Schmidt deltog under behandlingen af punktet, uddybede baggrunden for ansøgningen og svarede på spørgsmål fra bestyrelsen. Dekanen redegjorde for, at der var tale om et initiativ, igangsat i 2000/2001, hvor de tekniske kandidatuddannelser blev etableret inden for rammen af den naturvidenskabelige uddannelsesbekendtgørelse.  Den foreliggende ansøgning har afventet den nye samlede uddannelsesbekendtgørelse og er udarbejdet indenfor rammerne af denne og i tæt dialog med ministeriet. Uddannelserne er desuden udviklet i tæt samarbejde med de eksisterende forskningsmiljøer og samarbejdspartnere. Dekanen redegjorde desuden for uddannelsens organisering og samarbejdet med Ingeniørskolen i Århus samt for forholdet til lignende uddannelser.

Det var dekanens opfattelse, at Aarhus Universitet opfattes som en attraktiv samarbejdspartner for Ingeniørhøjskolen i Århus dels pga. et højt forskningsmæssigt niveau og dels pga. det regionale fællesskab.

Erik Meineche Schmidt oplyste, at de første erfaringer tyder på en pæn gennemførselsprocent på uddannelserne, at der forventes en øget rekruttering af studerende både fra det regionale område og udefra samt, at der er en god dialog om uddannelserne med aftagervirksomheder, der også har givet tilsagn om praktikpladser. Rektor supplerede med oplysninger om planlagte ?advisory boards? på fakultetsniveau til inddragelse af brugersynspunkter såvel for ordinære uddannelser som for efter- og videreuddannelsesområdet.

Rektor oplyste, at ansøgningsfristen for  nye uddannelser er 15. september, af hensyn til ministeriets muligheder for at kunne færdigbehandle ansøgningerne inden fristen for aflevering af bidrag til årets KOT-hæfte.

Bestyrelsen godkendte uddannelserne. Rektor fremsender ansøgningen til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til godkendelse.

Ad. 8 Samarbejdsaftale med Viborg Amt, Sygeplejeskolen vedrørende sygeplerskeuddannelsen og forskning- og udviklingsaktiviteter

Rektor oplyste, at punkterne 8-10 alle lå i forlængelse af eksisterende tiltag og samarbejde. Der er dels tale om formalisering af et igangværende samarbejde og dels at den formelle samarbejdsaftale kan medføre i løft i form af yderligere samarbejde. Herudover har både universitetet og institutioner eller CVU?er en fælles interesse i synliggørelse af det eksisterende samarbejde. Sygeplejeskolen er ikke en del af et CVU, derfor indgås denne aftale direkte med skolen.

Det er universitetets målsætning at muliggøre CVU?ernes forskningstilknytning og at synlig- og nyttiggøre Aarhus Universitets uddannelser og forskning bredt i forhold til andre dele af uddannelsessystemet.

Målsætningen forfølges som før nævnt ved indgåelse af aftaler med CVU?er primært i Århus, Viborg, Ringkøbing, Vejle og Nordjyllands amter.

Den foreliggende samarbejdsaftale med Viborg Amt, Sygeplejeskolen har til formål at skabe rammer for en koordineret indsats med henblik på, at sygeplejerskeuddannelsen bliver udviklingsorienteret og professionsbaseret samt at skabe mulighed for forsknings- og udviklingsaktiviteter og forskningstilknytning.

Til bestyrelsens møde den 1. november 2004 vil der foreligge et oplæg til en mere generel drøftelse af samarbejdsaftaler med andre institutioner.

Bestyrelsen tilsluttede sig, at rektor indgik samarbejdsaftalen mellem Aarhus Universitet og Viborg Amt, Sygeplejeskolen, vedrørende sygeplejerskeuddannelsen og forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Ad. 9 Samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser

Rektor orienterede om baggrunden for samarbejdsaftalen, idet Danmarks Miljøundersøgelser er en af de sektorforskningsinstitutioner, Aarhus Universitet har defineret som interessante samarbejdspartnere.

Prorektor nævnte, at oplysning om samarbejdet med sektorforskningsinstitutioner er en efterspurgt oplysning i forbindelse med ansøgninger om eksterne forskningsmidler.

Aarhus Universitet har i oktober 2002 vedtaget en strategi for et øget samarbejde med sektorforskningsinstitutioner. Universitetet tilstræber at indgå aftaler med relevante sektorforskningsinstitutioner, enten i form af omfattende aftaler eller overordnede aftaler, der muliggør efterfølgende konkrete aftaler.

Der har gennem en årrække været forskningsmæssigt samarbejde mellem forskere ved Aarhus Universitet og forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser, og der har været ønske om at formalisere og synliggøre dette samarbejde i en generel samarbejdsaftale mellem de to institutioner.

Den udsendte samarbejdsaftale er forhandlet mellem parterne. Den er underskrevet af Aarhus Universitets rektor og sendt til underskrift hos Danmarks Miljøundersøgelser.

Da der er tale om en generel samarbejdsaftale, der skal danne ramme om konkretiserede aftaler mellem Danmarks Miljøundersøgelser og fakulteterne, har aftalen ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Bestyrelsen tilsluttede sig, at rektor havde indgået samarbejdsaftale med Danmarks Miljøundersøgelser.

Ad. 10 Samarbejdsaftale med Netværk for Videregående Uddannelser Østjylland

Rektor orienterede om allerede indgåede samarbejdsaftaler med CVU?er og om udviklingen i disses organisation. Den konkrete aftale er en formalisering af et allerede eksisterende samarbejde.

Det er universitetets målsætning at muliggøre CVU?ernes forskningstilknytning og at synlig- og nyttiggøre Aarhus Universitets uddannelser og forskning bredt i forhold til andre dele af uddannelsessystemet.

Målsætningen forfølges ved indgåelse af aftaler med CVU?er primært i Århus, Viborg, Ringkøbing, Vejle og Nordjyllands amter. Seminarierne: Silkeborg Seminarium, Peter Sabroe Seminariet og Jydsk Pædagog-Seminarium, som har dannet og indgår i organisationen ?Netværk for Videregående Uddannelser Østjylland?, er væsentlige samarbejdspartnere, som er centrale for Aarhus Universitets placering og profilering.

Den udsendte generelle samarbejdsaftale har til formål at styrke det faglige samarbejde mellem Aarhus Universitet og Netværk for Videregående Uddannelser Østjylland samt sikre netværket en relevant forskningstilknytning til universitetet. Samarbejdsaftalen forudsætter, at der indenfor de fastlagte generelle rammer indgås særskilte aftaler om konkrete samarbejder mellem universitetet – primært Det Humanistiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet – og Netværk for Videregående Uddannelser Østjylland.      

Bestyrelsen tilsluttede sig, at rektor indgik samarbejdsaftalen mellem Aarhus Universitet og Netværk for Videregående Uddannelser Østjylland.

Ad. 11 Udpegning af bestyrelsesmedlemmer for Studenterhusfonden

Rektor henviste til sin præsentation af "universitetsfamilien" på mødet i februar måned og uddybede Studenterhusfondens tilknytning og placering i forhold til universitetet samt bestemmelser og praksis for udpegning af medlemmer til bestyrelsen.

Aarhus Universitets bestyrelse udpeger efter indstilling fra rektor fem medlemmer til bestyrelsen. Tre af disse udpeges blandt universitetets studerende, mens to medlemmer udpeges blandt universitetets ansatte.

Bestyrelsens medlemmer udpeges for to år ad gangen pr. 1. september, studentermedlemmerne dog kun for et år. Genudpegning kan finde sted. Afgående medlemmer fungerer, indtil ny udpegning har fundet sted.

Rektor indstillede 2 ansatte samt 3 studerende jf. de udsendte bilag.

Bestyrelsen tilsluttede sig rektors indstilling.

Ad. 12 Vedtægtsændringer for Universitets-Samvirket

Punktet blev under punkt 1, godkendelse af dagsorden, udsat til næste møde den 1. november 2004.

Ad. 13 Regler for tildeling af ?Thanks to Scandinavia?-priser

Rektor redegjorde for tilpasningen af reglerne på baggrund af ændringen af universitetsloven.

Siden 1963 har den amerikanske fond ?Thanks to Scandinavia? tildelt priser (legater) til studerende ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Priserne uddeles til danske studerende som en anerkendelse, fordi danskere reddede danske jøder fra tyske koncentrationslejre under 2. verdenskrig.

Prisen uddeles ved Aarhus Universitet efter regler fastsat af konsistorium. Reglerne er senest revideret 8. juni 1993. Prisen tildeles en studerende, der som repræsentant for de studerende har gjort en særlig indsats for universitetet. Indstilling afgives af de studerendes valgte repræsentanter i konsistorium.

Universitetsloven af 2003 gør det nødvendigt at revidere reglerne, således at konsistorium udgår. Efter forslag til vedtægt for Aarhus Universitet, § 19, stk. 1, nr. 9, varetager bestyrelsen de opgaver, der i fondsvedtægter mv. er henlagt til konsistorium, indtil de pågældende regler er ændret eller ophævet.

I det udsendte forslag var der foretaget ændringer i §§ 2, 3, 4 og 5.

I § 2 er ?Prisen tildeles efter afsluttet valgperiode en studerende ved Aarhus Universitet, der som repræsentant for de studerende i konsistorium, råd eller studienævn har ydet en særlig indsats til gavn for universitetet? ændret til den lidt bredere formulering: ?Prisen tildeles en studerende ved Aarhus Universitet, der som repræsentant for de studerende har ydet en særlig indsats til gavn for universitetet?. I §§ 3 og 5 er konsistorium ændret til Aarhus Universitets bestyrelse. I § 4 er offentliggørelse i Information og Debat (der ikke længere udkommer) ændret til offentliggørelse i universitetets årsberetning.

Bestyrelsen vedtog de ændrede regler.

Ad 14 Eventuelt     

Bestyrelsesformanden mindede om universitetsdirektørens jubilæum om fredagen.

Mødet sluttede kl. 18.40.