Referat af bestyrelsesmøde den 1. november 2004

Referat af bestyrelsesmøde 1. november 2004 kl. 14.00

 

Til stede:

Bestyrelsen:

Jens Bigum, formand

Jens Ulrik Andersen

Dina Bloch

Jørgen Grønnegård Christensen

Kirsten Jacobsen

Sys Rovsing Koch

Anette Kruhøffer

Kasper G. Rasmussen

Johannes Riis

Arne Rolighed (til kl. 17.00)

Arild Underdal

Rektorat, direktør:

Niels Chr. Sidenius, rektor

Stig Møller, universitetsdirektør

Sekretariat:

Per Møller Madsen

Mette Skovsbøll

Kirsten Skjødt deltog under pkt. 9

Ingelise Hosszu deltog under pkt. 11 og 12.

1.      Godkendelse af dagsorden

2.      Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 31. august 2004  (Bilag)

3.      Meddelelser fra

- Formanden
- Rektor
4.      Vedtægtsændringer for Universitets-Samvirket (Bilag)

5.      Ændring af fundats for den selvejende institution "Sandbjerg" (Bilag)

6.      Udviklingskontrakt (Bilag)

7.      Nye uddannelser

7.A.        
Kandidatuddannelse i Journalistik (Bilag)

7. B.
Ansøgning om godkendelse af en ny ½-årig suppleringsuddannelse (deltidsuddannelse) som forudsætning for optagelse på sundhedsfaglig kandidatuddannelse (cand.scient.san.) (bilag)

7.C.
Erasmus Mundus-uddannelser (Bilag følger)

 

8.      Etablering  af Institut for Folkesundhed (Bilag)

9.      Økonomirapport 2-2004 (Bilag)

10.  Økonomiorientering i øvrigt
(Lukket)

11.  10-års oversigt over udvikling i huslejer (tilgang/afgang)
(Lukket)

12.  Udbygning af Moesgård Museum
(Lukket)

13.  Generelt vedr. samarbejde med CVU
(Lukket)

14.  Eventuelt

15.  Opslag af rektorstilling
(Lukket)

Som skriftlig orientering vedlægges endvidere:

1.      Undervisningsportfolio :
Brev  af 7. oktober 2004 til fakulteterne bilagt  politikpapir om undervisningsportfolio ved ansættelse i videnskabelige stillinger.

2.      International profil:
Brev af 6. oktober 2004 til fakulteterne bilagt politikpapir om styrkelse af Aarhus Universitets internationale profil.

3.      Evaluering af Center for Entrepreneurship:
Evalueringsrapport af 30. juni 2004.

4.      "Universiteternes Iværksætterbarometer 2004", VTU.

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.

Ad. 2 Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 31. august 2004
Referatet blev godkendt

Ad. 3 Meddelelser
 - Formanden havde ingen meddelelser under dette punkt.

 - Rektor bemærkede til den udsendte rapport vedrørende evaluering af Center for Entrepreneurship, at den var udsendt, fordi der tidligere var bedt specielt om det. Der blev imidlertid udarbejdet mange evalueringsrapporter og det var ikke hensigten generelt  at udsende evalueringsrapporter til bestyrelsen, medmindre der blev bedt herom.

Ad. 4 Vedtægtsændringer for Universitets-Samvirket
Universitets-Samvirket blev oprettet i 1921 som en selvejende institution med det formål at arbejde for oprettelsen af et universitet i Århus. Frem til 1970 udpegede Universitets-Samvirket medlemmer til Aarhus Universitets bestyrelse.

I Aarhus Universitets vedtægt er Universitets-Samvirket tillagt funktionen som universitetets repræsentantskab (vedtægtens § 13), der blandt andet har opgaver i forbindelse med udpegning af universitetets bestyrelse (vedtægtens § 16).

Dette forudsatte  en ændring af Universitets-Samvirkets nuværende vedtægt, der senest var ændret i  1989. De væsentligste ændringer vedrørte Universitets-Samvirkets formål og reglerne om Universitets-Samvirkets bestyrelses størrelse, sammensætning og udpegning. Universitets-Samvirket er en ikke-erhvervsdrivende fond omfattet af fondsloven. Som fond har Universitets-Samvirket ikke medlemmer, men alene bestyrelsesmedlemmer. 

Vedtægten var på dagsordenen for bestyrelsesmødet  den 31. august 2004, men sagen blev udsat. Vedtægten havde efterfølgende været genbehandlet på Universitets-Samvirkets møde den 22. oktober 2004, hvor der blev vedtaget en vedtægt, der på to punkter var ændret i forhold til det tidligere forslag. Dels vedrørende antallet af medlemmer. Dels blev det fastsat, at de universitetsansatte medlemmer fortsat var overtallige medlemmer af Universitets-Samvirkets bestyrelse, men ikke af repræsentantskabet, der alene består af de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Vedtægten blev vedtaget under forudsætning af, at universitetets bestyrelse kunne tiltræde vedtægtsændringen, og at denne kunne godkendes af fondsmyndigheden

Rektor oplyste, at repræsentantskabet havde udpeget Peter Christensen og Palle Svejstrup som medlemmer af udpegningsrådet vedr. Aarhus Universitets bestyrelse.

Rektor oplyste desuden, at der var igangsat en procedure for supplering af medlemskredsen i Universitets-Samvirkets bestyrelse. Nye udpegninger forventedes  at være på plads i maj 2005.

Bestyrelsen tiltrådte den ændrede vedtægt for Universitets-Samvirket.

Ad. 5 Ændring af fundats for den selvejende institution ”Sandbjerg Gods”
Sandbjerg Gods havde netop modtaget den sidste store bevilling på 2. mio. kr. fra Aarhus Universitets Forskningsfond til opførelse af  nye bygninger. Bevillingsgiver havde stillet som betingelse, at bevillingen blev tillagt Sandbjergs grundkapital.

Som konsekvens heraf skulle § 2 i fundatsen for Sandbjerg Gods ændres, således at grundkapitalen blev forøget.

Bestyrelsen tiltrådte ændringen i fundatsen.

Ad. 6 Udviklingskontrakt
Udviklingskontrakten havde tidligere været drøftet på bestyrelsens møder den  17. maj og 31. august 2004. I rektors brev af 6. september 2004 til dekanerne var fakulteterne blevet  anmodet om at fremsætte forslag og synspunkter, der kunne indgå i arbejdet med udviklingskontrakten.

Rektor orienterede om, at han havde haft møder med samtlige akademiske råd om udviklingskontrakten. Man havde blandt andet drøftet fokusområder for forskning. Alle fakulteter ønskede at styrke forskeruddannelsen. Der var foreløbig peget på områder som globalisering, videnssamfundet, nano-videnskab og molekylærmedicin.

Der var deadline for fakulteternes  bidrag  15. december 2004, herefter det samlede forslag skulle udarbejdes til bestyrelsens møde den 11. januar 2005. Rektor kunne ikke love, at bestyrelsen ville modtage noget før nytår.

Rektor oplyste, at Københavns  Universitet og Syddansk Universitet ligesom Aarhus Universitet ville slå overgangsperioden og den egentlige kontraktperiode sammen.

Der blev spurgt, om udmøntningen af videnskabsministeriets forskningspuljer smittede af på valg af fokusområder.

Rektor svarede, at udviklingskontraktens områder principielt måtte tage udgangspunkt i universitetets styrkepunkter, og ikke i ministeriets udmeldinger. Der var imidlertid et vist sammenfald, og ministeriets prioriteringer var da også foretaget efter dialog med forskere på universiteterne.

Bestyrelsen drøftede spørgsmålet om måltal i udviklingskontrakten. Det blev bemærket, at der endnu ikke lå forslag til måltal, og det blev fremført, at hvis udviklingskontrakten skulle være et strategisk ledelsesinstrument, var det vigtigt at få etableret et talmæssigt grundlag.

Rektor var enig i, at det var vigtigt med klare tal for status, f.eks. vedrørende publikationer og forskningssamarbejder, som udgangspunkt for at kunne sige noget om vækst. Det var imidlertid fakulteterne, og ikke rektoratet, der kunne komme med udspil til realistiske måltal. Videnskabsministeriets model var tænkt i forhold til en monofakultær institution.

Bestyrelsen drøftede, i hvilket omfang det var lykkedes at engagere universitetets medarbejdere i processen omkring udviklingskontrakten. Det blev nævnt, at det ved det samfundsvidenskabelige fakultet havde vist sig meget vanskeligt at engagere institutniveauet .

Der blev udtrykt undren over, at ikke alle ønskede at engagere sig i, hvad universitetet skulle arbejde med og hvordan det skulle profileres. Arbejdet med dette var vigtigere end arbejdet med målepunkter og måltal.

Det blev fremført, at arbejdsprocessen på et universitet var meget decentral. Et universitet kunne ikke styres fra toppen og et manglende engagement i udviklingskontraktprocessen kunne derfor ikke ses som udtryk for manglende interesse for arbejdet.

Det blev fremført, at bestyrelsen havde brugt meget tid på processen, og at det ville blive spændende snart at  se emner på bordet og få en drøftelse af, hvad der var universitetets mission og mål og dens sammenhæng med den nationale strategi.

Det blev fremført, at det var vigtigt at kunne prioritere, også under den forudsætning, at der ikke blev tilført nye ressourcer, således at noget måtte nedprioriteres.

Rektor nævnte, at erfaringerne med den første udviklingskontrakt viste, at universitetet havde medtaget så mange områder, at det blev uoverskueligt. Derfor havde han foreslået den anden metode, hvor universitetet udvalgte nogle vigtige satsningsområder, men fastholdt, at disse ikke dækkede hele universitetet, og at udviklingskontrakten ikke måtte afskære fra at tage nye uventede områder op. Ved siden af udviklingskontraktens områder ville der være alle de andre vigtige områder inden for forskning, undervisning og formidling. Der ville stadig være et velfungerende samfundsvidenskabeligt fakultet i 2009, også selv om fakultetets medarbejdere var så lidt engagerede i udviklingskontrakten, som det var blevet nævnt.

Formanden konkluderede, at udviklingskontrakten var et meget vigtigt dokument for universitetet og et vigtigt redskab for bestyrelsen. Det var ikke et papir, der blot skulle udarbejdes og afleveres og derefter glemmes igen. Det var vigtigt, at bestyrelsen tog sig den nødvendige tid til at gøre arbejdet færdigt, også selv om det betød, at man ikke blev færdig med sagen 11. januar, men skulle holde et ekstra møde.

Ad. 7 Nye uddannelser
Rektor orienterede om gældende frister og procedurer for ansøgning om nye uddannelser. Ministeriets frist for ansøgninger om master- og kandidatuddannelser er 15. september, med studiestart  1. september det følgende år. Selv om fristerne er meldt ud, modtages der ansøgninger i sidste øjeblik, som det er nødvendigt at indsende med forbehold for bestyrelsens godkendelse.

 

Ad. 7.A. Kandidatuddannelse i Journalistik
Ansøgningen om godkendelse af en kandidatuddannelse i journalistisk lå i forlængelse af oprettelsen af Center for Journalistiske kandidatuddannelser, som bestyrelsen godkendte på sit møde den 17. maj 2004. Formålet med centret er at intensivere et mangeårigt samarbejde mellem Danmarks Journalisthøjskole og Aarhus Universitet. Et af midlerne i denne sammenhæng er at udvikle en kandidatuddannelse, der henvender sig dels til universitære bachelorer dels til professionsbachelorer fra Journalisthøjskolen.

Uddannelsen blev søgt godkendt til udbud fra september 2005 med hjemmel i den nye uddannelsebekendtgørelse udstedt i foråret 2004 og med titlen cand.public.

Bestyrelsen godkendte uddannelsen.

Ad. 7. B. Ansøgning om godkendelse af en ny ½-årig suppleringsuddannelse (deltidsuddannelse) som forudsætning for optagelse på sundhedsfaglig kandidatuddannelse (cand.scient.san.)
Cand.scient.san.-uddannelsen blev i sin tid etableret for at give personer med mellemlange videregående sundhedsuddannelser (f.eks. ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, jordemødre og sygeplejersker) en akademisk, forskningsbaseret videreuddannelsesmulighed.

Efter at de mellemlange videregående uddannelser er blevet omdannet til professionsbachelor-uddannelser, er det et krav, at professionsbachelorer skal kunne optages på kandidatuddannelsen uden den tidligere 1-årige suppleringsuddannelse.

Ved et møde ultimo juni 2004 mellem videnskabsministeriet og de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter blev det besluttet, at fakulteterne til erstatning for den nuværende 1-årige suppleringsuddannelse i fællesskab skulle udarbejde forslag til en ½-årlig suppleringsuddannelse, som kunne udbydes efter Bekendtgørelse om Deltidsuddannelse. Der ville derfor blive fremsendt enslydende forslag fra Københavns og Syddansk Universitet.

Bestyrelsen godkendte uddannelsen.

Ad. 7.C. Erasmus Mundus-uddannelser
Erasmus Mundus Programmet var et nyt EU 5-års program for 2004 – 2008, med et budget på EUR 230 millioner. Programmet omfattede bl.a. oprettelse af ”Erasmus Mundus Master Courses”, udbudt af flere europæiske universiteter i fællesskab. Første ansøgningsrunde havde frist i april 2004. Anden ansøgningsrunde havde frist til EU 31. oktober 2004.

Videnskabsministeriet havde fastsat  en frist for indsendelse af ansøgninger om Erasmus Mundus samarbejder til ministeriet til 31. oktober 2004, svarende til EU´s ansøgningsfrist. Ministeriet fastsatte samtidig en frist for foreløbige tilkendegivelser overfor ministeriet til 15. oktober 2004.

Universitetet havde på baggrund af ministeriets frist  indsendt tre ansøgninger om godkendelse af

Erasmus Mundus samarbejder:

  1. En Erasmus Mundus masteruddannelse i journalistik. Uddannelsen udvikles med afsæt i kandidatuddannelsen i journalistik, jf. dagsordenens punkt 7.A.
  2. En Erasmus Mundus masteruddannelse i Molecular Technolgies for Better Food, der tager udgangspunkt i den eksisterende kandidatuddannelse i molekylærbiologi (med specialisering i fødevareteknologi)
  3. En Erasmus Mundus kandidatuddannelse i European Studies med afsæt i den eksisterende kandidatuddannelse  i Europastudier

Alle tre uddannelser tog således udgangspunkt i eksisterende uddannelser eller uddannelser, der er under godkendelse.

De økonomiske vilkår for gennemførelse af uddannelserne  var ikke er fuldt afklarede, idet der  ikke endnu var fuld klarhed over samspillet mellem taxameterfinansiering, udenlandske studerendes betaling af tuition fees og Erasmus Mundus stipendieordningen. Imidlertid var udbuddet af disse uddannelser et væsentligt led i den besluttede styrkelse af universitetets internationale profil. Hvis en uddannelse skulle vise sig ikke at være økonomisk selvbærende, ville omkostningerne blive holdt inden for fakultetets eksisterende ramme.

Bestyrelsen godkendte  uddannelserne, som man fandt rummede meget spændende initiativer.

Ad. 8 Etablering  af Institut for Folkesundhed
Det Sundhedsvidenskabelige fakultet havde foreslået, at der med virkning fra 1. januar 2005 etableredes et Institut for Folkesundhed ved sammenlægning af de nuværende institutter for Almen Medicin, Biostatistik, Epidemiologi og Socialmedicin, Miljø- og Arbejdsmedicin og Sygeplejevidenskab, samt de to selvstændige tværfaglige uddannelser Master of Public Health og cand.scient.san.

Det blev foreslået, at det nye institut, foreløbig for en 3-årig periode blev opdelt i følgende afdelinger:

Afdeling for Almen Medicin

Afdeling for Biostatistik incl. Enhed for Sundhedsinformatik

Afdeling for Epidemiologi og Socialmedicin incl. Center for Epidemiologisk Gundforskning

Afdeling for Miljø-og Arbejdsmedicin incl. Center for Arktisk Miljøforskning

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning

Afdeling for Sygeplejevidenskab incl. uddannelserne Master i Klinisk Sygepleje og cand.cur.

Master of Public Health-uddannelsen

Cand.scient.san-uddannelsen.

Det nye Institut forventedes at kunne facilitere et øget samspil mellem forskere fra de meget forskellige discipliner, at give bedre udnyttelse af lærerkræfterne til uddannelserne på alle niveauer og at øge professionaliseringen på det administrative område.

Rektor sagde, at det allerede i foråret var nævnt for bestyrelsen, at sammenlægningen var på vej. Den var sket i dialog mellem de eksisterende institutter og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Herefter var universitet nok for en periode færdig med at sammenlægge institutter.

Bestyrelsen hilste denne fornuftige sammenlægning velkommen og fandt det positivt, at initiativet var kommet nedefra.

Der blev spurgt til mulighederne for et samarbejde med Det samfundsvidenskabelige Fakultet om sundhedsøkonomi. Rektor orienterede om de hidtidige samarbejdsinitiativer. Det havde vist sig meget vanskeligt at besætte opslåede stillinger inden for sundhedsøkonomi.

Bestyrelsen godkendte oprettelsen af Institut for Folkesundhed.

Ad. 9 Økonomirapport 2-2004
Der var udarbejdet en økonomirapport efter 8. måned 2004. Rapporten erstattede  2. og 3. kvartalsrapporterne  på grund af arbejdet med indkørsel af det nye økonomisystem pr. 1. september 2004.

Samlet var der tale om en budgetforbedring på godt 9 mio. kr. i f.t. 1. kvartalsrapport, således at årets resultat forventes at blive –42 mio. kr. og det forventede videreførelsesbeløb til 2005 93 mio. kr.

Rektor bemærkede, at merforbruget  var forventet og ønsket og formentlig ville blive større. Fakulteterne  havde foretaget en række engangsinvesteringer efter aftale med rektor, der var afholdt udgifter til indretning af nye bygninger, og der var kommet gang i nogle renoveringer m.v.                                                     

Rektor orienterede om Det humanistiske Fakultets trængte økonomiske situation, som skyldtes at færre studerende gik til eksamen. Det ændrede mønster var begyndt for fire eksamensterminer siden, og var fortsat uden at man kendte forklaringen.  Derfor havde det været nødvendigt for fakultetsledelsen at foretage en tilpasning, der også omfattede afskedigelser. Humanioras merforbrug ville regnskabsteknisk blive dækket af det øvrige universitet, men rektor forestillede sig ikke, at der skulle ske en permanent omfordeling til humaniora.

Bestyrelsen efterlyste en bedre forhåndsinformation om den aktuelle  situation,  så man ikke skulle læse om den i aviserne. Et bestyrelsesmedlem havde fået henvendelser fra bekymrede medarbejdere ved Det Humanistiske Fakultet. Der gik rygter om, at bestyrelsen var orienteret og at områder skulle skæres væk. Det var derfor vigtigt med en tidlig orientering, også for at afdramatisere og legitimere det, der skete.

Rektor orienterede om processen. Der skulle hverken lukkes institutter eller bruges grønthøstermetode. Alle basale humanistiske fag skulle bevares. Det var korrekt, at der som led i en prioritering kunne ske ansættelser på nogle områder, samtidig med, at der skete nedskæringer andre steder. Dekanen havde talt med alle institutledere i to runder og situationen var drøftet i samarbejdsudvalg og med tillidsrepræsentanter. Fakultetet havde gennemført en lang række afværgende foranstaltninger, men det havde desværre ikke været tilstrækkeligt.

Rektor sagde, at det måske var en fejl, at  dekanen ikke var indbudt til at give en orientering på dette møde, men det kunne eventuelt ske på januarmødet. Han understregede, at bestyrelsesmedlemmerne altid var velkomne til at henvende sig til ham med spørgsmål.

Formanden konkluderede, at sagen var et eksempel på, at der var behov for at orientere bestyrelsen, når der mellem møderne opstod situationer, der påkaldte sig offentlighedens opmærksomhed. Han ville sammen med rektor finde en form for, hvordan bestyrelsen kunne modtage information mellem møderne.

Bestyrelsen tog økonomirapport 2 til efterretning.

Ad. 10 Økonomiorientering i øvrigt (behandlet for lukkede døre)
Rektor gennemgik en række af de grundlæggende principper for Aarhus Universitets rammefordelingsproces.

Ad. 11 10-års oversigt over udvikling i huslejer (behandlet for lukkede døre)
Rektor orienterede om oversigten, der ligger til grund for den fysiske planlægning og budgetteringen.

Ad. 12 Udbygning af Moesgård Museum (behandlet for lukkede døre)
Rektor orienterede om  planerne om nybygning og ombygning på Moesgård Museum. 

Ad. 13 Generelt vedr. samarbejde med CVU (behandlet for lukkede døre)
Bestyrelsen havde en foreløbig drøftelse af universitetets strategi for samarbejde med andre uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Ad. 14. Eventuelt
14.1. Bestyrelsens møder i første halvår 2005 blev fast sat  til følgende: 11. januar (bl.a. udviklingskontrakt),  evt. tillige 24. februar (bl.a. udviklingskontrakt), 11. april (bl.a. årsrapport), 27. maj kl. 14 (bl.a. udkast til åbningsbalance) og 1-2. september.

14.2. Rektor orienterede om den foreløbige status for en ansøgning  om oprettelse af en lægeuddannelse ved Aalborg Universitet.

14.3. Det blev foreslået,  at bestyrelsen fik etableret en tættere kontakt til dekanerne og et større kendskab til dekanernes område. Formanden svarede , at han havde noteret sig ønsket, og at han og rektor løbende havde diskuteret den rette form for kontakten.

Ad. 15 Opslag af rektorstilling (behandlet for lukkede døre)
Bestyrelsen drøftede opslag af rektorstilling.

Mødet sluttede kl. 18.30