Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Biologisk Institut, Aarhus
Universitet, vil undersøge, om man kan bruge makroalger - som for
eksempel søsalat (Ulva lactuca) - som en primær biomassekilde til
at producere bioethanol. Søsalat er en stor grønalge, der
forekommer naturligt i danske farvande og vokser meget hurtigt.
Projektet er et ud af 16 projekter, som bliver støttet i den første runde af bevillinger, hvor Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler 48 millioner i årene 2007-2011 til forskningsprojekter ved det nye Aarhus Universitet.
I det kommende algeprojekt vil forskerne studere algevæksten og lade algemassen gære i laboratoriet for at teste, hvor meget bioethanol, der kan dannes. De vil samtidig undersøge, om nogle af reststofferne fra ethanolproduktionen kan bruges i f.eks. et biogasanlæg, til jordforbedring, som fodertilskud eller lignende.
Biomasse i form af landbrugsprodukter som f.eks. korn, majs og ærter har i flere år været brugt i energiproduktionen, forklarer seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen fra Danmarks Miljøundersøgelser. Problemet er, at de også kan anvendes som fødevarer, så konkurrencen om disse former for biomasse er stor og ressourcerne derfor begrænsede. Der er et virkelig stort behov for at finde alternative former for biomasse til energiformål, og alger repræsenterer en ikke-udnyttet energiressource, der har et enormt potentiale.
Aarhus Universitets Forskningsfond har besluttet at uddele 48 millioner kroner i årene 2007-2011 til forskningsprojekter ved det nye Aarhus Universitet. Der kom i alt 45 ansøgninger til den første runde af bevillinger, og af dem har fonden valgt at støtte 16 projekter, der får tildelt i alt 8 millioner kroner.
Fonden har stillet som betingelse, at der i projektet skal deltage mindst én part fra et af de fire nye hovedområder og mindst én part fra et de fem hidtidige.
- Det har været en overordentlig spændende opgave at gennemgå alle disse ansøgninger, siger prorektor Nina Smith. For det første giver de et indtryk af den store spændvidde, Aarhus Universitet rækker over efter de mange fusioner, og for det andet viser de det meget høje faglige niveau, der kendetegner universitetets forskningsmiljøer.
- Det har ikke været let at vælge mellem disse meget kvalificerede ansøgninger, men det er jo et "luksusproblem", man i bund og grund kun kan glæde sig over, fortsætter Nina Smith. Overordnet har vi lagt væk på tre forhold: 1) projekternes forskningsmæssige kvalitet, 2) fusionsperspektivet i hvert projekt, og 3) at projektet er fremtidsorienteret.
Flere oplysninger om projekterne og om forskningsfondens bevillinger kan fås hos prorektor Nina Smith, tlf. 8942 1077, mobil 3544 6316.
Information om alge-projektet kan fås hos seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen, tlf. 8920 1432, mobil 3116 2401.
Aarhus Universitet har ca. 34.000 studerende og knap 10.000 medarbejdere. Universitetet fusionerede 1. januar 2007 med Handelshøjskolen i Aarhus, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Pædagogiske Universitet.
Universitetet består med de nye fusioner af seks fakulteter, to universitetsskoler og Danmarks Miljøundersøgelser. Omsætningen forventes i 2007 at være på 4,5 milliarder kr.
Aarhus Universitets Forskningsfond er en privat, erhvervsdrivende fond, hvis midler stammer fra virksomheden Auriga Industries A/S. Fonden har som formål at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet og uddeler årligt ca. 75 mio. kr. til forskning. Den blev stiftet i 1944, da den daværende ejer af A/S Cheminova, civilingeniør Gunnar Andreasen, forærede virksomheden til Aarhus Universitet. Cheminova er i dag ejet af Auriga-koncernen, hvor forskningsfonden er hovedaktionær.
Vedlagt foto: Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, vil undersøge, om man kan bruge f.eks. søsalat som en primær biomassekilde til at producere bioethanol. Foto: Peter Bondo Christensen.
22. juni 2007
Anders Frølund
af@adm.au.dk
Informationskontoret