Filosofi
Det gode arbejdsliv
For hundrede år siden var det gode liv i høj grad baseret på familielivet og kærligheden. Men i dag har det at have et godt arbejdsliv fået en langt større betydning. Forelæsningen handler om, hvad der skal til, for at vi får et godt, meningsfyldt og måske endog lykkeligt arbejdsliv. Hvad vil det sige at ”have gode kolleger”, eller hvad er det i travlheden, som slider, og hvad er det, som i sidste ende bringer en styrket igennem?
Anne Marie Pahuus, Lektor, institutleder, Institut for Filosofi og Idéhistorie, AU
Frygtpolitik
Læs avis, lyt til radio og se tv. Hver dag er der en ny dagsorden med nye ting, som vi bør være bange for og skal handle på. Før handlede politik om ideologier, altså hvad man gerne vil opnå i samfundet. Nu handler politik mere om de ting, vi frygter, og derfor gerne vil undgå. Derfor er sikkerhedspolitik kommet i fokus. Her er handling det vigtigste, problemet skal løses uanset prisen, og det betyder, at den personlige frihed ikke længere er det vigtigste.
Mikkel Thorup, Lektor, Institut for Filosofi og Idéhistorie
Menneskelig forbedring
Doping er ikke forbeholdt sportens verden. Ved hjælp af forskellige typer medicin kan raske mennesker blive bedre til at huske, fokusere og koncentrere sig, eller vi kan øge vores seksuelle formåen. Men er medicin til raske er en forbedring af mennesket eller snarere symptom på en syg kultur?
Marianne Raakilde, Ph.d., Institut for Idræt, AU
Den forbedrede krop og det gode liv
Moderne lægevidenskab arbejder hele tiden med at finde nye veje til at forbedre livskvaliteten for syge og handikappede. Men mange af disse opfindelser bliver også brugt af raske til at forbedre kroppens udseende, eller gøre det muligt at yde mere fysisk eller mentalt. Det er dog i høj grad et spørgsmål, og disse forbedringer også gør vores liv bedre.
Morten Dige, lektor, Institut for Filosofi og Idéhistorie, AU
Voldens legitimering
Kan man myrde uden at dræbe - eller begå vold uden at synes, at man gør noget forkert?
I forelæsningen sættes der fokus på spørgsmålet om, hvad der er nødvendig vold, og hvad der er overskudsvold. Hvor går grænsen imellem krig og krigsforbrydelse, mellem befrielseskamp og terrorisme?
Mikkel Thorup, Lektor, Institut for Filosofi og Idéhistorie, AU