I 2010 var det 50 år siden, at en laser blev konstrueret for første gang. Mens denne nye lyskilde straks havde akademisk interesse, var det mere uklart, hvilken teknologisk betydning den kunne få. I dag er laseren så integreret en del af vores dagligdag, at vi nemt glemmer, hvor fantastisk en lyskilde laseren egentlig er, og hvor stor en betydningen den har fået for vores moderne samfund.

Michael Drewsen, Professor, Institut for Fysik og Astronomi, AU

Vi er på observatoriet i Paris i sommeren 1676. Ole Rømer har over for sine kolleger fremsat den dristige hypotese, at lyset har en endelig hastighed. Selv om hans argumenter er stærke møder hans ide stærk modstand fra hans chef, Dominique Cassini. I udlandet støttes ideen dog af så navnkundige fysikere som Christiaan Huygebns i Holland og Isaac Newton i England. I dag anses Rømers indsats som et betydningsfuldt bidrag til forståelsen af lysets natur.

Kurt Møller Pedersen, emeritus, Institut for Videnskabsstudier

Hvis det ikke fandtes lys, ville du ikke kunne læse det her. Lys indgår i utallige videnskabelige, teknologiske og kulturelle sammenhænge, lige fra fotosyntese og stjernelys til lysets indvirkning på psyken. Men lys er i fysisk forstand meget andet end blot det synlige. Forelæsningen behandler nogle udvalgte aspekter af fysikkens blik på lys: hvad det er, hvorfra det opstår og hvordan det kan manipuleres.

Ulrik Uggerhøj, Lektor, ph.d., Institut for Fysik og Astronomi, AU

Tik, tak, tik, tak. Tiden går hele tiden. Også mens du læser dette. Og mens du tænker over, det du læser. Uanset, hvad vi gør, er vi underkastet, at det tager tid. Men takket være Einstein ved vi, at tiden er relativ. At dens gang ikke er uafhængig af de ydre rammer, men at tidens gang påvirkes af tyngdekraft og bevægelse. Det betyder blandt andet, at tidsrejser til fremtiden i en snæver forstand er mulige.

Ulrik Uggerhøj, Lektor, ph.d., Institut for Fysik og Astronomi, AU