De nordiske lande har til tider haft et anstrengt forhold til EF/EU. Men findes der egentlig en nordisk særvej til Europa? Norden bliver ofte opfattet som en enhed, men der er mange eksempler på, hvorfor det langt fra altid er korrekt. De nordiske lande var f.eks. vidt forskelligt bundet op i den Kolde Krig. Finland var meget tæt på Sovjetunionen, Danmark og Norge var med i NATO, mens Sverige erklærede sig neutralt.

Thorsten Borring Olesen, Professor, Institut for Historie og Områdestudier

Europa var kommet svækket ud af 2. verdenskrig. De store europæiske stater mistede såvel magt, indflydelse og kolonier, og det var tydeligt, at man var nødt til at gøre op med nationalstaternes rivalisering, der i 1000 år havde været årsag til krig. Forelæsningen fortæller om de første tanker om overnationale institutioner, der sidenhen førte til oprettelsen af Kul og Stålunionen, EF og EU.

Thorsten Borring Olesen, Professor, Institut for Historie og Områdestudier

I dag bliver ingeniøren ikke set som en typisk heltefigur. Men for 150 år siden fik flere ingeniører heltestatus i forbindelse med især det britiske imperiums kolonisering af Afrika. Ingeniørerne blev spydspidser for en teknologidrevet koloniseringen af Afrika og blev set som dem, der kunne "anvende naturens ressourcer til fordel for menneskeheden".

Casper Andersen, Adjunkt, Institut for Filosofi og Idéhistorie, AU

1980'erne var præget af mange forskellige typer fredsbevægelser, der alle havde til formål at kæmpe imod oprustningen på begge sider af jerntæppet. Forelæsningen gennemgår fredbevægelsernes historie og giver eksempler på plakater og anden type agitation, der var kendetegnende for perioden.

Søren Hein Rasmussen, Lektor, Institut for Historie og Områdestudier, AU

Darwins evolutionsteori er i dag hjørnestenen i vores måde at se verden på. Men den var, da den udkom i 1858, meget kontroversiel, fordi den gjorde op med det religiøse dogme, at Gud har skabt alle væsener som separate skabelser. Darwin formulerede sit eget syn på den sag i en  brevveksling med hans kollega og ven, den amerikanske naturforsker Asa Gray.

Casper Andersen, Adjunkt, Institut for Filosofi og Idéhistorie, AU

I 1633 blev naturfilosoffen Galileo Galilei dømt for at have fastholdt det kætterske synspunkt, at jorden drejer om solen og ikke omvendt.
Det blev en af verdenshistoriens mest kendte retssager, fordi den siden er blevet set som et eksempel på en klassisk konflikt mellem den sandhedssøgende videnskab og den bagstræberiske religion.

Casper Andersen, Adjunkt, Institut for Filosofi og Idéhistorie, AU

I 1908 blev en demokratisk milepæl plantet i dansk politik. Efter 22 års diskussion blev det nemlig vedtaget ved lov, at kvinder fik valgret til de kommunale råd. Forelæsningen gennemgår historien og argumenterne bag den banebrydende lov, der efterfølgende banede vej for kvinders fulde valgret til folketinget.

Nina Javette Koefoed, Lektor, ph.d., Historisk Afdeling, AU

Vi ynder at sammenligne Danmark med de andre nordiske lande, men faktisk er der flere forskelle landene imellem. Vi ligefrem tale om et Øst-Norden og et Vest-Norden. Sverige og Finland er tæt knyttet sammen historisk, eftersom de to lande i mange hundrede år var én nation. Og Danmark har langt mere til fælles med Norge end med Sverige.

Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor, ph.d., Historisk Afdeling

I perioden 1945-1982 var Danmark ledet af socialdemokratiske statsministre i cirka 75 procent af tiden. Efter 1982 har vi kun har haft socialdemokratiske statsministre i cirka 25 procent af tiden. Hvorfor er det gået sådan? Forelæsningen peger på tre overordnede forklaringer på Socialdemokratiets mangel på succes siden 1982.

Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor, ph.d., Historisk Afdeling

Danmark har haft mange forskellige politiker-typer som statsminister i tiden efter 2. verdenskrig. Forelæsningen handler om, hvordan betydningen af den uddannelsesmæssige baggrund, erfaringsgrundlaget, tv-tække og de taktiske evner har ændret sig i gennem tiden.

Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor, ph.d., Historisk Afdeling