Jordbrug og fødevarer
Mad nok til alle – udfordringen
Vi bliver flere og flere, og flere af os bliver rigere og spiser derfor mere kød. Det er et af problemerne, når forskerne skal finde ud af, hvordan man får produceret mad nok til alle og dermed kommer sulten til livs. Forelæsningen handler om de problemer, som et stigende forbrug af kød og biobrændstof skaber for arbejdet med at producere mad nok til hele verdens befolkning. Blandet giver det prisstigninger på fødevarer og dermed følger endnu mere sult.
Jørgen E. Olesen, Forskningsprofessor, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, AU
Mad nok til alle – Bæredygtige løsninger
Hvis vi skal skaffe mad til alle i verden i fremtiden, så er der behov for nytænkning med fokus på bæredygtighed. Hidtil har vi været i stand til at øge fødevareproduktionen i takt med, at der kommer flere mennesker på vores klode, men nu er vi nået til et vendepunkt, lyder den barske melding i forelæsningen. Løsningerne kræver mere forskning, forbedring af jordkvaliteten, nye afgrøder, samt i effektivisering af dyrkningsmetoder. Og så skal vi forbrugere også ændre markant adfærd.
Jørgen E. Olesen, Forskningsprofessor, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, AU
Økologi og dyrevelfærd
Økologi er ikke længere bare en nicheproduktion. Det er i stedet en samlet måde at tænke landbrug, miljø og dyrevelfærd sammen på. Forelæsningen handler om de principper, der gælder for økologisk husdyrhold og om, hvordan det hænger sammen med høj dyrevelfærd.
Mette Vaarst, Seniorforsker, Institut for Husdyrbiologi og –sundhed, AU
Er økologi en luksus for de rige?
Er økologisk jordbrug blot en lavt ydende luksus, vi ikke kan tillade os i en verden med mange sultne? Overhovedet ikke. Tværtimod er det bevist, at moderne agro-økologiske jordbrugsformer kan mere end fordoble udbytterne i traditionelle familielandbrug i Asien og Afrika. Det handler om at øge vidensniveauet om økologisk landbrug.
Niels Halberg, Centerleder, Forskningscenter Økologisk Jordbrug, AU
Udfordringer i økologisk planteavl
Der er to store udfordringer for økologiske planteavlere i Danmark:
- at sikre afgrøderne en tilstrækkelig forsyning med næringsstoffer og
- at holde markerne fri for rodukrudt som kvik og tidsler.
Forelæsningen fokuserer på den værdimæssige ramme, som økologerne arbejder indenfor, og de dilemmaer der følger med.
Margrethe Askegaard, tidl. Seniorforsker, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, AU
Principper for økologi
Økologisk jordbrug adskiller sig fra det konventionelle. Bl.a. ved at undgå pesticider og kunstgødning og i stedet bygge på f.eks. recirkulering, sædskifte og skånsom behandling af råvarerne. Men hvorfor er det sådan? Og hvordan kan vi være sikre på at økologien ikke bliver mere og mere ligesom det konventionelle – bare dyrere?
Hugo Fjeldsted Alrøe, Projektseniorforsker, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, AU




