Vores angst for døden betyder, at vi i stadig højere grad bliver forbrugere af sundhedsvæsenet. Samtidig har lægerne overtaget præsternes rolle som dem, der mindsker vores frygt for døden. Der er opstået den opfattelse, at medicin er blevet en mulighed for selv at styre tilværelsen. Og drivkraften til denne udvikling er menneskets angst for livets afslutning

Thomas Ledet, Professor, Klinisk Institut, AU

I dag dør hver tredje dansker af en hjertesygdom, og hvert år rammes godt 12.500 af en blodprop i hjertet. Af dem dør 4300. Det svarer til ti personer om dagen. Forelæsningen gennemgår de behandlingsmetoder, der er gængse i Danmark og forklarer, hvilke der er mest effektive. Siden 1995 er der sket en tredobling i antallet af ballonudvidelser på Aarhus Universitetshospital i Skejby, efter det blev klart, at denne behandlingsform er langt mere effektiv end flere medicinske behandlinger.

Steen Dalby Kristensen, Overlæge, Aarhus Universitetshospital

Seks om dagen - af frugt og grønt. Spis fisk, fedtfattigt og groft, spis mindre fedt og sukker. Dyrk mere motion. Vi får tudet ørene fulde med kostråd om at spise sundere. Men mange spiser stadig usundt. Og det er der flere rigtig gode forklaringer på. For mad handler om meget mere end bare kalorier. Det handler blandt andet om økonomi, socialt liv og vilje. Og kampagnerne, der skal få os til at spise sundere, skal ramme det hele.

Klaus G. Grunert, Professor og Centerleder, Institut for Marketing og Statistik, AU

HIV-sygdommen er en af de største globale udfordringer. Den eneste effektive løsning er en forebyggende HIV-vaccine. De hidtidige forsøg på at udvikle den har imidlertid ikke været succesfulde. Forelæsningen redegør for de hidtidige vaccine-forsøg, og den forklarer, hvorfor det er vanskeligt at udvikle en HIV-vaccine. Der gives også nye bud på, hvordan det måske kan lade sig gøre.

Lars Østergaard, Professor, ledende overlæge, Århus Universitetshospital

Mennesket har meget tidligt fået kendskab til kroppens opbygning (anatomi), blandt andet ved at skære i døde dyr og mennesker. Vores indsigt i hvordan kroppens funktioner (fysiologi) er af meget nyere dato.
Forelæsningen handler om, hvordan vi med sporstoffer dels kan visualisere kroppens fysiologi og dels kan behandle sygdom. Eksempelvis kan vi visualisere skjoldbruskkirtlens evne til at optage jod fra blodet – en afgørende proces for vores stofskifte, og vi kan se hvor i en knogle væksten foregår.

Michael Rehling, klinisk lektor, Klinisk Institut, Århus Universitetshospital, Skejby

Inkontinens er et stort problem for mange børn. Faktisk vil der i gennemsnit være 1-2 i hver skoleklasse, der har problemer med at styre vandladningen eller afføringen. Forelæsningen fortæller om årsager og behandling af inkontinens hos børn og afliver myten om, at det oftest skyldes psykiske problemer. I 95% af tilfældene skyldes inkontinens problemer med funktionaliteten i enten tarm eller blære.

Søren Rittig, Overlæge, klinisk lektor, Klinisk Institut, Århus Universitetshospital

At tisse i bukserne er noget, af det allerværste et barn i skolealderen kan forestille sig. I langt de fleste tilfælde er det forstyrrelser i blære eller nervebaner eller infektioner, der er årsager til inkontinens. Nye behandlingsmetoder som blæretræning har vist sig ret effektivt. 60 procent af de henviste børn bliver her hjulpet ved at lære at tisse på bestemte klokkeslæt.

Søren Rittig, Overlæge, klinisk lektor, Århus Universitetshospital

Sengevædning har været et kendt fænomen i årtusinder. Og lige så længe har der været utallige måder at behandle problemet på. Knuste haretestikler, te med knust hanekam og afrikanske frøer som alarmklokker er bare nogle af de behandlingsformer, som sengevædende børn har været udsat. Ny forskning viser, at forøget urinproduktion om natten, en lille blærekapacitet og en mangel på evne til at vågne, er de vigtigste årsager og nye behandlingsformer har vist sig effektive.

Søren Rittig, Overlæge, klinisk lektor, Klinisk Institut, Århus Universitetshospital

Da de første forsøg med genterapi på mennesker startede i 1990, var forventningerne til den nye behandlingsform tårnhøje. Men siden da har der været mange skuffelser. Forelæsningen behandler bl.a. de etiske problemer, når man ved bevidst manipulation af arvemassen i kønscellerne, kan nedarve de genetiske forandringer til de kommende generation.

Thomas G. Jensen, Professor, Institut for Human Genetik, AU

Kredsløbssvigt kan have mange forskellige årsager, men har stort set samme ydre kendetegn. Derfor kan det være meget svært at stille den helt rigtige diagnose. Det betyder, at der er stor risiko for fejlbehandling. Forelæsningen handler om fokuseret ekkokardiografi, også kaldet fokuseret ultralyd, som er en ny og meget sikker metode til at skelne mellem de vigtigste årsager til kredsløbssvigt.

Erik Sloth, Overlæge, Århus Universitetshospital

Den globale fedme-epidemi har gjort, at der nu er flere tykke end undervægtige mennesker i verden. Maden er nu ikke længere automatisk sund, og både madkulturen og bevægelsesmønstrene har ændret sig. Sundhed kræver i dag et aktivt tilvalg, som ikke alle sociale lag har lige store ressourcer til. Forelæsningen handler om, hvorfor fedmeepidemien især har ramt de laveste sociale grupper. Det handler bl.a. om ikke at være socialiseret til sund levevis. Adfærden og prioriteterne er anderledes.

Anders Lindelof, ph.d-studerende, Institut for Folkesundhed, AU