Når vi glemmer tid og sted, fordi vi er dybt begravet i en bog, eller når børn er fordybet i leg, så kalder psykologer tilstanden for flow. Det er en tilstand af engagement, nærvær og fordybelse, som er optimal for trivsel, læring og kreativitet.
Forelæsningen handler om forskningen i flow-teorien, flow-zoner og flowfremmende faktorer, der nu har en meget central plads inden for den positive psykologi.

Frans Ørsted Andersen, Lektor, Center for Grundskoleforskning, AU

”Verdens bedste folkeskole” er en betegnelse, som vi førhen brugte om den danske folkeskole. Men i de seneste mange års Pisa-undersøgelser ligger de finske skoler helt i top, og den finske folkeskole er af OECD blevet kaldt verdens bedste, både når det gælder kvalitet og den lighedsskabende effekt. Forelæsningen handler bl.a. om, hvad det er der gør den finske folkeskole så god.

Frans Ørsted Andersen, Lektor, Center for Grundskoleforskning, AU

Læreren var en gejstlig embedsmand, og skolens vigtigste formål var at skabe gode kristne borger ud af børnene. Sådan var vilkårene for det danske skolesystem i perioden 1850 til 1920. Forelæsningen handler om, hvorfor det er nødvendigt at se den danske skolehistorie i sammenhæng med udviklingen af kirken.

Anette Faye Jacobsen, ph.d., projektforsker, Institut for Pædagogik, AU

Skolearkitektur siger meget om det liv som børn har levet igennem tiden, og det fortæller især meget om det liv som de voksne har ønsket at børnene skulle leve. Forelæsningen fortæller om den arkitektoniske udvikling fra de tidlige landsbyskoler med de stive pulte til de nyeste skolebyggerier, der med masser af farver og legemøbler har fokus på innovative læringsmiljøer.

Ning de Coninck-Smith, Professor mso, Danmarks Pædagogiske Universitet, AU

De fleste, der har været på kursus eller efteruddannelse, ved, at otte dage efter, at man er kommet tilbage på jobbet, har man glemt det meste. Forskning viser, at helt op til 85 procent af læringsindsatsen er spildt. Men hvis man til gengæld kunne undervise kursister i at blive bedre til at handle, ser billedet helt anderledes ud.

Bjarne Waldgren, Centerleder, Institut for Didaktik, AU

Det er veldokumenteret, at deltagere i uddannelse ofte ikke anvender det, de har lært. Den ene forklaring på fænomenet er, at det i uddannelsesverdenen overses, at transfer er en læreproces. Den anden handler om betydningen af identiske elementer for transfer. Men hvilke konsekvenser har for uddannelse og undervisning?

Vibe Aarkrog, Lektor, Institut for Didaktik, AU

Skolen har ændret sig meget igennem de seneste 100 år. Fra de små enklassede landsbyskoler til industrisamfundets fabrikslignende skoler og nu til videnssamfundets skoler, der i høj grad er baseret på engagement og samarbejde.
Forelæsningen gennemgår skolestrukturen i et historisk perspektiv og viser, hvad den nyeste forskning beskriver som en god skole.

Per Fibæk Laursen, Professor, Center for Grundskoleforskning, AU

Eleverne lærer for lidt, lyder det ofte i den offentlige debat. Men faktisk burde man snarere undre sig over, at de overhovedet lærer noget. Ifølge forskningen er grundlaget for den gode undervisning nemlig ikke nye smarte undervisningsmetoder, men helt klassiske grundkvaliteter baseret på et godt forhold imellem lærer og elev.

Per Fibæk Laursen, Professor, Center for Grundskoleforskning, AU

Hvad var Grundtvigs syn på demokrati, og hvordan stillede han sig til indførelse af demokrati i Danmark? Nogen hævder, at Grundtvig gik ind for enevælde og stillede sig afvisende over for indførelse af demokrati. Andre betoner, at Grundtvig var den store frontkæmper for en demokratisering af det danske samfund.
Hvorfor er der så stor uenighed om det spørgsmål?

Ove Korsgaard, Professor, Institut for Pædagogik, AU

Læring, undervisning og ledelse er de vigtigste aktiviteter i skolens virksomhed. God skoleledelse er således afgørende for lærernes muligheder for at undervise og dermed for elevernes udbytte af skolegangen. Skolelederne må derfor varetage en række funktioner: De må oversætte omgivelsernes forventninger til skolen; de må støtte og myndiggøre medarbejderne frem for alt fokusere på skolens kerneopgave.

Lejf Moos, Lektor, Institut for Pædagogik, AU

I 1600-tallet var skoleundervisning en oplæring i den kristne børnelærdom, hvor ABC’en og Luthers lille katekismus udgjorde de første læsebøger.
Forelæsningen giver et billede af forskellige former for mere uformel skolegang på Christian 4. og den tidlige enevældes tid. Der kunne være en verden til forskel alt efter om børnene var drenge eller piger og alt efter, hvor i det standsopdelte samfund, de befandt sig.

Charlotte Appel, Lektor, Institut for Pædagogik, AU

Fra 1890'erne til 1960'erne ændrede den danske skole sig fra landbrugssamfundets borger- og almueskole til industrisamfundets systematiske og rationaliseringstænkende skole. I dag er vi  på vej mod et samfund baseret på viden, innovation, netværk og bæredygtighed, og derfor bør skolen baseres på kompleksitet, vidensdeling og samarbejde.

Steen Hildebrandt, Professor, Institut for Organisations- og Ledelsesteori, AU