Erindringer dukker ofte op af sig selv, uden vi aktivt forsøger at huske. Men hvordan opstår sådanne spontane erindringer, hvad kendetegner dem? Forelæsningen beskriver og forklarer forskellen mellem de viljestyrede og de spontane erindringer, og hvad der skal til for at få de spontane erindringer til at dukke op. Det kan bl.a. være efter traumatiske oplevelser, hvor fænomenet kan føre til Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD).

Dorthe Berntsen, Professor, Psykologisk Institut, AU

Selvbiografiske erindringer er den del af vores hukommelse, der lagrer de personlige erindringer, som eksempelvis de sanselige, visuelle og følelsesmæssige erindringer. Men erindringerne er ikke eksakte gengivelser af det skete, det er rekonstruktioner som ofte er upræcise og nogle gange falske. Forelæsningen handler om, hvordan man forsker i erindringer og hvorfor erindringer ikke skal ses som en afspejling af sandheden.

Dorthe Berntsen, Professor, Psykologisk Institut, AU

Hvordan kan det være, at selvom små børn ofte er rigtig gode til både at fortælle historier og oplevelser de har haft, så kan de ikke fortælle deres livshistorie? Forelæsningen belyser dette spørgsmål, og svaret skal søges i, at det at fortælle en livshistorie kræver en forståelse for, hvordan det ideelle liv forløber i den kultur man er en del af. Det kalder man det kulturelle livsskript, og er noget der først skal læres.

Annette Bohn, Lektor, Psykologisk Institut, AU

Hvorfor kan voksne ikke huske noget fra de første 2-3 leveår, når børn i denne alder sagtens kan huske ting og begivenheder, der sker i deres liv?  Fænomenet kaldes barndomsamnesi, og forskningen har vist, at det skyldes fire forskellige faktorer: hjernens udvikling, manglende selvbegreb, mismatch mellem lagringen af hukommelsen og de sproglige evner, og at små børn endnu ikke har lært en selvbiografisk narrativ fortællestruktur.

Peter Krøjgaard, Professor, Psykologisk Institut, AU

Siden 1800-tallet er der sket meget inden for behandlingen af psykiske lidelser.
Et af de største spring på området er den såkaldte farmakologiske revolution i 1949, hvor man opdagede, at stoffet litium var effektivt mod psykiske lidelser. Siden
har teknologiske opfindelser som PET og MR-scannere har givet helt nye muligheder for at stille diagnoser.

Raben Rosenberg, Professor, Klinisk Institut, AU

Mennesket er et socialt dyr, der er programmeret til at interessere sig for andre mennesker. Men hvorfor placerer vi os så længst muligt væk fra en fremmed, hvis vi skal sidde på en bænk? Det gør vi, fordi vi samtidig har meget stramme regler for, hvordan man opfører sig på offentlige steder som restauranter, elevatorer og på stranden. Forelæsningen fortæller om de mange uskrevne regler, vi lever under, og hvad der sker, når reglerne udfordres eksempelvis under en nabokrig.

Henrik Høgh Olesen, Professor, Psykologisk Institut, AU

Forelæsningen giver et indblik i intelligensforskningens historie siden anden halvdel af 1800-tallet, og gennemgår de mange metoder der i den tid er blevet opfundet for at måle menneskers intelligens.
Historien begynder med englænderen Francis Galtons fantasifulde apparater til måling af menneskets opfattelsesevne. Herefter kommer franskmanden Alfred Binets intelligensprøver til testning af skole-børn, og senere militærets anvendelse af intelligensprøver til voksne i forbindelse med session. Til slut fortælles historien om Charles Spearmans opdagelse af den generelle intelligensfaktor g.

Lars Larsen, Lektor, Psykologisk Institut, AU

Intelligenstests er for mange noget meget fjernt, men de kan faktisk bruges til at sige noget om, hvordan vi klarer os i hverdagen. Forelæsningen handler om, hvordan IQ spiller en rolle ikke bare under uddannelsen eller på jobbet, men også i samspillet mellem mennesker og i hverdagens små udfordringer. Høj intelligens øger simpelthen chancerne for et godt liv.

Lars Larsen, Lektor, Psykologisk Institut, AU

Hvordan bliver man lykkelig i sin alderdom? En succesfuld aldring handler ikke om at gå problemløst igennem livet, men i stedet om at lære sig at overkomme livets nedture og tab.
Forelæsningen handler om de vigtigste faktorer, der spiller ind på en god alderdom og om de psykologiske mekanismer, der fører til livstilfredshed gennem hele livet.

Mimi Yung Mehlsen, Adjunkt,Psykologisk Institut, AU

Hypnose er et komplekst neuro-social-psykologisk fænomen, der har været kendt siden antikken. Men der har igennem tiderne været mange diskussioner om, hvorvidt hypnose er virkeligt eller blot skuespil fra den hypnotiserede. Ny forskning viser dog, at der er markante forskelle i hjerneaktiviteten hos højt hypnotiserbare og lavthypnotiserbare, når de under hypnose bliver påvirket med smerte.

Bobby Zachariae, Professor,Psykologisk Institut, AU

Alle taler om stress, og undersøgelser har vist, at danskerne de seneste år har følt sig mere og mere stresset.
Stress er en alvorlig tilstand, der kan føre til eksempelvis udbrændthed, hjertekarsygdomme og større risiko for infektioner. Forelæsningen handler bl.a. om, hvordan det kan være, at selv et hårdt arbejdspres sjældent udløser stress, hvis bare personen føler kontrol med og indflydelse på sin situation, og hvis personen har en god social støtte på hjemmefronten eller blandt kolleger.

Bobby Zachariae, Professor,Psykologisk Institut, AU