Forelæsningen stiller skarpt på den moderne vestlige koranforskning. Hvordan og hvornår opstod den? Hvem er de vigtigste forskere? Hvilke emnemæssige fikspunkter – og dermed stridspunkter – optager den moderne og aktuelle koranforskning? Og hvad vil den nærmeste euro-islamiske fremtid byde på?

Thomas Hoffmann, Lektor, Afdeling for Religionsvidenskab, AU

Koranen er langt fra en entydigt størrelse – hverken som helligtekst eller forskningsobjekt. For det første problematiserer Koranen og den islamiske historieskrivning sig selv på en række vigtige punkter. For det andet er det den humanistiske islamforsknings opgave at problematisere og kritisk granske sit forskningsobjekt. I forelæsningen åbnes der for nogle af de grundlagsproblemer og gåder, som Koranen udfordrer sine læsere med.

Thomas Hoffmann, Lektor, Afdeling for Religionsvidenskab, AU

The USA is arguably the most religious democracy in the western world, while Denmark is arguably the least. Will the situation remain this way? Will Denmark stay relatively irreligious, or will religion start to grow stronger in the years ahead? This lecture argues that Danes will remain secular in the years ahead, and perhaps even come to see religion as part of the problem in the world – the USA included – rather than part of the solution.

Phil Zuckerman, Ekstern lektor, Afdeling for Religionsvidenskab

USA ændrer kristendommen i Danmark. Bryllupper bliver amerikanske udstyrsstykker. Det skal være helt specielt og foregå særlige steder. Når ringene er sat på, vil de fleste brudepar gerne kysse hinanden. Alt det har de lært i amerikanske film. Amerikanisering påvirker også danskernes syn på forholdet mellem stat og kirke. Det nye er ikke, at folkekirken udfordres udefra. Det nye er, at påvirkningen kommer fra USA.

Dr. theol., Peter Lodberg, Lektor, Afdeling for Systematisk Teologi

”Medbring gerne dit eget shotglas til nadver!”.
Sådan lyder invitationen til den ugentlige gudstjeneste i Boston Pub Church. Kirkerummet er skiftet ud med baglokalet i en bar, ingen ordineret præst er til stede, prædikenen foregår som samtale, og der serveres øl og pizza under hele gudstjenesten. Andre ’alternative’ kirkelige græsrodskoncepter er i hastig vækst i USA – en udvikling som har farvet det danske valg- og frimenighedslandskab i de seneste 10 år. Men har Pub Church en fremtid i Danmark?

Marie Thomsen, Ph.d.-studerende, Afdeling for Systematisk Teologi

Den moderne form for terrorisme, hvor målet blandt andet er at nå politiske mål ved at skabe frygt og polarisering i befolkningen, blev første gang set ved bombningen af et religiøst optog i Barcelona i 1896. Siden da har der været massevis af eksempler på terrorangreb, der med mere eller mindre held har ændret den politiske dagsorden.

Mark Sedgwick, Lektor, Afd. for religionsvidenskab, AU

Da USA's præsident George Bush' første svar på terrorangrebet derfor var at kalde kampen mod terrorisme for et korstog, blev det af mange i den muslimske verden opfattet som en kamp imod islam. Og dermed var en del af terroristernes ønske om polarisering imellem islam og vesten gået i opfyldelse.

Mark Sedgwick, Lektor, Afd. for religionsvidenskab, AU

Der er stor interesse for Grundtvigs tanker og hans 1475 kendte tekster. Den store dansker er kommet på Finansloven. Hans samlede værker skal nu digitaliseres, så alle får adgang til de tanker, der har haft så stor betydning for dansk demokrati og folkelig tradition. Forelæsningen fortæller om arbejde med at digitalisere Grundtvigs værker.

Michael Schelde, Leder af Grundtvig Centret, Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi, AU

Det religiøse landskab forandrer sig, og det viser sig også i de mange nye rituelle tiltag i folkekirken. Ritualer er uundværlige for religion, og derfor må religiøs forandring også vise sig i nye ritualer. Det skyldes blandt andet, at ritualer hævder, at den guddommelige og den menneskelige verden mødes i ritualet.

Kirstine Helboe Johansen, Postdoc, Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi, AU

Religiøs tro og religiøse ritualer kan mindske en persons følelse af smerte. Det viser smerteundersøgelser af deltagere i den hinduistiske Thaipoosam-festival, hvor deltagerne deres kroppe piercet med store spyd - uden anden form for bedøvelse en bøn. Resultaterne bakkes op af kliniske undersøgelser. Forventningerne påvirker oplevelsen af smerte.

Else-Marie Jegindø, Ph.d.-studerende,Afdeling for Religionsvidenskab, CFIN og Dansk Smerteforskningscenter, AU