Tolerance er en central værdi for liberale samfund. I dag ser vi imidlertid en markant og paradoksal liberal intolerance. Det er intolerance over for handlinger og opfattelser, der er i konflikt med ’vores’ liberal-demokratiske livsform. Men tolerance betyder at undlade at forhindre det, vi ikke bryder os om eller finder forkert. Derfor kan der være gode grunde til at tolerere eksempelvis Burkhaer, religiøs opdragelse og Hizb ut-Tahrir, selv om vi ikke bryder os om dem. Men måske er der også grunde til at dem.

Per Mouritsen, Professor, Institut for Statskundskab, AU

Ofte hører man, at danskerne er intolerante. Men spørgsmålet om tolerance kan i bund og grund ikke stilles abstrakt. Når man er tolerant eller intolerant, er man det altid i forhold til en konkret gruppe eller praksis. De fleste vil indskrænke frihedsrettighederne for grupper, der kan finde på at ty til vold. Men hvis grupperne selv overholder demokratiets spilleregler, er vi i gensidighedens navn overraskende tolerante. Selv over for grupper, som vi slet ikke bryder os om.

Michael Bang Petersen, Lektor, Institut for Statskundskab, AU

Den kulturelle globalisering gør verden mindre, men gør den verden mere ens?
Redaktør Camilla Mehlsen fortæller her om den kulturelle globalisering.
I forelæsningen forklarer hun, hvordan en række danske globalister påvirker vores hverdag gennem mode, film, design, internettjenester mv.

Camilla Mehlsen, Redaktør, Kommunikation og forskningsformidling, AU

Når vi siger, der er brug for politiske indgreb til at regulere "den enkeltes forhold til sin aldring", er det fordi vi opfatter den demografiske udvikling som en trussel imod samfundets orden. Derfor forlanger vi, at alle aldrende personer skal tage ansvar for at vedligeholde deres sundhedskompetencer, så de kan leve længere og dermed arbejde længere.

Tine Fristrup, Lektor, Institut for Pædagogik, AU

Alle kender til lange og uproduktive møder, hvor en dominerende chef eller diskussionslystne kolleger fylder mødet til bristepunktet med snak. For 50 år siden var der færre møder, og de var mere autoritære. Men i løbet af 1970’erne bredte der sig en sand snakkekultur ud i det voksne arbejdsliv. I dag sander mange arbejdspladser til i møder. Derfor er der behov for en ny slags mødeledelse, der samler og løfter samværet på møder og får det til at pege fremad. Kort sagt en Wonderbra-mødeledelse.

Ib Ravn, Lektor, Institut for Læring, AU

Danskerne er verdensmestre i tillid. 78 procent af danskerne har generelt tillid til andre mennesker, og det sparer os for dyre nabokrige og advokatregninger og frigør dermed ressourcer i samfundet.
Forskning har nemlig vist, at tillid kan fremme det gode samarbejde mellem naboer og være med til at give samfundet en bedre økonomi. Forelæsningen kommer med en forklaring på, hvorfor det er sådan, og der gives eksempler på, hvorfor det kan være rigtig dyrt, hvis tillid er skiftet ud med kontrol.

Gert Tinggaard Svendsen, Professor, Institut for Statskundskab, AU