Spionernes verden

Hvad har James Bond og tegneseriefiguren Næbdyret Perry at gøre med danskernes hverdag? Spørgsmålet om overvågning, efterretning og spionage er noget, vi til stadig diskuterer, men når det kommer til stykket, vi ved ikke særlig meget om det.

Spioner hører ikke kun til i Hollywoodfilm og historiebøger, de spiller stadig en vigtig rolle. Forsvarets Efterretningstjeneste sender eksempelvis jævnligt hemmelige agenter til fremmede lande, for at opsnuse de oplysninger, man ikke kan få på andre måder.

Da Den Kolde Krig sluttede, troede mange, at efterretningstjenesterne ville skrumpe ind og spionerne ville forsvinde, men sådan er det ikke gået. I stedet er der kommet nye fjender til, og i dag spionerer Danmark og andre lande blandt andet mod terrorgrupper, kvindehandel og narkohandel.

Spionerne skal sikre os imod, at andre blander sig i vores forhold. Samtidig skal de sørge for, at vi kan blande os så meget som muligt i andres forhold. Så længe der findes politik, vil der også være spioner, mener Thomas Wegener Friis. Og hvis man vil forstå, hvordan den politiske verden fungerer, må man forstå spionagens væsen.

Her kan historien hjælpe os til at blive klogere og dermed bedre rustet i krigen mod terror. Få en introduktion til spionernes farlige og fascinerende verden.

Lektor Thomas Wegener Friis fra Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, SDU

Nanopartiklers betydning i fødevarer

Proteiner er fundamentale biologiske molekyler, og de er helt afgørende for at opretholde liv. De deltager i alle cellulære processer i kroppen og fungerer som biologiske byggesten. De fungerer også som katalysatorer for alle de kemiske reaktioner, der foregår i alle levende organismer. Med andre ord: uden proteiner var vi ikke til. Men hvordan bliver vi klogere på proteinerne?

Massespektrometri er en analytisk teknik, som har en meget bred anvendelse. På Syddansk Universitet benytter man bl.a. metoden til at identificere sygdomsfremkaldende bakterier fra patienter. Men teknikken kan også benyttes til at karakterisere proteiner, dvs. dele dem ned i mindre stykker, så man kan beskrive præcist, hvad proteinet består af. I denne præsentation vil jeg give eksempler på, hvordan massespektrometrien kan anvendes til at forstå, hvilke konsekvenser brugen af nanopartikler i fødevarer har på mennesker.

Lektor Frank Kjeldsen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU

Naturvidenskaben i retfærdighedens tjeneste

Hvis man ser CSI eller en af de mange lignende TV-serier, er man jo nok næppe i tvivl om, at naturvidenskab er en vigtig del af moderne politiarbejde, fx i form af retsmedicin, retskemi, antropologi og kriminalteknik. I virkelighedens verden render det videnskabelige personale (heldigvis) ikke så meget rundt og sparker døre ind og bliver skudt på, og det kan godt være, at det varer lidt længere end 45 minutter at finde ud af, hvad der er sket i en given sag. Dette ændrer dog ikke på, at det både er spændende og vigtigt arbejde.

Foredraget vil forsøge at skabe et overblik over, hvad virkelighedens kriminalteknikere, retsmedicinere og retskemikere foretager sig i forbindelse med drab, forgiftninger, personfarlig kriminalitet, misbrug og misbrugsstoffer - naturligvis krydret med relevante eksempler og røverhistorier.

Retskemiker Martin Worm-Leonhard, Retsmedicinsk Institut, SDU

Hvad er bæredygtig udvikling og hvordan kommer vi derhen?

De sidste hundrede år er det faktisk kun gået fremad. Levealderen er stort set fordoblet, mens velstanden er steget til det femdobbelte. Vi er i dag over 7 mia. mennesker på jorden. Som dyreart er vi en enestående succes. Men det er også en udfordrende tid, vi står i. Vores energiforbrug er ikke i balance, og vores klima er under forandring. Stadig flere råstoffer kommer på vores mangelliste, og nye miljøvenlige teknologier er dybt afhængige af disse.

Vi skal finde nye løsninger på det meste af det, du ser, når du kigger ud af vinduet: huse, biler, el-forsyning, og ikke mindst måden, vi håndterer vores affald på.

Men faktisk er det slet ikke så svært – rent teknisk – at løse opgaven. Vidste du fx, at vi allerede nu er i stand til at fremstille benzin med luft og vand som eneste råstof? Og at den førende virksomhed på dette område er dansk? Vidste du, at den mest effektive tørreproces i industrien er at tørre i vand, og at dette bruger 5 gange mindre energi end at tørre i varm luft? Nej, vel?

Hør dette foredrag om fremtidens bæredygtige ingeniør-løsninger, og bliv både chokeret og overrasket.

Professor Henrik Wenzel, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU

Naturens skjulte kemiske våben

Planter, svampe og mikroorganismer producerer en lang række biologisk aktive stoffer, som de bl.a. anvender til at forsvare sig med og kommunikere igennem. Med en kombination af moderne analyseteknikker og biologiske testsystemer kan vi identificere disse stoffer, deres funktion og ikke mindst, hvordan vi kan anvende dem i vores hverdag. Kan de fx bruges som medicin mod diabetes? Kan de forbedre kvaliteten eller sundheden af fødevarer? Kan de anvendes til energiproduktion?      

Adjunkt Kathrine Bisgaard Christensen, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU

Mere end bare Contadors bøf? Dopingbekæmpelsen i international sport siden 1988

Siden 2003 har alverdens eliteatleter været underlagt verdensomspændende anti-doping regler, som bl.a. omfatter overvågning og ikke-varslet testning. Det har dog ikke sat en stopper for dopingskandaler, ligesom der løbende bliver rettet en massiv kritik mod de nye regler. Foredraget skitserer, hvordan de store internationale sportsforbund har grebet dopingproblemet an. Verdens Anti-doping Agenturet (WADA) introduceres, og der lægges op til en diskussion af spørgsmålene: Ser vi i dag en renere sport end i 1990´erne? Er det en fordel, at politikerne har blandet sig i bekæmpelsen af doping? Hvordan ser fremtidens doping ud? Og findes det største dopingproblem ikke i fitness centrene?

Adjunkt Ulrik Wagner, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, SDU

Sportsskandaler - hvorfor bliver Tiger Woods' sidespring et 'big issue'?

Sporten skaber nogle helt specifikke forventninger til atleterne. Når forventningerne ikke står mål med virkeligheden, ruller skandalerne. Hvilke forventninger skaber sporten, og hvornår brydes de? Foredraget skitserer en model, som de fleste sportsskandaler synes at følge. Det belyses, hvordan sporten forsøger at undgå fremtidige skandaler. Samtidig gives der også et bud på, hvordan skandalerne - trods deres umiddelbare ligheder - kan opdeles i tre idealtyper. Hvilke former for skandaler lader til at skabe varige ændringer i samfundet? Og er skandaler nødvendigvis dårlige for sporten?

Adjunkt Ulrik Wagner, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, SDU