Et zoom ind på de ukendte bakterier og det ukendte liv i dybet

Verdenshavenes undergrund er en mørk og iltfri verden, hvor kun enkeltcellede mikroorganismer kan leve. At der overhovedet findes liv i havbundens dybeste lag, er vi først blevet klar over for få årtier siden - liv, vi nu forsøger at forstå. Hvilke mikroorganismer lever dernede, og hvordan kan de eksistere under de ekstreme livsbetingelser, der hersker i undergrunden? For at løse de gåder, deltager vi i forskningstogter med oceangående boreskibe og tager prøver fra kilometerdybe borekerner. Det ukendte liv, der dermed kommer op til overfladen, studerer vi med moderne molekylærbiologiske teknikker. Dette foredrag fortæller om det ukendte liv i dybet og om de allernyeste teknikker, som gør det muligt at isolere og analysere en enkelt bakteriecelle, som kun er omkring en tusindedel millimeter.

Dette oplæg kommer også til at handle om livet som naturvidenskabelig forsker. Hvordan bliver man forsker, hvad laver man som forsker og hvad er det sjove ved at være forsker? Oplægget vil være interaktivt og eleverne vil blive inddraget og aktiveret under oplægget ved at hver af dem får udleveret en personlig trådløs responssender som står i forbindelse med forelæseren.

Postdoc Dorthe Groth Petersen, Institut for Bioscience - Center for Geomikrobiologi, Aarhus Universitet

Iværksætteri: Hvem, hvad og hvorfor?

Dette foredrag handler om iværksætteri og sætter fokus på hvad iværksætteri er for en størrelse. Hvordan ser den typiske (og atypiske) iværksætter ud? Hvilke typer af virksomheder og aktiviteter beskæftiger iværksættere sig med og hvorfor er der så meget fokus på iværksætteri i den offentlige debat? Foredraget vil også komme ind på nogle af de mange myter der omgærder iværksætteri og iværksættere.

Lektor Steffen Korsgaard, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet

Computersimulation af konvektion i jordkappen under Indiske Ocean baseret på jordskælvsdata.

Jordens indre
- Vores urolige klode og dens lyde

Pludseligheden, voldsomheden og uforudsigeligheden gør jordskælvet til et stadigt angstmoment på den klode, hvor mennesket ellers i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår. Vi skal høre om, hvordan jordskælv opstår, og om varslingsmuligheder, der kan begrænse skader på mennesker og værdier. Men i jordskælv ligger også den drivkraft, som holder Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande.
Desuden giver jordskælvsbølger de mest detaljerede billeder, vi nogensinde kan få af klodens dybe indre, som er det maskinrum, der driver jordskælvene og vulkanerne. De radarbølger, røntgenstråler og felter fra MR-skannere, som ellers hjælper os til at se det usynlige, standses efter få meter af Jordens massive klipper. Det dybeste, vi har kunnet udforske ved hjælp af boringer, er de øverste 13 km, kortere end fra Vejle til Hedensted. De resterende 6,358 km til Jordens centrum har vi hverken set eller rørt ved. Vi må pænt vente til Jorden selv ”taler” til os med jordskælvsbølger, hvis umådeligt dybe bas-toner gennemtrænger hele kloden. Det er ud fra disse lyde, at det nu lykkes at opløse komplekse detaljer i Jordens indre opbygning, opklare dens udvikling i fortiden og måske endda forudsige dens fjerne fremtid.
Og så skal vi også høre, hvordan jordskælv og vulkanudbrud lyder.

Lektor Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Gåden om bjergenes højde – en tur gennem bjerge, gletsjere, floder og vandfald

Når Jordens kontinentalplader støder sammen, dannes de mægtige bjergkæder. Men hvad bestemmer egentlig deres højde? Er det tilfældigt at de højeste bjerge ligger tæt på ækvator og at bjergene i det kolde nord og syd er lavere?

Gletsjere er særligt effektive til at nedbryde bjergene, og derfor nedbrydes bjergkæderne ofte hurtigere over snegrænsen hvor gletsjerne dominerer. Da højden til snegrænsen varierer med klimaet – og fx tæt på ækvator findes i over fem kilometers højde, mens den ved polerne er helt nede under én kilometer – har forskere nu fundet endnu en god grund til at Himalaya er højere end de norske fjelde.

Tag med på en rejse til Verdens store bjergkæder og hør om deres dannelse og nedbrydning. Hør også om gletsjernes kolde verden, og hvordan gletsjerne effektivt nedbryder bjerge og bl.a. skaber dybe fjorde og spektakulære vandfald.

Lektor David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

De ældste, kendte fodaftryk af vores forfædre blev afsat i Tanzania for 3.6 mio. år siden, men vores turbulente udviklingshistorie går mere end 1 milliard år tilbage i tiden fra udviklingen af de første flercellede organismer. Denne baggrund er i høj grad definerende for vores anatomi, fysiologi og adfærd der på trods af habitjakker og stilethæle kun er et evolutionært øjeblik væk fra et liv på helt andre præmisser end nutidens samfund.

Menneskedyret homo sapiens: Hvad, hvorfra, hvordan og hvorfor?

Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set er Homo sapiens dog blot et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie der først i de sidste 30.000 år har spillet en betydelig rolle på jorden. Alle levende dyr på jorden i dag har det samme evolutionære ophav, og vi og de har det tilfælles at vi skylder en stor tak til en ubrudt række af succesfulde mødre der over millioner af generationer har skullet finde mad og partnere, overleve katastrofer, tilpasse sig klimaændringer, undgå rovdyr og bekæmpe parasitter. Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er således alle produkter af mere end en milliard års evolution fra de første flercellede organismer, og vi er derfor i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces hvor dagens vindere kan være morgendagens tabere.
Vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør derfor være en vigtig del af vores selvforståelse. Dette foredrag giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er med evolutionære lån fra en lang række af vores forfædres organer som havde helt andre funktioner end hos os. Desuden giver foredraget eksempler på hvordan menneskedyrets biologi og forhistorie i høj grad styrer vores adfærd – og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje.

Professor Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet

Danskerne: Verdens lykkeligste befolkning

Internationale undersøgelser har gang på gang siden starten af 1970'erne fundet, at danskerne er verdens lykkeligste befolkning. Men hvor kommer denne lykke fra og hvad er det egentlig for en lykke vi taler om? Foredraget tager udgangspunkt i de senere års store, internationalt sammenlignende studier, der kan give nogle nye svar på ældgamle spørgsmål. Er det for eksempel velfærdsstaten, der gør os lykkelige, har det dårlige danske vejr en betydning, eller kan vi takke en særlig dansk ’kultur’ for lykken? Og kan vi gøre noget selv for at blive mere lykkelige? Svarene er ofte overraskende og lægger op til ny diskussion.

Lektor i økonomi Christian Bjørnskov, Aarhus Universitet

Transgene husdyr i bioteknologien

I foredraget gennemgås de fire vigtigste bioteknologiske anvendelsesmuligheder af husdyr med hovedvægt på grisen. Emner som bioreaktorer, xenotransplantation, dyremodeller og forbedrede sundhedsegenskaber vil blive behandlet.
Specifikt vil der blive fokuseret på udvikling af transgene grisemodeller for humane neurodegenerative sygdomme. Foredraget omhandler den biomedicinske anvendelse af grisen, specielt med henblik på at frembringe transgene grise-modeller for menneskelige sygdomme (Parkinson’s sygdom og ALS). Der præsenteres resultater fra egen forskning ved Institut for Genetik og Bioteknologi.

Seniorforsker Knud Larsen, Aarhus Universitet

Vidnesbyrd

I disse år dør de sidste af øjenvidnerne til de hændelser, der udspandt sig i de tyske nazisters koncentrationslejre. Det stiller os over for vigtige spørgsmål: Hvem skal arve mindet om hændelserne? Skal historikerne, med alle deres tal og al deres kildekritik? Skal politikerne, med deres båltaler og forsikringer og selvlegitimationer? Skal juristerne, med deres paragrafbundne krav om retsmæssig kompensation? Skal litteraturen og kunsten med dens illusioner og tricks? Skal filosofien med dens abstraktioner og systembyggeri?

Dette foredrag handler om nogle af de vidnesbyrd, anden verdenskrigs uhyrligheder har affødt, og det handler om de udfordringer, som vidnesbyrd stiller til os, til deres læsere. På verdenskunstens scene spiller vidnesbyrd markant roller, fx i film af Spielberg og Benigni samt bøger af Primo Levi og Imre Kertézs. Foredraget vil rette opmærksomheden mod udvalgte danske vidnesbyrd og mod den særlige form for tekst, som vidnesbyrdet er.

Menneskets udvikling og det humane genom

Et foredrag om den information der ligger i den genetiske kode, og hvordan den kan udnyttes i dag og i fremtiden.
Det menneskelige arvemateriale rummer nøglen til forståelsen af os selv. Løsningen af denne umådeligt store kode er i sig selv en teknologisk bedrift af samme størrelse som Apollo-projektet i 1960erne. Genetiske problemstillinger, der for 10 år siden ville have taget år at løse, kan nu klares på få dage. Det humane genom, og alle de andre genomer, hvis kode løses i disse år, åbner døren for mange spændende muligheder i behandling af sygdomme.
I denne forelæsning kommer vi også ind på de etiske spørgsmål som den ny viden rejser. Som fx hvem der har ret til at eje informationerne om vores gener.

Lektor i molekylærbiologi Kim Kusk Mortensen, Aarhus Universitet

Livets begyndelse – fra befrugtning til dyrets fødsel

Det nyfødte dyr er resultatet af en lang og uhyre kompliceret proces, der starter ved befrugtningen. Her sammensmeltes to enkelte celler, nemlig ægget fra hunnen og sædcellen fra hannen, og der dannes et ét-cellet æg. Denne æg-celle deler sig herefter tusinder af gange, samtidig med at de nye celler specialiserer sig frem mod fødslen. De sidste 20 års hastige udvikling indenfor forplantningsbiologi og –teknologi har bla. betydet, at man forstår meget mere af det komplicerede forløb fra æg til foster til nyfødt. Det udnyttes på flere og flere måder f.eks. indenfor husdyravl og i dyreforsøg. Jeg vil i foredraget forklare de vigtigste begivenheder i dyre-æggets udvikling, og derefter give eksempler på, hvordan denne viden bliver brugt i det daglige hos især husdyr, men også mennesker. Nogle af de etiske forhold, som dette naturligt indebærer, vil også blive diskuteret.

Nanoteknologi: Småt har aldrig været større

Nanoscience og nanoteknologi drejer sig om at forstå, designe og fremstille materialer og objekter på nanoskalaen, det vil sige fra 0,1 til 100 nanometer. Forskere indenfor nanoscience kan med specielle mikroskoper i dag “se” og endog flytte rundt på enkelte atomer og molekyler på overfladen af materialer. Og de arbejder med at aflure hvordan de biologiske mekanismer i vores krop fungerer på nanoskalaen, og hvordan denne viden kan bruges til at lave nye kunstige strukturer atom for atom og molekyle for molekyle på samme måde, som man sætter Legoklodser sammen. Nanoteknologi forventes i fremtiden at påvirke de fleste af de produkter, vi omgiver os med. Eksemplerne rækker lige fra smudsafvisende cowboybukser og superstærke kulstofkabler over medicinske implantater, der lettere accepteres af kroppen, til lægemidler, der doseres fra nanobeholdere præcis på de steder i kroppen, hvor der er behov for dem.

Trolle Linderoth, Peter Thostrup eller Kaj Jensen, Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet

Tårnhøjt blodtryk

Hjerte- og kredsløbssygdomme er hyppige i den vestlige verden. Men ved at studere dyr som har tilpasset sig til at leve under ekstreme livsvilkår, har Århusforskere fået ny og værdifuld indsigt i hvordan vores hjerte og kredsløb fungerer. Forskerne har fx undersøgt hvordan giraffen får blod op til hovedet, hvordan skildpadder overlever i halve år i kolde søer uden ilt og hvordan slanger øger hjertets størrelse umiddelbart efter at have slugt store byttedyr.

Professor i biologi Tobias Wang, Aarhus Universitet

Ondskab, litteratur og hjerneforskning

Er mennesket ondt, er det godt, er det hverken eller? Er mennesket et frit væsen, eller er vi determinerede af vores biologisk ophav, er vi et produkt af vores omgivelser? Litteraturen, filosofien, religionen og biologien har i århundreder forsøgt at finde frem til rimelige svar. Med udgangspunkt i Arthur Schopenhauers filosofi, i nye resultater fra den allestedsnærværende hjerneforskning og ud fra punktnedslag i litteraturen vil foredragsholderen forsøge at angribe spørgsmålet fra forskellige vinkler. Der vil blive stillet mange spørgsmål og givet få svar, og der vil blive opstillet en række teser der vil få enhver utopist og idealist i krigshumør.

Professor i tysk litteratur Søren Fauth, Aarhus Universitet