Studenterundervisere

Anders Klarskov Mahler Verdens ældste maskine, krop og matematik. Eleverne vil blive præsenteret for nogle biomekaniske principper, og derigennem opleve en praktisk anvendelse af nogle matematiske metoder de i forvejen kender fra deres undervisning. Ideelt set vil eleverne opleve forskellen på den praktisk orienteret matematik de kan opleve på et ingeniørstudie, og den klassiske matematik de kender. Undervisningen vil bestå af opgave regning og tavleundervisning.
Katrine Rosendal Carstensen Linguistics or: How I Learned to Stop Worrying and Love the sprog Er britisk engelsk bare bedre? Hvad med English words i en dansk sætning? Hvorfor griner vi af Villy Søvndals engelsk? Sprog og sprogholdninger, gaming, tungen-ud-til-tænderne-lyde og pinlige spørgsmål om tåge.
Lars Lorenzen Højen Kreationisme & Intelligent Design Undervisningen drejer sig om evolutionslærens kritikkere i kreationisterne. Deres bevægegrunde, deres argumenter og deres fejlslutninger og vil give eleverne et indblik i amerikansk udviklingshistorie inden for feltet.
Lasse Damgaard Harreskov Aldringsprocesser - Jagten på udødelighed Vi bliver alle ældre og dør som følge heraf.

Eller hvad? Er det muligt at modvirke kroppens naturlige aldringsprocesser? Sammen vil vi undersøge hvad aldringsprocesser er for noget, samt hvordan de kan påvirkes med nutidens teknologi.
Lauge Andreas Kjær Lasere og deres anvendelse Forløbet vil indeholde en kort præsentation af fysikken bag lasere, med opgaver og enkle demonstrationsforsøg. Herefter vil hovedvægten ligge på anvendelser. CD'er, Atomure, optisk kommunikation, lasere på hospitaler og pulserede lasere m.fl.
Magnus Rasmussen Studiedoping - Er det nødvendigt at tage medicin for at blive den bedste? Sporten har taget stilling. Doping er forbudt. Studiedoping er blevet populært blandt danske unge og medicin kan frit indtages i forbindelse med uddannelse og eksamen. Bør studiedoping påskønnes eller begrænses?
Mette Lystbæk Facebook som en scene for selvfremstilling - en idealiseret selvopfattelse? Undervisningen vil handle om, hvorfor Facebook kan betragtes som en slags ”scene”, hvor selvfremstilling er et nøgleord. Dertil kommer en nærmere analyse af forskellige selvfremstillingstyper på Facebook.
Michael Sandberg Larsen Kan min cykel bygges af spaghetti? Med udgangspunkt i materialefysik berøres emner som elasticitet, duktilitet, brud- og flydespændning hvorpå sådanne spørgsmål kan besvares. Ydermere ser vi på, hvorfor en iPhone går i stykker, hvis man taber den.
Mikkel Julius Gravgaard Musik og lyds betydning med udgangspunkt i lydbranding. Jeg vil undervise i, hvordan musik og lyd appellerer til os gennem reklamer, lyddesign og audiovisuelle kontekster. I et bredere perspektiv vil jeg desuden gå dybere ind i, hvordan musik og lyd skaber betydning - herunder hvad der f.eks. gør, at vi forbinder forskellige typer musik og lyde med særlige følelser, stemninger og erindringer.
Tine Harpøth Hvordan skabes forandring? - med fokus på coach- og udviklingssamtaler Forandringsprocesser, innovation og udvikling er "hotte" begreber indenfor organisation/ledelse og som nogen siger: "forandring kommer indefra". Hvordan udvikler jeg mig? Hvordan hjælpes andre til udvikling? I undervisningen trækkes på erfaringer fra min erhvervspsykologiske praktik, hvor jeg ved at kombinere teori med praktiske øvelser vil præsentere eleverne for måder at omsætte teori til praksis.
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 15.01.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk