Masteruddannelse som fleksibelt forløb ved hovedområderne Humaniora, Sundhedsvidenskab, Samfundsvidenskab, Teologi og Naturvidenskab
IntroduktionMasteruddannelse som fleksibelt forløb er en personlig tilrettelagt forskningsbaseret videreuddannelse. Her er du som ansøger i vid udstrækning selv ansvarlig for både at sammensætte og gennemføre uddannelsen. Denne form for masteruddannelse skal gennem udvikling på videnskabeligt grundlag af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. TilrettelæggelseEn masteruddannelse som fleksibelt forløb er en selvstændig afrundet uddannelse som afsluttes med et afgangsprojekt. Uddannelsens omfang svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, men den tilrettelægges som hovedregel på deltid. Et masterforløb rummer to faser: Et vejledningsforløb og et uddannelsesforløb. Der stilles adgangskrav i forbindelse med optagelse til vejledningsforløbet både hvad angår forudgående afsluttet formel uddannelse og relevant erhvervserfaring. I vejledningsforløbet udarbejder du i samarbejde med Aarhus Universitet en personlig uddannelsesplan, som tager udgangspunkt i din erhvervserfaring, livserfaring og forudgående uddannelse. Uddannelsesplanen består af uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser. Niveau og titelMasteruddannelse som fleksibelt forløb tilrettelægges på samme niveau som en reguleret masteruddannelse og inden for afgangsprojektets fagområde. Et gennemført forløb giver ret til betegnelsen master med efterfølgende angivelse af uddannelsens hovedemne i parentes. Aarhus Universitet har fastsat generelle regler for masteruddannelse som fleksibelt forløb. Se under punktet regelgrundlag. Forskelle fra andre masteruddannelserBåde masteruddannelser som fleksibelt forløb og almindelige masteruddannelser er omfattet af lovgivning og uddannelsesbekendtgørelser. En masteruddannelse som fleksibelt forløb adskiller sig fra de regulerede masteruddannelser ved at
MålgruppeMasteruddannelse som fleksibelt forløb rummer mulighed for at sammensætte din egen uddannelse. Det fleksible forløb stiller dog større krav til dig som ansøger end optagelse til uddannelser eller uddannelsesdele som universitetet har tilrettelagt og fastsat i studieordninger. Du skal være indstillet på at bruge tid på at søge og anvende relevant information på egen hånd. Du skal i princippet - praktisk, fagligt, administrativt samt socialt - kunne håndtere aktiv deltagelse i undervisning under forskellige og adskilte former for efter- og videreuddannelse. Masteruddannelse som fleksibelt forløb kan være en mulighed:
Masteruddannelse som fleksibelt forløb er sædvanligvis ikke den rette løsning:
Før du søger om optagelse på et vejledningsforløbForud for en ansøgning om optagelse til vejledning bør du nøje overveje hvilke akademiske kompetencer du vil erhverve dig gennem uddannelses-forløbet samt hvilke fagområder og problemstillinger, du vil arbejde med i dit afgangsprojekt. Desuden skal du på forhånd undersøge om dine ønsker og intentioner som udgangspunkt falder inden for rammerne af et fagområde, hvor universitetet har en godkendt kandidat- eller en masteruddannelse. Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse kan hjælpe dig med at indkredse generelt informationsmateriale og beskrivelser af universitetets uddannelser. Se også http://www.au.dk/evu/ og http://www.studieguide.au.dk Ud fra dine overvejelser og mulighederne for at følge undervisning bør du i grove træk skitsere et konkret forslag til:
Vejledningsforløb og uddannelsesplanDu skal søge om optagelse på et vejledningsforløb før du kan blive optaget på uddannelsesforløbet. I vejledningsforløbet er det vejlederens rolle og funktion at bistå dig i afklaringen af om dine ideer og ønsker vil kunne realiseres ved indskrivning på Aarhus Universitet. Vejlederen skal i givet fald sammen med dig udarbejde en plan for dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen fungerer som studieordning, dvs. den fastsætter mål, indhold, eksaminer, tidsplan m.v. for dit studieforløb og for aftalen mellem dig og universitetet. Den personlige uddannelsesplan skal godkendes af dekanen for det fakultet som afgangsprojektets faglige problemstillinger og hovedemne hører under. Læs mere i regelgrundlaget om indholdet af den personlige uddannelsesplan og om hvilke krav der stilles til uddannelseselementernes indhold og omfang. Det er det fakultet, som har ansvaret for din optagelse og indskrivning, der fastsætter omfanget af den vejledning, der stilles til rådighed i forbindelse med vejledningsforløbet. Kan man ændre en uddannelsesplan?Uddannelsesplanen er en aftale mellem dig og Aarhus Universitet. Den har i princippet samme funktion som en studieordning, dvs. den er en aftale der fastsætter forløb og indhold i din uddannelse samt de forpligtelser der påhviler hhv. dig og universitetet. Planen kan således ikke løbende tages op til vurdering eller ændres ad hoc. Ændringer skal være tvingende nødvendige, fx i situationer hvor et uddannelseselement ikke længere er tilgængeligt, fordi det ikke udbydes. Det er det pågældende fakultets ledelse, dekanen, der kan imødekomme anmodninger om ændring af uddannelsesplanen (jf. regelgrundlag). Det er således ikke tilstrækkeligt at aftale ændringer med studieleder eller faglig vejleder. Adgangskrav og ansøgningAdgangskrav Optagelse til vejledningsforløb forudsætter at du opfylder adgangskravene til masteruddannelse som fleksibelt forløb. Læs mere om adgangskravene under regelgrundlag. Aarhus Universitet forbeholder sig endvidere ret til at afvise ansøgere med henvisning til fakulteternes planer for udvikling af regulerede uddannelser eller i tilfælde af manglende vejlederressourcer. Ansøgningsfrister: Ønsker du at være indskrevet på et vejledningsforløb i efteråret, skal du søge om optagelse senest 1. september. Hvis vejledningsforløbet resulterer i en uddannelsesplan, skal planen underskrives af dig og Aarhus Universitet i november. Derefter vil du blive optaget på uddannelsesplanens første element i forårssemestret. Ønsker du at være indskrevet på et vejledningsforløb i foråret, skal du søge om optagelse senest 1. februar. Hvis vejledningsforløbet resulterer i en uddannelsesplan, skal planen underskrives af dig og Aarhus Universitet senest 1. juni. Derefter vil du blive optaget på uddannelsesplanens første element i efterårssemestret.
Ansøgningsskema Ansøgning om optagelse til vejledningsforløb skal ske skriftligt. Du kan rekvirere et ansøgningsskema hos Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse eller downloade det her. Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives. Sammen med ansøgningsskemaet skal du indsende kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af evt. anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer i forhold til at søge ind på vejledningsforløbet. Du skal vedlægge dokumentation for 2 års relevant erhvervserfaring for så vidt angår længden og indholdet (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis og lønseddel). Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og cpr-nummer. Ansøgningsskema og bilag sendes til: Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse Studieforvaltningen Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn. 1448 8000 Århus C Behandling af din ansøgning Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag, uddannelsens hovedemne samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Hvis du opfylder de formelle adgangskrav, videresendes din ansøgning til faglig vurdering hos det relevante fakultet. Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse sender svar på din ansøgning. Der kan påregnes en vis sagsbehandlingstid, idet flere instanser skal involveres. DeltagerbetalingI forbindelse med indskrivning til masteruddannelse som fleksibelt forløb opkræves deltagerbetaling for:
Deltagerbetalingen pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer, software o.lign.
Deltagerbetaling for vejledningsforløbet Hvis du bliver optaget på et vejledningsforløb modtager du sammen med optagelsesbrevet en faktura til betaling af deltagerbetaling.
Vejledningen er til rådighed, når universitetet har registreret din betaling. Vejledningsforløbet er således omfattet af deltagerbetaling, uanset om du efterfølgende bliver optaget som studerende til masteruddannelse som fleksibelt forløb. Optagelse til uddannelsesforløbet Optagelse til uddannelsesforløbet forudsætter, at fakultetet har godkendt og underskrevet din uddannelsesplan. Den underskrevne uddannelsesplan indeholder oplysninger om de uddannelseselementer som optagelse omfatter, herunder vægtning i ECTS, eksamenskoder, rækkefølge og tidsplan. Deltagerbetaling for uddannelsesforløbet Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse opkræver deltagerbetaling for hvert enkelt uddannelseselement, du skal indskrives til på Aarhus Universitet samt for afgangsprojektet. Deltagerbetalingen opkræves forud for undervisningen og i rater pr. semester eller pr. kvarter for indskrivning under Det Naturvidenskabelige Fakultet.
For afgangsprojektet varierer deltagerbetalingen afhængigt af, hvor mange ECTS-points projektet omfatter. Betalingen opkræves forud for projektets gennemførelse.
Et enkelt uddannelseselement ved Aarhus UniversitetØnsker du at tage et enkeltfag ved Aarhus Universitet som en del af et fleksibelt forløb ved et andet universitet? Så er det det universitet, hvor du skal aflægge eksamen i afgangsprojektet, der skal sørge for, at der bliver indgået aftale med Aarhus Universitet. Hvis du eller din vejleder er i tvivl om formalia eller fremgangsmåde, er I velkomne til at kontakte Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse. RegelgrundlagRegler for masteruddannelse som fleksibelt forløb ved Aarhus Universitet Som fastsat i marts 2004 af dekaner og rektor Aarhus Universitet udbyder masteruddannelser som fleksibelt forløb, jf. reglerne i VFV-loven og VFV– bekendtgørelsen. Det fremgår af lovens § 14, at ”Masteruddannelser skal gennem udvikling på videnskabeligt grundlag af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.” Det fremgår af bekendtgørelsen (§§ 1, 2 og 3), at et fleksibelt forløb sammensættes af uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser og afsluttes med et afgangsprojekt. Det fleksible forløb fastsættes i en personlig uddannelsesplan. Det fleksible forløb tilrettelægges på samme niveau som en reguleret masteruddannelse og inden for afgangsprojektets fagområde. Et gennemført forløb giver ret til betegnelsen master med efterfølgende angivelse af uddannelsens hovedemne i parentes. Personlige uddannelsesplaner udarbejdes af studielederen og godkendes af dekanen efter nedenstående model. Studienævn og studieleder En personlig uddannelsesplan udarbejdes af studielederen ved det studienævn, under hvis faglige område afgangsprojektet hører. Den personlige uddannelsesplan godkendes af dekanen. Adgangskrav Adgang til masteruddannelse som fleksibelt forløb forudsætter:
Dekanen kan på grundlag af en konkret vurdering indstille til rektor, at der gives adgang for ansøgere, der ikke opfylder de generelle betingelser om den adgangsgivende uddannelse, hvis dekanen vurderer, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre det fleksible forløb. Dekanen kan selv dispensere fra yderligere krav, fastsat af dekanen selv. Kravet vedrørende relevant erhvervserfaring kan ikke fraviges. Personlig uddannelsesplan En personlig uddannelsesplan forudsætter forudgående indskrivning til vejledning. Planen udarbejdes i samarbejde med ansøgeren med udgangspunkt i ansøgerens erhvervserfaring, livserfaring og forudgående uddannelse. Den personlige uddannelsesplan skal (jf. bekendtgørelsen, §§ 5-6) beskrive ansøgerens samlede uddannelsesforløb, herunder afgangsprojektet. Uddannelsesplanen angiver de uddannelseselementer, som ansøgeren skal gennemføre for at kunne afslutte den ønskede uddannelse. Planen skal indeholde:
Er masteruddannelsen som fleksibelt forløb ikke gennemført inden for 6 år regnet fra uddannelsesplanens underskrivelse bortfalder planen. Hvis uddannelsesplanen bortfalder, skal dekanen efter ansøgerens ønske godkende en ny uddannelsesplan. Uddannelsesplanen udarbejdes af studielederen. Dekanen kan efter anmodning fra den studerende tillade fravigelse af uddannelsesplanen, herunder i tilfælde hvor et uddannelseselement er ændret væsentligt eller ikke længere udbydes. Struktur, indhold, omfang og varighed Uddannelseselementerne i et fleksibelt forløb samt afgangsprojektet skal tilsammen have et omfang på 1 årsværk (60 ECTS-point):
60 ECTS er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Uddannelsen tilrettelægges som efter bestemmelser om tilrettelæggelse af regulerede masteruddannelser. Der tilstræbes en tilrettelæggelse som deltidsuddannelse inden for en tidsramme på op til tre år. Fastsættelse af tilrettelæggelsestid forudsætter en undersøgelse af samspillet mellem det institutionen udbyder, det som den studerende ønsker samt de eventuelle tidsmæssige begrænsninger, der er fastsat for de uddannelseselementer, der indgår i planen. I relation til Statens Voksenuddannelsesstøtte kan afgangsprojektet gennemføres på heltid, hvis hele projektforløbet inklusiv evt. mundtlig eksamen i uddannelsesplanen er fastlagt over maksimalt 10 sammenhængende uger. Uddannelseselementerne Aarhus Universitet kan tilbyde masteruddannelse som fleksibelt forløb, når afgangsprojektet ligger inden for et fagligt område, hvor universitetet har en godkendt kandidatuddannelse eller en reguleret masteruddannelse. Uddannelseselementer kan sammensættes af moduler eller enkeltfag i eksisterende, godkendte og regulerede uddannelser. Desuden kan uddannelseselementer ved et udenlandsk universitet samt elementer fra eksisterende uddannelser under andre ministerier, regionsråd o.lign. indgå i uddannelsesplanen. Studielederen skal sikre, at ansøgeren får mulighed for at gennemføre alle uddannelseselementer i uddannelsesplanen og skal træffe de nødvendige aftaler med andre institutioner. Fakultetet sender kopi af uddannelsesplanen til eventuelle andre institutioner, hvor dele af forløbet skal gennemføres. Faglig profil og niveau Ved sammensætningen af uddannelseselementer skal studielederen sikre, at der er en klar faglig profil, indre sammenhæng og faglig progression i uddannelsen. Niveau, rækkefølge og sammensætning af de enkelte uddannelseselementer skal sammen med det afsluttende afgangsprojekt sikre et kompetenceniveau svarende til en reguleret masteruddannelse. Eksamen For uddannelseselementer der består af enkeltfag eller moduler i uddannelser reguleret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er bestemmelser om pensum, eksamensfordringer og eksamen fastsat i studieordningen for den uddannelse, som det pågældende element indgår i. Afgangsprojektet er et individuelt skriftligt projekt, der forbinder de enkelte uddannelseselementer. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens hovedemne. Studielederen udpeger en vejleder, der skal godkende projektet inden det påbegyndes. Afgangsprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i afgangsprojektet. Der gives en samlet karakter for det skriftlige afgangsprojekt og den mundtlige præstation. Prøven er individuel og varer 30 minutter inkl. vurderingen og afgivelse af resultatet. Der er ikke forberedelsestid. Ved bedømmelsen af afgangsprojektet deltager vejlederen og en censor, beskikket af ministeriet. Der gives karakter efter gældende bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Bevis Bevis for et gennemført fleksibelt forløb udstedes af Aarhus Universitet. De praktiske procedurer udføres af de administrative kontorer, som varetager udstedelse af beviser for regulerede masteruddannelser godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klager Klager over universitetets afgørelser jf. bekendtgørelsen indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Indgivelse af klager over universitetets afgørelser i henhold til denne ordning følger vedtægtens bestemmelser for klager over afgørelser i forbindelse med regulerede uddannelser. Deltagerbetaling Deltagerbetaling for vejledningsforløb forud for indgåelse af en plan og deltagerbetaling for afgangsprojektet fastsættes af dekanen. Tværgående koordinering sker via udvalg og sekretariatet som ved fastsættelse af deltagerbetaling under bekendtgørelse om deltidsuddannelse i øvrigt. Tidsfrister Vejledning og uddannelsesplan med sigte på indskrivning til et fleksibelt masterforløb pr. 1. september:
Vejledning og uddannelsesplan med sigte på indskrivning til et fleksibelt masterforløb pr. 1. februar:
Niels Chr. Sidenius / Kirsten Andersen rektor sekretariatschef Aarhus Universitet, 23. februar 2004 Regelgrundlag
Der tages forbehold for ændringer af regelsættet. | ![]() Spring ned til: |





