Introduktion

Aarhus Universitet udbyder enkeltfag under diplomuddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion (DIT).

Diplomuddannelsen i informationsteknologi har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og personlige kompetence inden for informationsteknologi. Den samlede uddannelse giver dig en teoretisk, analytisk og praktisk indsigt i informationsteknologi.

Uddannelsen skal herudover sætte dig i stand til at medvirke ved udvikling og implementering af ny informationsteknologi i virksomheder, institutioner mv., herunder:
1) at forstå og anvende teorier og metoder inden for de informationsteknologiske discipliner
2) at kunne indgå aktivt i forbindelse med planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationsteknologiske systemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer og
3) at kunne deltage kritisk i vurdering af hvilke muligheder og begrænsninger der er for anvendelsen af informationsteknologien.

Målgruppe

Målgruppen for enkeltfagene under diplomuddannelsen i informationsteknologi har en uddannelse som datamatiker, datanom eller en akademiuddannelse i informations-teknologi og minimum to års relevant erhvervserfaring indenfor it-området efter afsluttet adgangsgivende uddannelse. Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, vil du muligvis kunne optages på dispensation. Læs mere under punktet om adgangskrav.

Tilrettelæggelse

Diplomuddannelsen i informationsteknologi består af discipliner svarende til i alt 45 ECTS-point/0,75 årsværk og en hovedopgave svarende til 15 ECTS-point/0,25 årsværk.

Uddannelsens samlede omfang er 60 ECTS-point. 1 årsværk eller 60 ECTS-point svarer til en heltidsstuderendes arbejdsbelastning på ét år.

Uddannelsen er tilrettelagt med et normalforløb svarende til 12 kvarterer (6 semestre) med en belastning på 5 ECTS-point/0,0833 årsværk på hvert kvarter (10 ECTS-point/0,1667 årsværk på hvert semester).

De første seks kvarterer består af to obligatoriske fagpakker.

De seks sidste kvarterer består af tre perspektivfag og hovedopgaven.

En fagpakke er på 15 ECTS-point/0,25 årsværk og dækker et overordnet tema, men er inddelt i mindre enkeltfag med en belastning på 5 ECTS-point/0,0833 årsværk.

60 ECTS-point svarer til et årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning på et år.

Samlet oversigt over enkeltfag og prøver i uddannelsen:

Fagpakke/enkeltfag:	Censur:	Vægt:	Bedømmelse:
Fagpakken Formelle modeller for programmering
Diskret matematik	Intern	5 ECTS-point	Bestået/ikke-bestået
Kontraktbaseret programmering	Intern	5 ECTS-point	7-trinsskala
Regularitet og automater	Ekstern	5 ECTS-point	7-trinsskala
Fagpakken Programmering af store objekt-orienterede systemer
Værktøjer og teknikker	Intern	5 ECTS-point	Bestået/ikke-bestået
Arkitektur, patterns og frameworks	Intern	5 ECTS-point	7-trinsskala
Programmeringsprojekt	Ekstern	5 ECTS-point	7-trinsskala
Perspektivfag/hovedopgave
Perspektivfag		15 ECTS-point
Hovedopgave	Ekstern	15 ECTS-point	7-trinsskala

Perspektivfag

I uddannelsen indgår i alt 3 perspektivfag af 5 ECTS-point, dvs. at perspektivfagene tilsammen udgør et modul på 15 ECTS-point. Perspektivfagene udbydes løbende og vil benytte forskellige eksamensformer. Dette indebærer bl.a., at et enkeltfag kan forudsætte, at en række obligatoriske opgaver er afleveret og godkendt undervejs i undervisningsforløbet

Det endelige kursusudbud er ikke fastlagt, men udbudet vil typisk være i form af enkeltfag af et omfang på 5 ECTS-point/0,0833 årsværk pr. kvarter/semester?

Perspektivfag kan erstattes af andre kursustilbud, hvis det sker efter aftale med uddannelsens faglige koordinator og godkendes af Bachelorstudienævnet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Enkeltfag

I studieåret 2010/2011 er det muligt at søge optagelse på følgende discipliner som enkeltfag:

Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer (efterår 2010)

Arkitektur, patterns og frameworks (forår 2011)

Programmeringsprojekt (forår 2011)

Systems Engineering, perspektivfag (efterår 2010)

Grundlæggende softwarearkitektur, perspektivfag (forår 2011)

Fagligt indhold

I sin helhed kvalificerer uddannelsen til at løse informationsteknologiske problemstillinger, herunder anvendelse og vurdering af væsentlige informationsteknologiske metoder, teorier, teknikker og arbejdsformer, der knytter sig til udvikling og konstruktion af IT-systemer og software.

Uddannelsen dækker følgende fagområder, der udgør uddannelsens kerneområder:

1)     Programmering, herunder specielt objektorienteret programmering

2)    Algoritmer og datastrukturer

3)    Arkitekturer for datamater og datamatnetværk

4)    Distribuerede systemer med fokus på deres egenskaber og programmering

5)    Softwarearkitektur omfattende såvel klassiske arkitekturer som frameworks og

        design patterns

6)    Strukturering af information og data herunder databaser og database management

7)     Metoder og arbejdsformer i softwareudvikling

8)    Ledelse og organisering af softwareudviklingsprojekter.

Linjen i Softwarekonstruktion kan tillige dække bl.a. følgende fagområder:

1)     Menneske-maskin-grænseflader, herunder brugbarhed af software

2)    Sikkerhed og kryptering

3)    Test og verifikation

4)    Dokumentation

5)    Konfigurationsstyring og versionsstyring

6)    Projektøkonomi

7)     Kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer.

Fagpakker og enkeltfag

Fagpakken Formelle modeller for programmering

Fagpakken Formelle modeller for programmering består af tre enkeltfag:

Diskret matematik 

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• definere og referere den basale terminologi
• anvende begreber og teknikker på givne problemstillinger
• forklare og udføre beviser for simple problemstillinger.

Indholdsbeskrivelse

• Tal (elementær talteori, talsystemer, primtal, fibonacci tal, etc.)
• Konkrete funktioner (specielt logaritme- og eksponentialfunktioner)
• Matematiske strukturer (mængder, multimængder, sekvenser, funktioner, relationer, grafer)
• Propositionslogik (booleske værdier, operatorer, regneregler)
• Prædikatlogik (typede variabler, kvantorer, regneregler)
• Bevisførelse (induktion, modstrid, reduktion, etc.).

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Kontraktbaseret programmering 

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• definere og referere den basale terminologi
• formulere og skrive kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik
• anvende løkke- og klasseinvarianter til systematisk udledning af kode i metoder og klasser
• forklare og vurdere sammenhængen mellem programudsagn og programkode.

Målbeskrivelse

Målet med enkeltfaget er, at den studerende lærer grundlaget for systematisk, kontraktbaseret konstruktion af programmer.

Efter modulet vil den studerende være i stand til at læse og skrive kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik, redegøre for sammenhængen mellem programudsagn og programkode samt gøre brug af løkke- og klasseinvarianter til systematisk udledning af kode i metoder og klasser.

Indholdsbeskrivelse

• Specifikationer vha. prædikatlogik
• Specifikation versus implementation
• Programudsagn (”assertions”) og gyldighed
• Sammenhæng mellem udsagn og kode
• Løkkeinvarianter (checkliste for løkker)
• Klasseinvarianter
• Systeminvarianter (UML m.m.)
• Praktisk programmering med udsagn (assert-mekanismer)
• Udsagn og test.

Forudsætning

Enkeltfaget forudsætter, at den studerende har fulgt faget Diskret matematik.

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Regularitet og Automater

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• definere den basale terminologi (strenge, sprog, klasser af sprog, samt basale operationer på disse)
• beskrive basale abstrakte sprogformalismer (regulære udtryk, endelige automater, regulære grammatikker, kontekstfri grammatikker) - fra intuitivt niveau og konkrete eksempler til formel notation og generelle definitioner
• beskrive egenskaber ved formalismerne, bl.a. ækvivalens, begrænsninger og beslutningsprocedurer
• forklare og udføre algoritmer, der oversætter mellem formalismerne eller afgør beslutningsproblemer - fra konkrete eksempler til generelle og formelle beskrivelser
• bevise og analysere egenskaber ved formalismerne (ved hjælp af konstruktive beviser og induktionsbeviser) - fra intuitivt niveau til formelle detaljer.

Indhold

Enkeltfaget vil dække følgende emner:

• endelige automater, regulære udtryk og regulære grammatikker
• egenskaber ved disse, bl.a. ækvivalens og begrænsninger
• relation til mere generelle beregningsmodeller som kontekst-fri grammatikker og Turing-maskiner
• bevisteknikker
• eksempler på praktiske anvendelser.

Forudsætning

Enkeltfaget forudsætter at den studerende har fulgt faget Diskret matematik.

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Fagpakken Programmering af store objekt-orienterede systemer

Fagpakken Programmering af store objekt-orienterede systemer består af tre enkeltfag:

Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• beskrive objekt-orienterede systemer ved hjælp af UML og arkitekturviews
• beskrive, anvende, og programmere avancerede sprogkonstruktioner til concurrency, undtagelseshåndtering, genericity, og distribueret programmering
• definere og anvende databaser, relationel algebra samt query sprog (fx SQL) på mindre problemstillinger
• beskrive værktøjer til håndtering af store objekt-orienterede programmer (fx build-management, software konfigurationsstyring, test-management), forklare deres virkemåde og anvende dem på givne problemstillinger
• definere systematisk test teknikker og anvende dem på mindre problemstillinger.

Indholdsbeskrivelse

Enkeltfaget vil præsentere teori og begrebsdannelse inden for et antal områder, samt indeholde et større antal praktiske design og programmeringsopgaver som underbygning og illustration af teorien.

Enkeltfaget vil dække emnerne (eksempler på underemner angivet i parentes):

• grafiske notationer for objekt-orienterede programmer (UML, views)
• sprogkonstruktioner (concurrency, genericity, pakker, undtagelseshåndtering)
• teknikker (systematik test, test-dreven udvikling, versionskontrol, build-management, persistens i relationelle databaser, distribueret programmering)
• værktøjsstøtte (integrerede udviklingsmiljøer, testomgivelser, versionsstyring, build-management).

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Arkitektur, patterns og frameworks

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• beskrive softwarearkitektur
• beskrive og klassificere kvalitetsattributter for softwarearkitektur
• analysere og sammenligne parametrisk, polymorph, og kompositionel design
• anvende og programmere teknikker til variabilitetshåndtering på en konkret problemstilling
• beskrive og implementere gængse design patterns
• beskrive og konstruere frameworks
• forklare, evaluere og anvende patterns for test-dreven udvikling
• anvende værktøjer til dokumentation og styring af store systemer såsom UML, Ant og JUnit
• anvende Java eller et andet moderne objekt-orienteret sprog
• diskutere og perspektivere de enkelte kursusemner til hinanden.

Indhold

Enkeltfaget vil præsentere teori og begrebsdannelse inden for et antal områder, samt indeholde et større antal praktiske design og programmeringsopgaver som underbygning og illustration af teorien.

Enkeltfaget vil dække emnerne:

• responsibility-driven design og variabilitetshåndtering
• principper for fleksibel og genanvendelig software
• software kvalitet, metrikker og måleteknikker
• design og arkitektur mønstre/patterns
• frameworks
• test-dreven udvikling.

Forudsætning

Enkeltfaget forudsætter, at den studerende har fulgt faget Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer.

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Programmeringsprojekt i store objekt-orienterede systemer

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• anvende begreber, teknikker og praktiske metoder fra fagpakken til at analysere, designe, og implementere en pålidelig og fleksibel løsning for en given problemstilling af større kompleksitet
• evaluere og diskutere teknikkers, metoders, og fundamentale begrebers styrker og svagheder i den konkrete sammenhæng
• beskrive og dokumentere løsningen og analysere klart og utvetydigt på skrift.

Indhold

Projektet formuleres som en central, bunden opgave samt krav om en eller flere udvidelser, som vælges af den studerende.

Projektet vil tage udgangspunkt i et antal centrale problemstillinger:

• objektorienteret design og designdokumentation
  • fleksibilitet gennem brug af variabilitetshåndtering, design- og arkitektur patterns
  • anvendelse og konstruktion af frameworks
  • systematisk test og test-dreven udvikling
  • værktøjsstøtte, build-management, versionskontrol.

Desuden vil den studerende kunne inddrage et eller flere andre aspekter i projektet, såsom relationelle databaser, distribution og concurrency o.a.

Forudsætning

Projektet forudsætter, at den studerende har fulgt fagene Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer samt Arkitektur, patterns og frameworks.

Eksamensform

Et skriftligt projekt.

Vægt

5 ECTS-point.

Perspektivfag:

 

Systems Engineering, perspektivfag

Mål

Det overordnede læringsmål med kurset er at den studerende tilegner sig et teoretisk fundament til at håndtere problemstillinger på systemniveau og lærer at anvende denne viden til løsning af konkrete opgaver gennem arbejdet med en eller flere cases. Kurset tager udgangspunkt i et specifikt domæne som kan variere. Eksempler på domæner: forsvaret, beredskabet, rumfartsindustrien og cleantech-industrien.

Specifikt skal den studerende være i stand til at:

• Redegøre for domænespecifikke problemstillinger
• Analysere komplekse systemer
• Analysere og reflektere over kunder og brugeres behov og krav
• Opstille planer for udvikling af systemer
• Anvende teoretisk funderede metoder til løsning af realistiske opgaver
• Analysere og evaluere problemstillinger og løsningsmetoder udenfor eget kernefagområde
• Kommunikere analyser og foreslåede løsningsmetoder klart og utvetydigt

Indhold

• Introduktion til Systems Engineering
• Systems Engineering i forskellige domæner
• Systems Engineering udviklingsproces
• Forskelle og ligheder mellem kunder og brugeres krav
• Kravspecifikationer og verificering af krav
• Håndtering af mange fagdiscipliner
• Styring og supportering af specialister i forskellige fagdiscipliner
• Interface Control Documents
• Modellering vha. SysML
• Principper for allokering af krav til hhv. mekanik, hardware og software
• Traceability mellem kravspecifikation, analyse- og designmodeller
• Ekskursion

Prøve

Mundtlig eksamen baseret på forsvar af afleverede opgaver, intern prøve med censur. Bedømmelse: bestået/ikke bestået.

Vægt

5 ECTS-point

 

Grundlæggende softwarearkitektur, perspektivfag

Mål

Læringsmålet med kurset er, at den studerende kan medvirke til at dokumentere og designe moderat komplekse softwarearkitekturer samt analysere arkitekturens egenskaber.

Specifikt er målet, at den studerende er i stand til at:

• Beskrivefundamentale begreber og definitioner inden for softwarearkitektur
• Analysereeksisterende software systemer og specifikationer ud fra softwarearkitektur terminologi
• Analyserekonkret kildekode og taktikker og vurdere konsekvenser for arkitektur kvaliteter
• Sammenligne og evaluerebegreber og teknikkers anvendelighed på konkrete problemstillinger, eksempelvis arkitekturdokumentation og kildekodefragmenter, af moderat kompleksitet
• Sammenligne og evaluereforskellige formuleringer af fundamentale begreber og definitioner, fx fra forskellige forfattere eller standarder
• Dokumenteresoftwarearkitektur ved hjælp af views og grafisk notation
• Designearkitekturer af moderat kompleksitet som opfylder relevante kvalitetskriterier.

 

Indhold

Indholdet er væsentlige og fundamentale resultater inden for forskning og praksis i emnet softwarearkitektur.

Hovedemner er:

Begrebsapparat

• Definitioner
• Standarder.

Arkitekturbeskrivelse

• Strukturer, -views og -viewpoints
• Klassifikationer, relationer til praksis og andre emner
• Dokumentation.

Arkitekturdesign og udvikling

• Kvalitetsattributter. Definitioner og metrikker
• Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter
• Stilarter og mønstre.

Case studies og best practice

• Produktlinjearkitekturer og frameworks
• Komponent- teknologier, kompositionel komponent-baseret software udvikling.

Prøve

Mundtlig prøve uden forberedelse. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver. Intern prøve, 7-trinsskala.

Vægt:

5 ECTS-point

Hovedopgave

Formål

Ved udarbejdelsen af hovedopgaven skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for området softwarekonstruktion.

Vejledning

Uddannelsens hovedopgavestudium sker under vejledning. Ved starten på hovedopgavestudiet aftales projektets titel samt tidspunkt for aflevering af hovedopgave. Med mindre andet er fastlagt, er det den studerendes ansvar at finde en vejleder, men den faglige koordinator for uddannelsen er naturligvis behjælpelig hermed.

Hovedopgaven kan tage udgangspunkt i problemstillinger, der er defineret i samarbejde mellem den studerende, vejlederen, og eksterne parter såsom virksomheder eller institutioner.

Prøveform

Prøven er et frit skriftligt arbejde og en mundtlig prøve (et forsvar). En hovedopgave kan være individuel eller i gruppe med op til tre studerende. Ved gruppebesvarelse skal mindst halvdelen af den enkelte studerendes bidrag kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse.

Den mundtlige prøve (er individuel og) finder sted ved, at de(n)studerende, efter aflevering af det skriftlige arbejde og senest en uge inden selve forsvaret, modtager en opgave formuleret med udgangspunktet i det skriftlige arbejde. Forsvaret udformer sig som en besvarelse af den udleverede opgave fulgt af en samtale.

Censur og bedømmelse: ekstern censur efter 7-skalaen. Der gives én samlet karakter efter 7-skalaen for det skriftlige arbejde og den mundtlige prøve. Der medvirker ekstern censor ved bedømmelsen; vejleder fungerer som eksaminator.

Vægt

15 ECTS-point.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for diplomuddannelsen i informationsteknologi (2007).

Adgangskrav

Adgang til fagpakker og enkeltfag under diplomuddannelsen i informationsteknologi er betinget af, at du har:

en datamatikeruddannelse en datanomuddannelse en akademiuddannelse i informationsteknologi.

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

På grundlag af individuel vurdering kan der dispenseres fra adgangsbetingelserne, hvis det skønnes, at du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Øvrige forudsætninger
Under hvert enkeltfag er det angivet, om der er øvrige forudsætninger udover de formelle adgangskrav.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk, og at du har adgang til computer og internet.

Det er vigtigt, at du motiverer din ansøgning, da motivationen kan være afgørende for, om du bliver optaget.

Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere end der er pladser, vil prioritering ske ud fra følgende kriterium:

• dokumenteret erfaring med produktion af softwaresystemer.

Ansøgninger vurderes på baggrund af den fremsendte dokumentation.

 

Tid og sted for undervisningen

Undervisningen gennemføres som en kombination af netbaseret undervisning og seminarer. Undervisningen foregår på Aarhus Universitet.

Enkeltfag under fagpakken i Formelle modeller for programmering

Regularitet og automater

27/8  2010  Fredag 9-16

10/9  2010  Fredag 9-16

 1/10 2010  Fredag 9-16

Enkeltfag under fagpakken Programmering af store objekt-orienterede systemer

Værktøjer og Teknikker

29/10 2010 Fredag 9-16

12/11 2010                       Fredag 9-16

 3/12 2010 Fredag 9-16

 

Arkitektur, patterns og frameworks

28/1 2011    Fredag 9-16

11/2 2011    Fredag 9-16

 4/3 2011     Fredag 9-16

 

Programmeringsprojekt

 8/4 2011     Fredag 9-16

29/4 2011   Fredag 9-16

13/5 2011    Fredag 9-16

 

Perspektivfag

Systems Engineering, perspektivfag

27/8 2010   Fredag 10-14

 3/9 2010    Fredag 10-14

10/9 2010   Fredag 10-14

17/9 2010   Fredag 10-14

24/9 2010   Fredag 10-14

1/10 2010   Fredag 10-14

8/10 2010   Fredag 10-14

 

Grundlæggende Softwarearkitektur, perspektivfag

 4/2 2011     Fredag 9-16

18/2 2011    Fredag 9-16

11/3 2011    Fredag 9-16

Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på enkeltfaget Regularitet og automater og perspektivfaget Systems Engineering med studiestart i august 2010 samt Værktøjer og teknikker med studiestart i oktober 2010, skal ske senest 1. juni 2010.

Ansøgning om optagelse på enkeltfaget Arkitektur, patterns og frameworks med studiestart i januar 2011, perspektivfaget Grundlæggende softwarearkitektur med studiestart i februar 2011 og Programmeringsprojekt med studiestart i april 2011 skal ske senest 1. december 2010.

Ansøgningsskema: Se link øverst på siden

Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer samt din motivation for at søge ind på uddannelsen.

Du skal også vedlægge dokumentation for to års relevant erhvervserfaring for så vidt angår længden og indholdet (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel).

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er 4.000 kr. pr. enkeltfag og 12.000 kr. for hovedopgaven.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere, ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Til mange eksamener er der automatisk tilmelding til eksamen. Dvs. at du selv skal kontrollere, om du er tilmeldt eksamen og huske evt. at afmelde dig eksamen via studerendes selvbetjening.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøver i 2 år efter, at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, arbejdsformidlingen eller jobcentre som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for, om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og lærere

Undervisningen varetages af medarbejdere ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. For oplysning om kontaktpersoner og lærere for studiet som helhed og de enkelte fagudbud, henvises til studievejledningen.

Studievejledning

Du kan få nærmere oplysninger ved henvendelse til:

Det Naturvidenskabelige Fakultet
Ny Munkegade
Bygn. 1520
8000 Århus C.
Tlf.: 8942 3412
E‑mail: studievejleder.datalogi@remove-this.au.dk

Træffetider se www.science.au.dk/studievejledning

 

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
Studieforvaltningen

Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@remove-this.au.dk
www.au.dk/evu

Studienævn og fakultet

Fagpakker og enkeltfag under diplomuddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion, hører hjemme under Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og udbydes under it-vest-samarbejdet.

Bachelorstudienævnet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Lovbekendtgørelse nr. 1049 af 9. november 2009 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 
• Lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009 af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.
• Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. december 2009 om åben uddannelse. 

Regler om uddannelse, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse (fx nr. 744 af 22. august 2001 om diplomuddannelsen i informationsteknologi under it-vest-samarbejdet med senere ændringer)
• Lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser
• Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse

• Studieordningen for diplomuddannelsen i informationsteknologi finder du på: http://science.au.dk/fileadmin/site_files/science.au.dk/files/document1776.pdf