Uddannelsen udbydes kun som enkeltfag

Introduktion

Aarhus Universitet udbyder enkeltfag under Diplomuddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion (DIT).

Diplomuddannelsen i informationsteknologi har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og personlige kompetence inden for informationsteknologi. Den samlede uddannelse giver dig en teoretisk, analytisk og praktisk indsigt i informationsteknologi.

Uddannelsen skal herudover sætte dig i stand til at medvirke ved udvikling og implementering af ny informationsteknologi i virksomheder, institutioner mv., herunder:
1) at forstå og anvende teorier og metoder inden for de informationsteknologiske discipliner
2) at kunne indgå aktivt i forbindelse med planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationsteknologiske systemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer og
3) at kunne deltage kritisk i vurdering af hvilke muligheder og begrænsninger der er for anvendelsen af informationsteknologien.

Målgruppe

Målgruppen for enkeltfagene under diplomuddannelsen i informationsteknologi har en uddannelse som datamatiker, datanom eller en akademiuddannelse i informations-teknologi og minimum to års relevant erhvervserfaring indenfor it-området efter afsluttet adgangsgivende uddannelse. Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, vil du muligvis kunne optages på dispensation. Læs mere under afsnittet om adgangskrav.

Tilrettelæggelse

Diplomuddannelsen i informationsteknologi består af discipliner svarende til i alt 45 ECTS-point/0,75 årsværk og en hovedopgave svarende til 15 ECTS-point/0,25 årsværk.

Uddannelsens samlede omfang er 60 ECTS-point. 1 årsværk eller 60 ECTS-point svarer til en heltidsstuderendes arbejdsbelastning på ét år.

Uddannelsen er tilrettelagt med et normalforløb svarende til 12 kvarterer (6 semestre) med en belastning på 5 ECTS-point/0,0833 årsværk på hvert kvarter (10 ECTS-point/0,1667 årsværk på hvert semester).

De første seks kvarterer består af to obligatoriske fagpakker.

De seks sidste kvarterer består af tre valgfag og hovedopgaven.

En fagpakke er på 15 ECTS-point/0,25 årsværk og dækker et overordnet tema, men er inddelt i mindre enkeltfag med en belastning på 5 ECTS-point/0,0833 årsværk.

60 ECTS-point svarer til et årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning på et år.

Samlet oversigt over enkeltfag og prøver i uddannelsen:

Valgfag

Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 15 ECTS- point. Valgfagene udbydes løbende og vil benytte forskellige eksamensformer. Dette indebærer bl.a., at et enkeltfag kan forudsætte, at en række obligatoriske opgaver er afleveret og godkendt undervejs i undervisningsforløbet

Det endelige kursusudbud er ikke fastlagt, men udbuddet vil typisk være i form af enkeltfag af et omfang på 5 ECTS-point/0,0833 årsværk pr. kvarter/semester.

Valgfag kan erstattes af andre kursustilbud, hvis det sker efter aftale med uddannelsens faglige koordinator og godkendes af Studienævnet for Aarhus School of Science.

I studieåret 2013/2014 er det muligt at søge optagelse på følgende discipliner som enkeltfag:

Efteråret 2013:

Enkeltfag:

Regularitet og automater, 3. enkeltfag i fagpakken Formelle modeller for programmering

Fagpakker:

Fagpakken Programmering af store objektorienterede systemer

Værktøjer og teknikker, 1. enkeltfag

Valgfag

Pervasive computing

Foråret 2014:

Enkeltfag:

Arkitektur, patterns og frameworks, 2. enkeltfag

Programmeringsprojekt, 3. enkeltfag

Valgfag

Pålidelig software

Afgangsprojekt (udbydes kun i forårssemestre)

Fagligt indhold

I sin helhed kvalificerer uddannelsen til at løse informationsteknologiske problemstillinger, herunder anvendelse og vurdering af væsentlige informationsteknologiske metoder, teorier, teknikker og arbejdsformer, der knytter sig til udvikling og konstruktion af IT-systemer og software.

Uddannelsen dækker følgende fagområder, der udgør uddannelsens kerneområder:

1)     Programmering, herunder specielt objektorienteret programmering

2)    Algoritmer og datastrukturer

3)    Arkitekturer for datamater og datamatnetværk

4)    Distribuerede systemer med fokus på deres egenskaber og programmering

5)     Softwarearkitektur omfattende såvel klassiske arkitekturer som frameworks og

        design patterns

6)    Strukturering af information og data herunder databaser og database management

7)     Metoder og arbejdsformer i softwareudvikling

8)    Ledelse og organisering af softwareudviklingsprojekter.

Linjen i Softwarekonstruktion kan tillige dække bl.a. følgende fagområder:

1)     Menneske-maskin-grænseflader, herunder brugbarhed af software

2)    Sikkerhed og kryptering

3)    Test og verifikation

4)    Dokumentation

5)     Konfigurationsstyring og versionsstyring

6)    Projektøkonomi

7)     Kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer.

Fagpakker og enkeltfag

Herunder finder du en gennemgang af både obligatoriske fagpakker, udbudte valgfag samt Afgangsprojektet.

Fagpakken Programmering af store objekt-orienterede systemer

Fagpakken Programmering af store objekt-orienterede systemer består af tre enkeltfag:

Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• beskrive objekt-orienterede systemer ved hjælp af UML og arkitekturviews
• beskrive, anvende, og programmere avancerede sprogkonstruktioner til concurrency, undtagelseshåndtering, genericity, og distribueret programmering
• definere og anvende databaser, relationel algebra samt query sprog (fx SQL) på mindre problemstillinger
• beskrive værktøjer til håndtering af store objekt-orienterede programmer (fx build-management, software konfigurationsstyring, test-management), forklare deres virkemåde og anvende dem på givne problemstillinger
• definere systematisk test teknikker og anvende dem på mindre problemstillinger.

Indholdsbeskrivelse

Enkeltfaget vil præsentere teori og begrebsdannelse inden for et antal områder, samt indeholde et større antal praktiske design og programmeringsopgaver som underbygning og illustration af teorien.

Enkeltfaget vil dække emnerne (eksempler på underemner angivet i parentes):

• grafiske notationer for objekt-orienterede programmer (UML, views)
• sprogkonstruktioner (concurrency, genericity, pakker, undtagelseshåndtering)
• teknikker (systematik test, test-dreven udvikling, versionskontrol, build-management, persistens i relationelle databaser, distribueret programmering)
• værktøjsstøtte (integrerede udviklingsmiljøer, testomgivelser, versionsstyring, build-management).

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Arkitektur, patterns og frameworks

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• beskrive softwarearkitektur
• beskrive og klassificere kvalitetsattributter for softwarearkitektur
• analysere og sammenligne parametrisk, polymorph, og kompositionel design
• anvende og programmere teknikker til variabilitetshåndtering på en konkret problemstilling
• beskrive og implementere gængse design patterns
• beskrive og konstruere frameworks
• forklare, evaluere og anvende patterns for test-dreven udvikling
• anvende værktøjer til dokumentation og styring af store systemer såsom UML, Ant og JUnit
• anvende Java eller et andet moderne objekt-orienteret sprog
• diskutere og perspektivere de enkelte kursusemner til hinanden.

Indhold

Enkeltfaget vil præsentere teori og begrebsdannelse inden for et antal områder, samt indeholde et større antal praktiske design og programmeringsopgaver som underbygning og illustration af teorien.

Enkeltfaget vil dække emnerne:

• responsibility-driven design og variabilitetshåndtering
• principper for fleksibel og genanvendelig software
• software kvalitet, metrikker og måleteknikker
• design og arkitektur mønstre/patterns
• frameworks
• test-dreven udvikling.

Forudsætning

Enkeltfaget forudsætter, at den studerende har fulgt faget Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer.

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Programmeringsprojekt i store objekt-orienterede systemer

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• anvende begreber, teknikker og praktiske metoder fra fagpakken til at analysere, designe, og implementere en pålidelig og fleksibel løsning for en given problemstilling af større kompleksitet
• evaluere og diskutere teknikkers, metoders, og fundamentale begrebers styrker og svagheder i den konkrete sammenhæng
• beskrive og dokumentere løsningen og analysere klart og utvetydigt på skrift.

Indhold

Projektet formuleres som en central, bunden opgave samt krav om en eller flere udvidelser, som vælges af den studerende.

Projektet vil tage udgangspunkt i et antal centrale problemstillinger:

• · objektorienteret design og designdokumentation
  • fleksibilitet gennem brug af variabilitetshåndtering, design- og arkitektur patterns
  • anvendelse og konstruktion af frameworks
  • systematisk test og test-dreven udvikling
  • værktøjsstøtte, build-management, versionskontrol.

Desuden vil den studerende kunne inddrage et eller flere andre aspekter i projektet, såsom relationelle databaser, distribution og concurrency o.a.

Forudsætning

Projektet forudsætter, at den studerende har fulgt fagene Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer samt Arkitektur, patterns og frameworks.

Eksamensform

Et skriftligt projekt.

Vægt

5 ECTS-point.

Fagpakken Formelle modeller for programmering

Fagpakken Formelle modeller for programmering består af tre enkeltfag:

Diskret matematik

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• definere og referere den basale terminologi
• anvende begreber og teknikker på givne problemstillinger
• forklare og udføre beviser for simple problemstillinger.

Indholdsbeskrivelse

• Tal (elementær talteori, talsystemer, primtal, fibonacci tal, etc.)
• Konkrete funktioner (specielt logaritme- og eksponentialfunktioner)
• Matematiske strukturer (mængder, multimængder, sekvenser, funktioner, relationer, grafer)
• Propositionslogik (booleske værdier, operatorer, regneregler)
• Prædikatlogik (typede variabler, kvantorer, regneregler)
• Bevisførelse (induktion, modstrid, reduktion, etc.).

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Kontraktbaseret programmering

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• definere og referere den basale terminologi
• formulere og skrive kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik
• anvende løkke- og klasseinvarianter til systematisk udledning af kode i metoder og klasser
• forklare og vurdere sammenhængen mellem programudsagn og programkode.

Målbeskrivelse

Målet med enkeltfaget er, at den studerende lærer grundlaget for systematisk, kontraktbaseret konstruktion af programmer.

Efter modulet vil den studerende være i stand til at læse og skrive kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik, redegøre for sammenhængen mellem programudsagn og programkode samt gøre brug af løkke- og klasseinvarianter til systematisk udledning af kode i metoder og klasser.

Indholdsbeskrivelse

• Specifikationer vha. prædikatlogik
• Specifikation versus implementation
• Programudsagn (”assertions”) og gyldighed
• Sammenhæng mellem udsagn og kode
• Løkkeinvarianter (checkliste for løkker)
• Klasseinvarianter
• Systeminvarianter (UML m.m.)
• Praktisk programmering med udsagn (assert-mekanismer)
• Udsagn og test.

Forudsætning

Enkeltfaget forudsætter, at den studerende har fulgt faget Diskret matematik.

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Regularitet og Automater

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af enkeltfaget kunne:

• definere den basale terminologi (strenge, sprog, klasser af sprog, samt basale operationer på disse)
• beskrive basale abstrakte sprogformalismer (regulære udtryk, endelige automater, regulære grammatikker, kontekstfri grammatikker) - fra intuitivt niveau og konkrete eksempler til formel notation og generelle definitioner
• beskrive egenskaber ved formalismerne, bl.a. ækvivalens, begrænsninger og beslutningsprocedurer
• forklare og udføre algoritmer, der oversætter mellem formalismerne eller afgør beslutningsproblemer - fra konkrete eksempler til generelle og formelle beskrivelser
• bevise og analysere egenskaber ved formalismerne (ved hjælp af konstruktive beviser og induktionsbeviser) - fra intuitivt niveau til formelle detaljer.

Indhold

Enkeltfaget vil dække følgende emner:

• endelige automater, regulære udtryk og regulære grammatikker
• egenskaber ved disse, bl.a. ækvivalens og begrænsninger
• relation til mere generelle beregningsmodeller som kontekst-fri grammatikker og Turing-maskiner
• bevisteknikker
• eksempler på praktiske anvendelser.

Forudsætning

Enkeltfaget forudsætter at den studerende har fulgt faget Diskret matematik.

Eksamensform

En mundtlig prøve.

Vægt

5 ECTS-point.

Valgfag:

Pervasive computing, valgfag

Indhold:

Faget indeholder:

• teoretisk viden om grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration

• metodisk indsigt i design og evaluering af pervasive computing systemer
• praktisk-konstruktiv viden om konstruktion af pervasive computing systemer

Læringsmål:

Viden

Målet er at den uddannede har viden om 

• grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration

• design og evaluering af pervasive computing systemer
• konstruktion af pervasive computing systemer.

Færdigheder

Målet er at den uddannede kan

• beskrive grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration.

Kompetencer

Målet er at den uddannede kan

• klassificere grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration
• diskutere og perspektivere metoder til design og evaluering af pervasive computing systemer
• konstruere elementer til pervasive computing systemer.

Eksamensform:

Mundtlig prøve med intern censur. Bedømmelse: 7-trins-skala. Aflevering af et mindre antal konkrete opgaver er forudsætning for at den studerende kan gå til eksamen.

Vægt
5 ECTS-point.

Pålidelig software, valgfag

Indhold:

Faget dækker centrale emner indenfor

• Begrebsapparat for kvalitet og pålidelighed
• Systematisk test
• Testtyper og relation til udviklingsprocesser
• Debugging som videnskabelig proces
• Værktøjer til test og debugging.

Læringsmål:

Viden

Målet er at den uddannede har viden om 

• metoder, teknikker, værktøjer og begrebsapparatet indenfor emnet softwarepålidelighed og softwarekvalitet

Færdigheder

Målet er at den uddannede kan

• beskrive fundamentale begreber og teknikker til at sikre software pålidelighed, herunder specielt software test og debugging processer
• anvende pålidelighedsteknikker og værktøjer på mindre, konkrete, problemstillinger i et moderne objekt-orienteret programmeringssprog.

Kompetencer

Målet er at den uddannede kan

• analysere konkret kildekode i et moderne objekt-orienteret programmeringssprog med henblik på at evaluere pålidelighed
• sammenligne og evaluere begreber, værktøjer, og teknikkers anvendelighed på konkrete problemstillinger af moderat kompleksitet
• sammenligne og evaluere forskellige formuleringer af fundamentale begreber og definitioner, f.eks. fra forskellige forfattere eller standarder
• højne pålideligheden på konkrete software og kodenære problemstillinger af moderat størrelse.

Eksamensform:

Mundtlig prøve med intern censur. Bedømmelse: 7-trins-skala. Aflevering af et mindre antal konkrete opgaver er forudsætning for at den studerende kan gå til eksamen.

Vægt
5 ECTS-point.

Afgangsprojekt

NB: Det er kun muligt at skrive afgangsprojekt i forårssemestre

Formål

Ved udarbejdelsen af hovedopgaven skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for området softwarekonstruktion.

Vejledning

Uddannelsens hovedopgavestudium sker under vejledning. Ved starten på hovedopgavestudiet aftales projektets titel samt tidspunkt for aflevering af hovedopgave. Med mindre andet er fastlagt, er det den studerendes ansvar at finde en vejleder, men den faglige koordinator for uddannelsen er naturligvis behjælpelig hermed.

Hovedopgaven kan tage udgangspunkt i problemstillinger, der er defineret i samarbejde mellem den studerende, vejlederen, og eksterne parter såsom virksomheder eller institutioner.

Prøveform

Prøven er et frit skriftligt arbejde og en mundtlig prøve (et forsvar). En hovedopgave kan være individuel eller i gruppe med op til tre studerende. Ved gruppebesvarelse skal mindst halvdelen af den enkelte studerendes bidrag kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse.

Den mundtlige prøve (er individuel og) finder sted ved, at de(n)studerende, efter aflevering af det skriftlige arbejde og senest en uge inden selve forsvaret, modtager en opgave formuleret med udgangspunktet i det skriftlige arbejde. Forsvaret udformer sig som en besvarelse af den udleverede opgave fulgt af en samtale.

Censur og bedømmelse: ekstern censur efter 7-skalaen. Der gives én samlet karakter efter 7-skalaen for det skriftlige arbejde og den mundtlige prøve. Der medvirker ekstern censor ved bedømmelsen; vejleder fungerer som eksaminator.

Vægt

15 ECTS-point.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for diplomuddannelsen i informationsteknologi (2011). 

Adgangskrav

Adgang til fagpakker og enkeltfag under diplomuddannelsen i informationsteknologi er betinget af, at du har:

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

På grundlag af individuel vurdering kan der dispenseres fra adgangsbetingelserne, hvis det skønnes, at du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Øvrige forudsætninger
Under hvert enkeltfag er det angivet, om der er øvrige forudsætninger udover de formelle adgangskrav.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk, og at du har adgang til computer og internet.

Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere end der er pladser, vil prioritering ske ud fra følgende kriterium:

• dokumenteret erfaring med produktion af softwaresystemer.

Ansøgninger vurderes på baggrund af den fremsendte dokumentation.

Tid og sted for undervisningen

Undervisningen gennemføres som en kombination af netbaseret undervisning og en-dagsseminarer. Undervisningen foregår på Aarhus Universitet.

Enkeltfag under fagpakken i Formelle modeller for programmering

Regularitet og Automater (Ansvarlig: Anders Møller) 3. enkeltfag

-----------------

 6/9 2013     Fredag 9-16 

20/9 2013   Fredag 9-16 

 3/10 2013   Fredag 9-16 

Enkeltfag under fagpakken Programmering af store objekt-orienterede systemer (ansvarlig Clemens Klokmose)

Værktøjer og Teknikker

-----------------------

 1/11 2013    Fredag 9-16 

15/11 2013   Fredag 9-16  

29/11 2013  Fredag 9-16 

Arkitektur, Patterns og Frameworks

----------------------------------

31/1 2014    Fredag 9-16 

14/2 2014    Fredag 9-16 

28/2 2014   Fredag 9-16

Programmeringsprojekt

---------------------

 4/4 2014     Fredag 9-16 

25/4 2014    Fredag 9-16

 9/5 2014     Fredag 9-16 

Valgfag

Pervasive Computing (Ansvarlig Erik Grönvall)

-----------

30/8 2013   Fredag 9-16 

13/9 2013    Fredag 9-16 

27/9 2013    Fredag 9-16 

Pålidelig Software (Ansvarlig Henrik Bærbak Christensen)

------------------

 7/2 2014     Fredag 9-16 

21/2 2014    Fredag 9-16 

 7/3 2014     Fredag 9-16 

Valgfagene på Diplomuddannelse i it, samlæses med enkeltfag udbud på Master i it, linjen i softwarekonstruktion.

Se nærmere på www.master-it-vest.dk

Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på enkeltfag med studiestart i efteråret 2013, skal ske

senest 1. juni 2013.

Ansøgning om optagelse på enkeltfag studiestart i foråret 2014 skal ske

senest 1. december 2013.

Ansøgningsskema: www.au.dk/evu/dit

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer samt din motivation for at søge ind på uddannelsen.

Du skal også vedlægge dokumentation for to års relevant erhvervserfaring for så vidt angår længden og indholdet (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel).

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse

Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er 6.000 kr. pr. enkeltfag og 18.000 kr. for Afgangsprojektet.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system.

Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i den periode, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer, ophold og forplejning.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din skriftlige afmelding senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og 1. februar ved undervisning i forårssemestre.

Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet sin deltagerbetaling.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Til mange eksamener er der automatisk tilmelding til eksamen. Dvs. at du selv skal kontrollere, om du er tilmeldt eksamen og huske evt. at afmelde dig eksamen via studerendes selvbetjening.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøver i 2 år efter, at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcentre eller a‑kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for, om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og lærere

Undervisningen varetages af medarbejdere ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet. For oplysning om kontaktpersoner og lærere for studiet som helhed og de enkelte fagudbud, henvises til Efter- og videreuddannelse.

Generelle spørgsmål

For generelle spørgsmål omkring optagelse på uddannelsen skal du kontakte Efter- og videreuddannelse.

Efter- og Videreuddannelse ved Aarhus Universitet registrerer, vurderer og indskriver ansøgere, opkræver deltagerbetaling og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Åbningstiderne i Efter- og Videreuddannelse finder du på www.au.dk/evu

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C
Tlf.: 8715 2805
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Hovedområde og studienævn

Fagpakker og enkeltfag under Diplomuddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion, hører hjemme under Science and Technology, Aarhus Universitet og udbydes under it-vest-samarbejdet.

Studienævnet for Aarhus School of Science har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Lovbekendtgørelse nr. 1049 af 9. november 2009 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
• Lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009 af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.
• Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. december 2009 om åben uddannelse.

Regler om uddannelse, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse (fx nr. 744 af 22. august 2001 om diplomuddannelsen i informationsteknologi under it-vest-samarbejdet med senere ændringer)
• Bekendtgørelse nr. 1016 af 24. december 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser
• Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse

• Studieordningen for diplomuddannelsen i informationsteknologi.