Tilvalgsfaget i Historie ved Aarhus Universitet er et akademisk forløb, der skal bibringe de studerende en forståelse af historiefagets praksis.

Historiefaget beskæftiger sig med den udvikling, som mennesket og samfundet har gennemgået, med vægten lagt på sociale, økonomiske, ideologiske, politiske og kulturelle forhold og deres indbyrdes sammenhænge og forandringer. Studiet giver imidlertid ikke færdige svar. Fortiden lever ikke i sig selv, men først når vi ud fra vores viden og erfaringer stiller spørgsmål til de levn, den har efterladt sig. Historie er en proces; en vedvarende dialog mellem nutid og fortid.

Tilvalget tilsigter at udbygge de studerendes faglige viden og at give dem teoretiske og praktiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder, som forudsætning for siden at kunne arbejde selvstændigt med og formidle fagets stofområder.

Et afsluttet tilvalg er opbygget af et bachelor-tilvalg på 45 ECTS med 5 eksamensdiscipliner (Historisk Metode 1 og 2, Danmarks/Verdenshistorie 1 og 2 samt Bredt emne) samt et kandidat-tilvalg på 45 ECTS med 4 eksamensdiscipliner (Kildeintroducerende emne, Kildenært emne, Historieteori og Historiebrug). For studerende med en anden baggrund end en humanistisk universitetsgrad kræves der yderligere 30 ECTS på kandidat-tilvalg for at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolerne. De 30 ekstra ECTS på kandidattilvalgets B-linje består af disciplinerne Valgfrit historisk emne samt Videnskabsteori og fagdidaktik. De ekstra discipliner udbydes ikke som særlig tilrettelagt undervisning, men skal læses via tompladsordningen. For mere information om tompladsordningen se www.au.dk/evu/tomplads

Undervisningen i Danmarkshistorie/Verdenshistorie 1 og Danmarkshistorie/Verdenshistorie 2 har form af ugentlige forelæsninger, der også følges af fagets heltidsstuderende.

Enkeltfagene Kildenært emne, Historieteori og Historiebrug udbydes som særligt tilrettelagt seminarundervisning over 4 lørdage i efteråret 2013 og 4 lørdage i foråret 2014.

Under forudsætning af tilstrækkelig tilslutning er det Studienævnets hensigt at udbyde de resterende enkeltfag i tilvalget som særligt tilrettelagt seminarundervisning i 2014-2015 og 2015-2016, således at det vil være muligt at afslutte et deltidsstudium af tilvalget i løbet af 3 år. Forelæsningsrækkerne vil blive udbudt på ny i de kommende år.

Tilvalget og dets enkeltdiscipliner henvender sig til alle med interesse for historie.

De kvalifikationer, som det samlede tilvalg fører frem til, gør den i særlig grad relevant for undervisere ved de gymnasiale uddannelser, men også uden for undervisningssektoren vil de i mange sammenhænge være af værdi.

Udbuddet af de historiske forelæsningsrækker er et tilbud om at følge den undervisning, der er tilrettelagt for Historiefagets ordinære bachelor- og tilvalgsstuderende.

I efteråret 2013 afholdes der 4 forelæsninger i ”Danmarkshistorie 1” som forventes at afholdes på tirsdage fra kl. 15 til 17 og i Verdenshistorie 1 (før 1789) på torsdage fra kl. 15 til 17 – begge fra september til december (med eksamen i januar 2014).

De nærmere dage vil blive annonceret på www.au.dk/evu så snart de kendes.

I foråret 2014 afholdes der tilsvarende 12-14 forelæsninger i Verdenshistorie 2 (efter 1789) samt 4 forelæsninger i Danmarkshistorie 2 – fra februar til maj (med eksamen i juni 2014). Da disse forelæsningsrækker forventeligt løbende gentages i de kommende år, vil det være muligt at fordele afviklingen over en længere periode.

Hver af disse discipliner er normeret til 5 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.

Den særligt tilrettelagte undervisning i Kildenært emne (15 ECTS-point) strækker sig over to semestre fra september 2013 til juni 2014. Undervisningen i Historieteori (5 ECTS-point) og Historiebrug (10 ECTS-point) strækker sig over et semester i henholdsvis efteråret 13 og foråret 14. Undervisningen er placeret på 4 lørdage med ca. en måneds mellemrum i hvert af de to semestre og med mulighed for skriftlig og mundtlig kontakt mellem seminarerne. 

Forudsætningen for optagelse på Tilvalg i Historie er normalt enten 1½ års beståede studier inden for et andet fagområde omfattet af gymnasieskolernes fagrække eller to års grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område.

Det er muligt at opnå dispensation, hvis du har en gymnasial uddannelse samt en anden afsluttet videregående uddannelse, der svarer til et toårigt grundfag ved universitetet.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk og tysk, og at du har adgang til computer og internet.

Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse samt anden videregående uddannelse skal vedlægges ansøgning om optagelse.

Danmarkshistorie/Verdenshistorie 1, efterår 2013, gennemgås i forelæsningsform af skiftende undervisere. Disciplinen vil give de studerende et bredt kendskab til de tidligste faser af dansk historie og verdenshistorie. Som grundbog benyttes hhv. første del af John P. McKay m.fl.:  A Historyof World Societies, 9. udg.2012, og første del af Steen Busck og Henning Poulsen (red.): Danmarks historie i grundtræk, 2. udg. 2002.

Undervisningen afsluttes med en bunden mundtlig eksamen, bedømt efter 7-trins-skalaen og med intern censur, der afholdes i januar 2014. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende kan redegøre for vigtige udviklingstræk i verdens og Danmarks ældre historie, påpege såvel brud som kontinuitet i verdens og Danmarks ældre samfundsudviklings vigtigste forhold samt strukturere sin fremlæggelse.

Danmarkshistorie/Verdenshistorie 2, forår 2014, har samme grundbøger og undervisnings- og eksamensform som V/D 1, men fokuserer på de senere faser af historien.  Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der her blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende kan redegøre for vigtige udviklingstræk i verdens og Danmarks nyere historie, påpege såvel brud som kontinuitet i verdens og Danmarks nyere samfundsudviklings vigtigste forhold samt strukturere sin fremlæggelse.

Metode 1

(udbydes ikke i efteråret 2013 – foråret 2014)

Faget giver en grundlæggende introduktion til historikerens kildebegreb og arbejde med kilder. Kurset består af gennemgang og diskussion af forskellige tekstsamlinger, kildetyper og kildebaserede historiske arbejder. Undervisningen strækker sig over fire lørdage og foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Undervisningen består væsentligst i gennemgang og diskussion af forskellige tekstsamlinger og kildetyper, men der inddrages også eksempler på konkrete kildebaserede undersøgelser. Undervisningen skal afspejle mangfoldigheden af historisk-empiriske tilgange til kilderne. Eksamen er en bunden, individuel, skriftlig 48-timers hjemmeopgave, bedømt efter 7-trins-skalaen og med ekstern censur.

Metode 2

(udbydes ikke i efteråret 2013 – foråret 2014)

Faget omfatter arbejde med problemstillinger af kulturhistorisk, socialhistorisk eller anden strukturhistorisk art på grundlag af en kildekritisk analyse af et givet kildemateriale. Undervisningen strækker sig over fire lørdage og afsluttes med besvarelsen af en bunden hjemmeopgave af 5 dages varighed, der bedømmes efter 7–trinsskalaen med intern censur.

Bredt emne

(udbydes ikke i efteråret 2013 – foråret 2014)

Disciplinen har som formål at udvikle en grundig viden om et længere historisk udviklingsforløb af overordnet karakter. Udbuddet vil opøve færdighed i at læse flere forskellige historiske behandlinger af et bredt forløb, herunder at analysere de præmisser, som fremstillingerne bygger på, og at vurdere deres argumentation. Det vil sige at forstå historieskrivning som fortolkninger, der kan diskuteres, og ikke som endegyldige sandheder. En væsentlig målsætning for undervisningen er at udvikle evne til at skabe overblik og finde sammenhænge og til at strukturere med henblik på en skriftlig formidling af den erhvervede indsigt inden for en given tidsfrist. De studerende afslutter undervisningen med en fri individuel hjemmeopgave om et selvvalgt emne.

Kildeintroducerende Emne

(udbydes ikke i efteråret 2013 – foråret 2014)

Disciplinen omfatter en grundig introduktion til et afgrænset historisk emnes kilder og de problemer, der knytter sig hertil. Undervisningen vil opøve den studerendes kompetence til at definere, strukturere og gennemføre et projekt inden for en emnekreds, som vil blive annonceret senere. Som et led i undervisningen vil indgå en orientering om, hvorledes der kan fremdrages relevante kilder i arkiver og gennem trykte kildepublikationer.

Undervisningen strækker sig over 8 lørdage i efteråret 2012 og foråret 2013 og afsluttes i juni 2013 med en bunden mundtlig prøve af ½ times varighed.

Det konkrete emne for denne undervisning vil blive annonceret senere, men vil formentlig fokusere på moderne dansk/europæisk historie.

Bedømmelsen er gradueret med intern censur.

Det skal bemærkes, at det Kildeintroducerende Emne i Studieordningen for Tilvalg i Historie videreføres med eksamensdisciplinen Kildenært Emne, der er normeret til 15 ECTS-point.

Kildenært Emne, Efterår 2013-forår 2014

Disciplinen ligger i forlængelse af det enkeltfaget Kildeintroducerende Emne, der blev udbudt i efteråret 2012 og foråret 2013.

Disciplinen omfatter en dybtgående behandling af et afgrænset historisk emne. Centralt i forløbet står arbejde med historiske kilder. Kursets mål er at den studerende kan opstille og arbejde med en historisk problemstilling, selvstændigt kan finde og vurdere relevant materiale, selvstændigt kan arbejde med kilder, kan analysere sin problemstilling vha. relevante metoder og kilder og kan reflektere over analysens resultater.

Undervisningen strækker sig over 8 lørdage i efteråret 2013 og foråret 2014

Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, maks. 20 sider inkl. et særskilt afsnit med metodeovervejelser over det benyttede kildemateriale, fælles pensum af nærmere angivet omfang inkl. historisk kildemateriale af skriftlig og/eller ikke-skriftlig art, samt den litteratur, som benyttes i den frie skriftlige hjemmeopgave

Undervisningstema: Byudvikling, erhvervs- og infrastrukturel udvikling i Danmark siden 1850 v/Henrik Mølgaard Frandsen.

Historieteori, Efterår 2013

Disciplinen omhandler centrale problemstillinger vedrørende anvendelsen af videnskabelige teorier inden for historiefaget. Formålet er at give et overblik over historiefagets udvikling og aktuelle teoretiske problemstillinger og se på præmisser i videnskabelige arbejder inden for historiefaget.

Kurset omhandler teoretiske aspekter af historievidenskaben. Kurset beskæftiger sig med såvel historiografiske som historiefilosofiske spørgsmål gennem inddragelse af eksemplariske tekster. Undervisningens indhold er todelt: dels et historiografisk overblik over historiefagets udvikling og forskellige teoretiske positioner (historisme, strukturalisme, kulturhistorie, konstruktivisme, køn & krop m.v.) afholdt som studenteroplæg, dels grundigere værklæsninger med dominerende historiefaglige grundpositioner: Michel Foucault; Jürgen Kocka; Eric Hobsbawm/Terence Ranger; Judith Butler/Lynn Hunt.  

Undervisningen strækker sig over 4 lørdage i efteråret 2013.

Prøven afholdes ved undervisningsdeltagelse samt fremlæggelse af studenteroplæg og udarbejdelse af skriveøvelse. Den studerende kan bestå prøven ved aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i historieteori. I løbet af kurset skal den studerende aflevere en skriftlig hjemmeopgave på maks. 6 sider samt holde et mundtligt oplæg. Opgaver og oplæg defineres af underviseren og skal godkendes hver for sig.

Historiebrug, forår 2014

Undervisningen i Historiebrug er rettet mod den måde historien bliver, og er blevet fortolket af historikere, politikere og andre. Hensigten er at træne de studerens evne til a analysere eksempler på, hvordan fortiden kan inddrages som argument i bestemte sammenhænge, og således bidrage til en skærpet forståelse af, at historie sjældent kan betragtes som en uskyldig eller neutral fortælling om fortiden.

Undervisningen strækker sig over fire lørdage i foråret 2014.

Prøven

Prøven er: Bunden mundtlig, 48 t. forberedelsestid, 30 min

eksamination inklusive bedømmelse. Der opgives pensum af nærmere

Angivet omfang inkl. ikke-skriftlige kilder.

 Om progression

Al undervisning foregår på Aarhus Universitet.

Nærmere oplysninger om lokaler og tidsplanen for forelæsninger i Danmarkshistorie/Verdenshistorie 1 og 2 vil blive udsendt til de tilmeldte.

Lørdagsseminarerne forventes afholdt i efteråret 2013 den 7. september, 5. oktober, 9. november og 7. december, mens de i foråret 2014 er placeret d. 1. februar, 1. marts, 5. april og 3. maj.

Undervisningen i Historieteori og Historiebrug afholdes om formiddagen fra kl. 8.30, mens undervisningen i Kildenært Område afholdes om eftermiddagen frem til kl. 18 på alle 8 seminarer.

Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen.

Forventede materialeomkostninger: 400 kr. pr. kompendium.

Ansøgning om optagelse på Danmarkshistorie/Verdenshistorie 1, Kildenært Emne og Historieteori 1 skal ske senest 1. maj 2013.

Ansøgning om optagelse på Danmarkshistorie/Verdenshistorie2 og Historiebrug skal ske senest 15. november 2013.

Ansøgningsskema: www.au.dk/evu

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser samt evt. en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer. Derudover er der på ansøgningsskemaet mulighed for at redegøre for din interesse for området..

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
AU Viden

Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C

Senest 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetalingen opkræves i én rate forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system.

Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i den periode, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer, ophold og forplejning.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din skriftlige afmelding senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og 1. februar ved undervisning i forårssemestre.

Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet sin deltagerbetaling. 

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter, med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne, som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

EVU-forløbet er tilrettelagt af:

Lektor Bertel Nygaard
Institut for Kultur og Samfund

Bygning 1410, lokale 139

Tlf.: 8716 2225

E-mail: histbn@hum.au.dk

Nobelparken, bygn. 1463 / lokale 430
Aarhus Universitet
Jens Chr. Skous vej 3
8000 Aarhus C.

E-mail: studievejleder.iho@au.dk

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/kontakt/studievejledere/iho/

For generelle spørgsmål omkring optagelse på uddannelsen skal du kontakte Efter- og videreuddannelse.

Efter- og Videreuddannelse ved Aarhus Universitet registrerer, vurderer og indskriver ansøgere, opkræver deltagerbetaling og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Åbningstiderne i Efter- og Videreuddannelse finder du på www.au.dk/evu

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C
Tlf.: 8715 2805
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Historie hører hjemme under Arts, Institut for Kultur og Samfund. Aarhus Universitet. Studienævnet for Kultur og Samfund har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og eksamen.

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 652 af 24. juni 2012 med senere ændringer, § 5
• Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (bacheloradgangsbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)