Latin

Introduktion

På tilvalget i Latin vil du beskæftige dig med latinsk sprog, kultur, historie og litteratur. Du vil få indblik i den romerske litteratur fra omkring 200 fvt. til 300 evt., og du vil blive introduceret til store latinske forfatterskaber som Cicero , Vergil og Ovid. Du vil også arbejde med moderne litteraturkritik og sprogvidenskab og deres behandling af de gamle tekster. Desuden vil du beskæftige dig med den klassiske kulturs indflydelse helt indtil vore dage.
Udover studierne af den latinske litteratur vil du også komme til at beskæftige dig med Roms udvikling fra at være en landsby til centrum for et verdensrige, hvis politiske og sociale strukturer, som f.eks. retssystemet, har haft betydning for de vestlige samfund indtil i dag.

Målgruppe

Tilvalget i latin retter sig primært mod gymnasielærere, der ønsker at opnå undervisningskompetence i Almen sprogforståelse og latin på A-, B-, og C-niveau. Tilvalget består af en første og anden del, kaldet hhv. bachelor- og kandidattilvalg. Bachelortilvalget er adgangsgivende til kandidattilvalget i latin, og de to tilvalg giver tilsammen undervisningskompetence i de nævnte discipliner. Det planlægges at udbyde kandidattilvalget som deltidsstudier ved Aarhus Universitet med start i efteråret 2016.

Tilrettelæggelse

Første del af tilvalget, som er beskrevet i det følgende, strækker sig over 3 år fra september 2013 til juni 2016, og består af 15 ECTS-point pr. semester, svarende til i alt 105 ECTS-point, inklusive 60 ECTS propædeutik.

Tilvalget tilrettelægges som enkeltfag.

60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.

Adgangskrav

Forudsætningen for optagelse på tilvalget er normalt enten 1,5 års beståede studier indenfor et andet fagområde omfattet af gymnasieskolernes fagrække eller to års grundfagsstudier indenfor et andet fag/fagligt område. Ansøgere der i deres adgangsgrundlag allerede har Latin og/eller græsk på gymnasialt A-niveau, kan få merit for den tilsvarende propædeutiske undervisning, mens det for øvrige ansøgere er en integreret del af uddannelsesforløbet.

Det er muligt at opnå dispensation, hvis du har en gymnasial uddannelse samt en anden afsluttet videregående uddannelse svarende til et toårigt grundfag ved universitetet. Endvidere vil relevant erhvervserfaring kunne indgå i den samlede vurdering. Der dispenseres ikke fra kravet om A-niveau i de propædeutiske sprog.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Det er vigtigt, at du redegør for din interesse i faget på din ansøgning, da denne kan være afgørende for, om du bliver optaget.

Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil prioritering ske ud fra følgende kriterier: øvrige faglige forudsætninger og konkrete anvendelsesmuligheder.

Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse samt for videregående uddannelse skal vedlægges ansøgning om optagelse.

Fagligt indhold

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester

Sommerskole

5. semester

6.semester

Latin 1 (15 ECTS)

Latin 2 (15 ECTS)

Introduktion til antikken (5 ECTS)

Historie og samfund (5 ECTS)

Kilder (5 ECTS)

Græsk 1 (15 ECTS)

Græsk 2 (15 ECTS)

Filologisk metode (10 ECTS)

Stilistik og retorik (10 ECTS)

Antikkens idéhistorie (10 ECTS)

Latin 1

Latin 1 giver en grundlæggende introduktion til det latinske sprogs morfologi og syntaks samt til fagets hjælpemidler. Der arbejdes i undervisningen med forskellige læsestrategier: Statarisk, kursorisk og læsning med paralleloversættelse.

Undervisningsformer: Latin 1 afvikles primært som onlineundervisning med 3 seminarer i løbet af efteråret samt skriftlig eksamen i december.

Prøve:

Prøven er en individuel skriftlig prøve af 3 timers varighed.

Latin 2

Latin 2 skal bringe den studerende op på det faglige niveau, som er nødvendigt for at påbegynde den sproglige del af det klassisk filologiske studium. Kurset består af 2 delkurser: En hoveddel samt et kursus, der introducerer de studerende til latinsk heksameterpoesi (Vergil og Ovid). Målet med undervisningen i latinsk poesi er, at de studerende opnår et grundlæggende kendskab til latinsk heksameterpoesi, herunder skandering og oplæsning. Der arbejdes i undervisningen med forskellige læsestrategier: Statarisk, kursorisk og der læses oversættelser, hvor formuleringer og kernesteder undersøges og verificeres i den latinske tekst.

Undervisningsformer: Latin 2 afvikles primært som fjernundervisning og med 4 fælles sessioner af 4 timers varighed (læsning af poetiske tekster).

Prøve:

Prøven er en 
bunden mundtlig prøve af 30 minutters varighed (forberedelse 60 min)

Introduktion til antikken

Kurset introducerer den studerende til hovedlinjerne i antikkens kulturhistorie fra 776 fvt. til og med Konstantin den Store. Med udgangspunkt i de historiske rammer og perioder gives et overblik over oldtidens kultur i både det græske og romerske område. Der fokuseres på det overordnede forhold mellem litteratur, samfund og materiel kultur.

Undervisningsformer: Undervisningen tilrettelægges på 4 intensive seminardage i løbet af semesteret, med forelæsning i Introduktion til antikken kl.10-12 og Filologisk Metode kl.13-16. Seminarerne suppleres med elektronisk vejledning samt selvstudier.

Prøve:

Prøven afvikles som en bunden skriftlig prøve af 4 timers varighed.

Filologisk metode

Formålet med disciplinen er at give den studerende kendskab til filologisk teori og metode og til fagets genstandsområde og dets hjælpemidler.

Undervisningsformer: Undervisningen tilrettelægges på 4 intensive seminardage i løbet af semesteret, med forelæsning i Introduktion til antikken kl.10-12 og Filologisk Metode kl.13-16. Seminarerne suppleres med elektronisk vejledning samt selvstudier.

Prøve:

Prøven afvikles som en bunden mundtlig prøve af 30 minutters varighed (forberedelse 60 min.).

Historie og samfund

Formålet med disciplinen er, at den studerende opnår et overordnet kendskab til den i den udbudte undervisning valgte periode inden for den græsk-romerske verden, f.eks. arkaisk tid, klassisk tid, hellenistisk tid, republikken, augustæisk tid eller kejsertid. Kurset introducerer til historiefagets arbejdsprocesser.

Undervisningsformer: Undervisningen tilrettelægges på 4 intensive seminardage, med forelæsning i Historie og samfund kl.10-12 og Stilistik og retorik kl.13-16. Undervisningen suppleres med elektronisk vejledning samt selvstudier. I tilknytning til undervisningen skal du undervejs i forløbet udarbejde en skriftlig opgave, der skal godkendes af underviseren. 

Prøve:

Undervisningsdeltagelse – herunder udarbejdelse af en skriftlig opgave.

Stilistik og retorik

Formålet med disciplinen er at give den studerende kendskab til retorikkens historie i antikken og til antik stilistik og retorisk teori, samt praktiske færdigheder i at foretage sproglige analyser af latinske tekster og i at oversætte dem til dansk.

Undervisningsformer: Undervisningen tilrettelægges på 4 intensive seminardage, med forelæsning i Historie og samfund kl.10-12 og Stilistik og retorik kl.13-16. Undervisningen suppleres med elektronisk vejledning samt selvstudier. I løbet af semestret udarbejdes 6 mindre skriftlige opgaver.

Prøve:

Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave af 7 dages varighed.

 

Tid og sted for undervisningen

Efteråret 2013: Latin 1

Undervisningen afvikles primært som onlineundervisning med 3 seminarer i løbet af efteråret samt skriftlig eksamen i december.

Dato for seminarer: fredag 6. september 2013, kl.13-17, fredag 25. oktober 2013, kl.13-17 og fredag 22. november 2013 kl.13-17.

Foråret 2014: Latin 2

Undervisningen afvikles primært som fjernundervisning, men med 4 undervisningsgange á 4 timer (læsning af poetiske tekster).

Efteråret 2014: Introduktion til Antikken + Filologisk metode

Undervisningen tilrettelægges på 4 intensive seminardage i løbet af semesteret, med forelæsning om antikken kl. 10-12 og Filologisk Metode kl.13-16. Seminarerne suppleres med elektronisk vejledning samt selvstudier.

Forår 2015: Historie og samfund + Stilistik og retorik

Undervisningen tilrettelægges på 4 intensive seminardage, der suppleres med elektronisk vejledning samt selvstudier.

Sommeren 2015: Kilder + Antikken idehistorie

Undervisningen foregår på det danske institut i Rom de to sidste uger i juli. Der skal påregnes yderligere tid til forberedelse før opholdet samt eksamination efter hjemkomst.

Efteråret 2015: Græsk 1

Undervisningen afvikles primært som online undervisning med 3 seminarer i løbet af efteråret samt skriftlig eksamen i december.

Foråret 2016: Græsk 2

Undervisningen afvikles primært som fjernundervisning, men med 4 undervisningsgange x 4 timer (læsning af poetiske tekster).

Deltidsstuderende, der ønsker at gennemføre tilvalget hurtigere, har mulighed for at følge den ordinære dagsundervisning via tompladsordningen eller gennemføre eksamen på baggrund af selvstudium og individuel vejledning.

Der tages forbehold for eventuelle ændringer af seminartidspunkter.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på kurser med studiestart i september 2013 skal ske

senest 1. juni 2013

Ansøgning om optagelse på kurser med studiestart i februar 2014 skal ske

senest 15. november 2013

Du skal være opmærksom på, at tilvalg i latin udbydes som enkeltfag. Du kan derfor ikke søge om optagelse til det samlede forløb, men skal i stedet sætte kryds ud for hvert enkelt kursus.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer. På ansøgningsskemaet vil det desuden være muligt at redegøre for din interesse for faget.

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger, før du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Bachelortilvalget i latin udbydes som enkeltfag. Det vil sige, at man tilmelder sig og betaler særskilt for de enkelte discipliner i tilvalget. Deltagerbetalingen er 2000 kr. pr. 5 ECTS.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registreret i vores system.

Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i den periode, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer, ophold og forplejning.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din skriftlige afmelding senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og 1. februar ved undervisning i forårssemestre.

Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet sin deltagerbetaling. 

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

 

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne, som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og undervisere

Uddannelsen udbydes af Studienævnet ved Kultur og Samfund. Undervisningen varetages af undervisere ved Institut for Kultur og Samfund, Klassiske studier.

Kontaktperson: Lektor George Hinge

E-mail: george.hinge@hum.au.dk

Telefon: 87 16 23 37

Studievejledning

Træffetider, telefonnumre og adresser for studievejledningen ved klassiske studier kan findes på vejledningens hjemmeside: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/kontakt/studievejledere/iho/

Generelle spørgsmål

For generelle spørgsmål omkring optagelse på uddannelsen skal du kontakte Efter- og videreuddannelse.

Efter- og Videreuddannelse ved Aarhus Universitet registrerer, vurderer og indskriver ansøgere, opkræver deltagerbetaling og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a‑kasser.

Åbningstiderne i Efter- og Videreuddannelse finder du på www.au.dk/evu

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C
Tlf.: 8715 2805
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Hovedområde og studienævn

Udbuddet i latin hører hjemme under Institut for Kultur og Samfund under Arts ved Aarhus Universitet.

Studienævnet ved Institut for Kultur og Samfund har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og eksamen.

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 07.05.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk