Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2013-14 » Master i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen

Master i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen

Læs mere om uddannelsen på http://www.au.dk/dyrevelfaerd/

Introduktion

Generelt om uddannelsen

Der er en stor og ofte kritisk offentlig interesse for landbrugsdyrenes velfærd. Det har medført et stigende behov for at husdyrbrugerne kan dokumentere husdyrenes velfærd og samtidig et behov hos myndigheder, rådgivere, slagterier, mejerier og pelsauktioner for løbende at kunne kontrollere og dokumentere husdyrenes velfærd i primærproduktionen. Der er derfor behov for en fokuseret faglig opgradering af de aktører, som udfører eller inddrager viden om vurdering husdyrenes velfærd i husdyrbesætninger.

I 2010 vedtog Folketinget Veterinærforlig 1. Formålet med lovgivningen var at øge velfærden betydeligt for dyr i besætninger og ved transporter. Der blev indført obligatorisk sundhedsrådgivning og egenkontrol af dyrevelfærd som en samlet ordning for større svine- kvægbesætninger.  Ordningen stiller stigende krav til rådgivning af husdyrproducenterne i vurdering af dyrevelfærd og i løsning af konkrete dyrevelfærdsproblemer. Der er med Veterinærforlig 1 indført en risiko- og behovsbaseret velfærdskontrol, som stiller øgede krav til kontrollørernes indsigt i vurdering af dyrevelfærd på basis af data og observationer og øger behovet for redskaber til kommunikation af resultater fra vurdering af dyrevelfærd.

I 2011 blev der indført krav om uddannelse for personer beskæftiget i minkfarme (BEK 1289 af 20/12 2011). Den obligatoriske uddannelse fokuseret på dyrevelfærd, adfærdsbiologi og dyresundhed i forhold til mink.  Der er overvejelser om at indføre en tilsvarende lovgivning gældende for personer beskæftiget med andre husdyr i landbruget. Obligatoriske uddannelser vil medføre et behov for efteruddannelse af landbrugsskolelærere, så de har de fornødne faglige kompetencer til at uddanne et stort antal danske husdyrbrugere.

EU har beskrevet en ny strategi for husdyrvelfærd (EU Animal Welfare Strategy 2012-2015 ec.europa.eu/food/animal/welfare/seminars). I forhold til tidligere hvor lovgivning tog udgangspunkt i regelstyring på systemer til hold af dyr, lægges der op til en lovgivning, der tager udgangspunkt i vurdering af dyrevelfærd ud fra dyrebaserede indikatorer. Dette vil være en dramatisk ændring i EU’s lovgivning omkring dyrevelfærd og vil kræve øget indsigt i vurdering af dyrevelfærd hos myndigheder, rådgivere og undervisere.

Der vil således fremadrettet være større behov for personer med kompetencer inden for dyrevelfærd, der vil være i stand til at vurdere, rådgive og vejlede omkring dyrevelfærd i primærproduktionen i forhold til de fremtidige krav inden for området. Masteruddannelsen i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen opfylder dette krav, gennem en kompetenceprofil, der har fokus på såvel biologiske, produktionsmæssige, forvaltningsmæssige og politiske aspekter af området. 

Målgruppe

Hvem retter kurset sig mod

Masteruddannelsen har til formål at efter- og videreuddanne personer, der i det daglige direkte eller indirekte er beskæftiget med husdyrvelfærd. Den erhvervsmæssige målgruppe for uddannelsen er kontrollører ansat i Fødevarestyrelsen samt kontrollører ansat i private certificeringsordninger med fokus på husdyrvelfærd.  Der forventes desuden at være behov for efteruddannelse af landbrugsskolelærere, som efterfølgende skal varetage obligatoriske kurser for husdyrbrugere. Hertil kommer dyrlæger og konsulenter involveret i produktions- og sundhedsrådgivning.

Tilrettelæggelse

Uddannelsen består af fire moduler, hvoraf det sidste er et masterprojekt (modul 4). Modul 1-3 skal bestås før modul 4.

Uddannelsen opbygges af et modul pr. semester i fire semestre. Hvert modul vægter 15 ECTS-point (0,25 årsværk), dvs. at uddannelsen har et samlet omfang på 60 ECTS-point (1 årsværk).

60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.


Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år, men du kan vælge at gennemføre masterprojektet (modul 4) som heltidsuddannelse.

Adgangskrav

Forudsætningen for at blive optaget på Master i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen er en naturvidenskabelig bachelorgrad med fokus på husdyrproduktion suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil prioritering ske ud fra følgende kriterier:

Vi har mulighed for at optage 20 studerende pr. optag. Hvis der er flere ansøgere end studiepladser, sker udvælgelsen af ansøgere på baggrund af følgende kriterier:
1. Minimum tre års sammenhængende erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddan            nelse med arbejdsopgaver indenfor offentlig eller privat velfærdskontrol
2. Karaktergennemsnit fra adgangsgivende uddannelse, jf. de i studieordningen beskrevne      adgangsgivende uddannelser

Kriterierne er prioriterede. Kriterium 2 finder således alene anvendelse, hvis der fortsat er flere ansøgere end pladser efter vurdering af ansøgerne i kriterium 1.

Du er velkommen til at begrunde din ansøgning.

Fagligt indhold

Masteruddannelsen i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen er normeret til 60 ECTS og er opbygget som en deltidsuddannelse inden for en tidsramme på 2 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter, den er påbegyndt.  Uddannelsen består at følgende obligatoriske moduler:

Modul 1

Biologisk grundlag for international og national lovgivning om hold af husdyr

15 ECTS-point

Modul 2

Definition af dyrevelfærd og måling af velfærdsindikatorer

15 ECTS-point

Modul 3

Vurdering af dyrevelfærd på flok- og besætningsniveau

15 ECTS-point

Modul 4

Masterprojekt

15 ECTS-point

Formålet med masteruddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, der er erhvervet gennem det adgangsgivende uddannelsesforløb og erhvervserfaring, at udvikle den studerende fagligt og personligt, herunder udbygge den faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at masteren selvstændigt kan anvende videnskabelig teori, metode og praksis inden for vurdering af husdyrvelfærd.

Efter endt uddannelse har masteren opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål:

  • masteren kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
  • masteren kan beskrive, sammenfatte og formidle det biologiske grundlag for international og national lovgivning om dyreværn og hold af husdyr, samt beskrive centrale adfærdsmæssige behov
  • masteren kan beskrive relevante definitioner for dyrevelfærd samt vurdere, hvordan velfærdsindikatorer (f. eks. smerte, lidelse, angst og sult) kan måles
  • masteren kan udvælge, anvende og diskutere dyrevelfærdsdefinitioner og metoder til vurdering af dyrevelfærd i relation til produktionsforhold, forskellige interessenter og forskellige formål (beslutningsstøtte, certificering eller klassifikation)
  • masteren kan anvende stikprøveudtagning og andre relevante statistiske metoder ved kontrol
  • masteren kan reflektere over dyrevelfærd i en global kontekst og over sammenhængen mellem lovgivning og kontrol
  • masteren kan kommunikere om vurdering af dyrevelfærd i et bredt perspektiv og har indsigt i og kan anvende forskellige kommunikationsstrategier i samspillet mellem kontrollant og landmand
  • masteren kan kommunikere om og motivere for betydningen af dyrevelfærd til landmænd og kan diskutere samspillet mellem kontrollant/rådgiver og landmand i relation til løsning af dyrevelfærdsproblemer
  • masteren kan forebygge og håndtere væsentlige dyrevelfærdsproblemer i en national og international kontekst
  • masteren kan strukturere egen kompetenceudvikling
  • masteren kan selvstændigt planlægge og gennemføre projekter
  • masteren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum

Uddannelsen er bygget op således, at der er en progression igennem uddannelsesforløbet. Modul 1, 2 og 3 kan dog gennemføres uafhængigt af hinanden, idet hvert modul fungerer som en selvstændig opkvalificering af forudgående uddannelse og erhvervserfaring. 

Uddannelsens moduler

Formålet med modul 1 er at give den studerende indsigt i det biologiske grundlag for international og national lovgivning om hold af husdyr.

Den studerende kan efter at have gennemført modul 1:

  • Beskrive og sammenfatte det biologiske grundlag for international og national lovgivning om dyreværn og hold af husdyr
  • Beskrive centrale husdyrarters adfærdsmæssige behov på biologisk grundlag
  • Reflektere over sammenhænge mellem lovgivning og kontrol
  • Vurdere effekt af produktionsforhold på dyrevelfærd
  • Diskutere dyrevelfærd i relation til adfærdsmæssige behov og produktion

Modul 1 er organiseret i tre temaer:

1.         Dyrs adfærd

  • Introduktion til etologi – studiet af dyrs adfærd
  • Naturlig adfærd og biologien hos typiske husdyrarter – svin, kvæg, fjerkræ, mink
  • Historik og teori omkring biologiske såvel som adfærdsmæssige behov

2.         Velfærdsrelaterede sygdomme

  • Produktionssygdomme
  • Forensisk veterinærpatologi - hvordan er indsatsen i DK organiseret

3.         Hold af dyr, lovgivning og kontrol

  • Dansk og international lovgivning omhandlende dyreværn samt hold af dyr.
    • Hold af typiske husdyrarter i Danmark – såvel extensiv som intensiv produktion, transport og slagtning. Fokus på de faktorer som har betydning for dyrevelfærden.
    • Dyrevelfærd - hvordan udmøntes/kontrolleres lovgivning

Formålet med modul 2 er at give den studerende indsigt i de vigtigste definitioner af dyrevelfærd, samt metoder til måling af velfærdsindikatorer.

Den studerende kan efter at have gennemført modul 2:

  • Beskrive, sammenligne og diskutere relevante definitioner for dyrevelfærd
  • Beskrive hvordan velfærdsindikatorer (f. eks. smerte, lidelse, angst og sult) kan måles
  • Sammenligne velfærdsindikatorer og vurdere deres anvendelse
  • Bedømme og diskutere validitet af forskellige velfærdsindikatorer
    • Perspektivere anvendelsen af velfærdsindikatorer i vurdering af dyrevelfærd

Modul 2 er organiseret i tre temaer:

1.         Dyrevelfærd

  • Historie, kompleksitet, definitioner, videnskabelig tilgang

2.         Måling af dyrevelfærd

  • Indikatorer for dyrevelfærd
  • Eksempler på anvendelse af indikatorer til vurdering af dyrevelfærd
  • Statistiske overvejelser i forbindelse med måling af velfærdsindikatorer

 

3.         Smerte, lidelse og frygt

  • Metoder til vurdering af smerte lidelse og frygt hos dyr
    • Eksempler på anvendelse af indikatorer for smerte lidelse og frygt til vurdering af dyrevelfærd

Formålet med modul 3 er at give den studerende indsigt i metoder til vurdering af dyrevelfærd i relation til forskellige interessenter og formål. Desuden introduceres og diskuteres relevante teorier for samspillet til primærproducenten i relation til kommunikation af dyrevelfærdsvurderinger, samt forebyggelse og løsning af dyrvelfærdsproblemer.

Den studerende kan efter at have gennemført modul 3:

  • Beskrive gængse metoder til vurdering af dyrevelfærd
  • Udvælge, anvende og diskutere metoder til vurdering af dyrevelfærd i relation til forskellige interessenter og formål (beslutningsstøtte, certificering eller klassifikation)
  • Kommunikere om og motivere for betydningen af dyrevelfærd
  • Diskutere samspillet mellem kontrollant/rådgiver og primærproducent i relation til løsning af dyrevelfærdsproblemer.

Modul 3 er organiseret i tre temaer:

1.         Dyrevelfærdsvurdering på besætningsniveau

  • Formål og metodik (beslutningsstøtte, certificering og klassificering). Principper for aggregering af indikatorer i en samlet velfærdsvurdering på besætningsniveau
  • Eksisterende dyrevelfærdssystemer – Ressource- og dyrbaserede systemer.
  • Statistiske overvejelser om stikprøver og præcision

2.         Risikovurdering og formidling

  • Brug af eksisterende databaser i dyrevelfærdsvurderinger – Risikovurdering
  • Kommunikation af velfærdsvurdering resultater

3.         Vurdering af dyrevelfærd i case-besætninger

  • Hands-on dyrevelfærdsvurdering
  • Kommunikation med primærproducent

Formålet med masterprojektet er, at den studerende har mulighed for at arbejde dybere med en faglig problemstilling inden for et eller flere af de centrale fag i uddannelsen.

Den studerende kan efter at have gennemført modul 4:

  • Identificere og formulere en kompleks problemstilling inden for det valgte fagområde.
  • Analysere, diskutere og konkludere på problemstillingen ved brug af relevant faglig litteratur, samt anvendelse af relevant forskningsmetoder
  • Søge, prioritere og referere relevant litteratur.
  • Diskutere relevansen og kvaliteten af den anvendte litteratur, de anvendte teorier/modeller og eventuelle data, herunder forsøgsdesign og statistiske metoder.
  • Sammenfatte og perspektivere problemstillingen og behandlingen af den
  • Skriftligt og mundtligt formidle projektets problemstilling, valg af metode, analysen, diskussionen, konklusionen og perspektiveringen på en klar og relevant måde.

Tid og sted for undervisningen

Undervisningen foregår i Aarhus Universitet i Aarhus C og som fjernundervisning.

I hvert modul er der tre internatseminarer som typisk gennemføres fredag/lørdag. For modul 1 der gennemføres i efteråret 2013 bliver de tre internatseminarer afholdt 13.-14. september, 1.-2. november og 8.-9. december 2013.

Der tages forbehold for eventuelle ændringer af seminartidspunkter.

Bog- og materialeudgifter

Der må påregnes udgifter på ca. 500 kr. pr. modul til indkøb af bøger.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på hele uddannelsen og modul 1: Biologisk grundlag for international og national lovgivning om hold af husdyr med studiestart i september 2013 skal ske senest 1. maj 2013

 

Ansøgning om optagelse på modul 2: Definition af dyrevelfærd og måling af velfærdsindikatorer med studiestart i februar 2014, skal ske senest 15. november 2013

Ansøgningsskema: www.au.dk/evu/mvhp

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for din adgangsgivende uddannelse samt dokumentation for minimum 2 års relevant erhvervserfaring (fx ansættelsesbrev, lønsedler el. lign.)

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger, før du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen for Master i vurderingen af husdyrvelfærd i primærproduktionen er 60.000 kr. for hele uddannelsen. For enkeltfag er deltagerbetalingen 15.000 kr. pr. modul.

Deltagerbetalingen opkræves forud for hvert semester. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system.

Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i den periode, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer, ophold og forplejning.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din skriftlige afmelding senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og 1. februar ved undervisning i forårssemestre.

Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet sin deltagerbetaling. 

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne, som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og undervisere

Uddannelsen udbydes af Studienævnet ST. Undervisningen varetages af undervisere ved Institut for Husdyrvidenskab

Kontakt person

Sektionsleder Jan Tind Sørensen

E-mail: jantind.sorensen@agrsci.dk                     

Telefon 87157923

Undervisningen varetages af:

Modul 1:

Professor Lene Munksgaard

Institut for Husdyrvidenskab

E-mail: lene.munksgaard@agrsci.dk

Telefon: 87157953

Modul 2:

Seniorforsker Mette Herskin

Institut for Husdyrvidenskab

E-mail: mettes.herskin@agrsci.dk

Telefon: 87157945

Modul 3:

Seniorforsker Mette Herskin

Institut for Husdyrvidenskab

E-mail: mettes.herskin@agrsci.dk 

Telefon: 87157945

Hovedområde og studienævn

Udbuddet af masteruddannelsen i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen (MVHP) hører hjemme under Institut for Husdyrvidenskab under Science and Technology ved Aarhus Universitet.

Studienævnet ved Science and Technology har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og eksamen.

Generelle spørgsmål

For generelle spørgsmål omkring optagelse på uddannelsen skal du kontakte Efter- og videreuddannelse.

Efter- og Videreuddannelse ved Aarhus Universitet registrerer, vurderer og indskriver ansøgere, opkræver deltagerbetaling og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a‑kasser.

Åbningstiderne i Efter- og Videreuddannelse finder du på www.au.dk/evu

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C
Tlf.: 8715 2805
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 29.04.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk