I denne brochure præsenteres en række enkeltfag, som både kan indgå i bacheloruddannelsen samt i tilvalgsuddannelserne i Nordisk sprog og litteratur.

Studerende på bachelorniveau og studerende på tilvalget følger den samme undervisning. Forskellen på, om den studerende er optaget på enkeltfag under bacheloruddannelsen eller tilvalget, ses ved aflæggelsen af prøven, da der i nogle fag stilles højere og andre krav til studerende på tilvalget end på bacheloruddannelsen.

Enkeltfagene inden for Nordisk sprog og litteratur henvender sig til alle med en særlig interesse for de nordiske sprog og litteraturens væsen, og som ønsker at blive klogere på litteraturen i de kontekster, den bliver til i. Enkeltfagene kan både indgå i bacheloruddannelsen og i tilvalgsuddannelsen, og kan derfor med fordel tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der har brug for en ekstra undervisningskompetence.

Undervisningen foregår som weekendseminarer over ét semester.

60 ECTS-point svarer til et årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning på et år.

Bachelor

For optagelse på de udbudte enkeltfag under bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur kræves det, at du har en gymnasial uddannelse med dansk A-niveau, engelsk B-niveau, historie eller idéhistorie eller samtidshistorie B-niveau samt yderligere et sprog på A-niveau, dog kun på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog.

Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene ved optagelse på bachelorniveau, hvis du på anden vis har opnået tilsvarende kvalifikationer eller gymnasiale niveauer. Endvidere kan relevant erhvervserfaring indgå i den samlede vurdering.

Tilvalg

For optagelse på de udbudte enkeltfag under bachelor- eller kandidattilvalgsuddannelsen i Nordisk sprog og litteratur kræves det, at du har 1½ års beståede universitetsstudier, svarende til 90 ECTS, inden for et andet fagområde.

Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene ved optagelse på tilvalgsuddannelsen, hvis du har en gymnasial uddannelse med to fremmedsprog samt en anden afsluttet teoretisk uddannelse svarende til et toårigt grundfag ved universitetet. Endvidere kan relevant erhvervserfaring indgå i den samlede vurdering.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, eller er du i tvivl om, om du har de rette gymnasiale niveauer, anbefaler vi, at du indhenter information hos Efter- og Videreuddannelse.

Særlige forudsætninger

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i skandinaviske sprog, engelsk og mindst et andet moderne fremmedsprog. 

Introduktion

Hvad er forholdet mellem litterære værker og den tid, de bliver til i – mellem samfundshistorie, kulturhistorie og litteraturens historie? Er der overhovedet en umiddelbar forbindelse, eller sætter litteraturen i højere grad sin egen historie? Er litteraturen betinget – eller er den autonom? Er såkaldte klassikere eller kanoniserede værker hævet over tid? Er litteraturen barn af sin tid, eller er samtidens forståelse af sig selv også barn af litteraturen? Påvirker litteraturen den omgivende verden? Sådanne spørgsmål og med dem mange flere er relevante, når man interesserer sig for historie og litteratur, for litteraturhistorie og litteraturhistoriernes fremstillinger af dette forhold.

Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på litteraturen i de kontekster, den bliver til i, og gerne vil kvalificere sig i at arbejde litteraturhistorisk. Udgangspunktet er dansk hhv. nordisk litteraturhistorie. Kurset kan tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk.

Fagligt indhold

Kurset koncentrerer sig om en given litteraturhistorisk periode, såsom romantik, det moderne gennembrud eller tressermodernisme. Der arbejdes med et eller flere centrale temaer fra den valgte perioden, samtidig med det indkredses og udfoldes, hvilke litteraturhistoriske problemstillinger det rejser – herunder, hvilke kriterier, der ligger til grund for at afgrænse en periode. Forholdet i perioden mellem litteraturen og de sammenhænge, den bliver til i, tages op til diskussion. Herunder foretages udblik til samtidige internationale værker.

Prøveform

Kursets eksamensform er aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Det betyder, at man i løbet af undervisningsforløbet holder et mundtligt og/eller skriftligt oplæg.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer), eller til studieordningen for Kandidattilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2011 med senere ændringer). 

Introduktion

Vort danske sprog rummer mange facetter, vi som sprogbrugere behersker. Det er efterhånden helt almindeligt at høre nogen sige “Mig og Peter kørte på cykel”. Det er imidlertid “Peter og jeg” der er grammatisk korrekt − og det er desuden mere høfligt at nævne sig selv til sidst. På den ene side kan vort sprog nemlig beskrives som sprogbrug, på den anden side som sprogsystem, for formuleringer som “mig og …” findes, og til trods for at det er grammatisk ukorrekt, forstår alle jo, hvad det betyder. Men hvor meget bestemmer grammatikkens regler og det vi går og siger og skriver til dagligt egentlig over hinanden?

Kurset henvender sig til alle med særlig interesse for dansk sprog, fx hvis du gerne vil øge dine sproglige kvalifikationer i jobmæssig sammenhæng. Kurset kan endvidere tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk.

Fagligt indhold

På kurset skal vi beskæftige os med dansk grammatik, reglerne for hvordan vi bruger dansk sprog, fra de mindste betydningsbærende elementer, over ord, sætningsdele, fraser, sætninger til hele tekster. Gennem en veksling mellem teori og især øvelse får du øget kendskab til hvordan ord og sætninger opbygges, hvad de enkelte elementer hedder, hvilke regler der er for at ord- og sætningsdele kan sættes sammen, hvilken rolle semantik indtager i dansk grammatik mv. Grammatikken diskuteres løbende i forhold til faktisk sprogbrug, der langt fra altid følger reglerne, hvorved din sprogbevidsthed og sprogiagttagelse skærpes.

Prøve

Du afslutter kurset med en bunden skriftlig prøve under tilsyn. I opgavebesvarelsen skal du kunne demonstrere at du kan foretage morfologiske og syntaktiske analyser af dansk. Prøvens varighed er 4 timer, og den bliver internt bedømt som bestået / ikke bestået.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer) eller til studieordningen for Bachelortilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer).

Introduktion

Hvad er forholdet mellem litterære værker og den tid, de bliver til i – mellem samfundshistorie, kulturhistorie og litteraturens historie? Er der overhovedet en umiddelbar forbindelse, eller sætter litteraturen i højere grad sin egen historie? Er litteraturen betinget – eller er den autonom? Er såkaldte klassikere eller kanoniserede værker hævet over tid? Er litteraturen barn af sin tid, eller er samtidens forståelse af sig selv også barn af litteraturen? Påvirker litteraturen den omgivende verden? Sådanne spørgsmål og med dem mange flere er relevante, når man interesserer sig for historie og litteratur, for litteraturhistorie og litteraturhistoriernes fremstillinger af dette forhold.

Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på litteraturen i de kontekster, den bliver til i, og gerne vil kvalificere sig i at arbejde litteraturhistorisk. Udgangspunktet er dansk hhv. nordisk litteraturhistorie. Kurset kan tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk.

Fagligt indhold

Kurset koncentrerer sig om en given litteraturhistorisk periode, såsom romantik, det moderne gennembrud eller tressermodernisme. Der arbejdes med et eller flere centrale temaer fra den valgte perioden, samtidig med det indkredses og udfoldes, hvilke litteraturhistoriske problemstillinger det rejser – herunder, hvilke kriterier, der ligger til grund for at afgrænse en periode. Forholdet i perioden mellem litteraturen og de sammenhænge, den bliver til i, tages op til diskussion. Herunder foretages udblik til samtidige internationale værker.

Prøveform

Kursets eksamensform er aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Det betyder, at man i løbet af undervisningsforløbet holder et mundtligt og/eller skriftligt oplæg.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer), eller til studieordningen for Kandidattilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2011 med senere ændringer).

Introduktion

Skandinavien er en af de få regioner i verden hvor borgere i flere forskellige lande forstår hinanden, til trods for at de taler helt forskellige sprog. De skandinaviske lande er flettet sammen med hinanden både historisk, politisk, kulturelt og økonomisk, men på trods af det er det i dag ualmindeligt, at man i de nordiske lande lærer at forstå hinandens sprog og gøre brug af hinandens kultur. Det er denne brist kurset i Skandinaviske studier omhandler. Her får kursisterne mulighed for at stifte bekendtskab med de mest berømte norske og svenske forfattere og læse både klassiske og moderne værker på originalsprog. Kurset indeholder en dybdegående introduktion til Norges og Sveriges kulturhistorie og fremhæver de nordiske landenes indbyrdes kultur- og sproghistoriske forbindelser, og giver en god basis for yderligere studier inden for det skandinaviske felt.

Fagligt indhold

Kurset giver dig et udvidet kendskab til det nordiske kulturområde, fortrinsvis det skandinaviske. Du vil få en introduktion til svensk og norsk sprog, herunder sproghistorie, med særlig opmærksomhed på de træk, som adskiller svensk henholdsvis norsk fra dansk. Derudover vil du blive introduceret til central svensk og norsk litteratur. Gennem studiet af litterære tekster og andre kulturelle udtryk lærer du at reflektere over moderne svensk og norsk kultur, de nationale særtræk, samt den kulturelle udveksling i Norden, fortrinsvis Skandinavien, og den kulturelle udveksling mellem Skandinavien og verden i øvrigt.

Prøve

Du afslutter kurset med en mundtlig eksamen på 30 minutter. Du vil en uge forud for den mundtlige eksamen få udleveret 8-10 spørgsmål om det stof der er gennemgået i kurset. 30 minutter inden eksamen trækker du ét af spørgsmålene, som du skal op i. Eksamen bliver internt bedømt efter 7-trinsskalaen.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer) eller til studieordningen for Kandidattilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2011 med senere ændringer).

Introduktion

Hvad er forholdet mellem litterære værker og den tid, de bliver til i, mellem samfundshistorie, kulturhistorie og litteraturens historie? Er der overhovedet en umiddelbar forbindelse, eller sætter litteraturen i højere grad sin egen historie? Er litteraturen betinget – eller er den autonom? Er såkaldte klassikere eller kanoniserede værker hævet over tid? Er litteraturen barn af sin tid, eller er samtidens forståelse af sig selv også barn af litteraturen? Påvirker litteraturen den omgivende verden? Sådanne spørgsmål og med dem mange flere er relevante, når man interesserer sig for historie og litteratur, for litteraturhistorie og litteraturhistoriernes fremstillinger af dette forhold.

Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på litteraturen i de kontekster, den bliver til i, og gerne vil kvalificere sig i at arbejde litteraturhistorisk. Udgangspunktet er dansk hhv. nordisk litteraturhistorie. Kurset kan tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk.

Fagligt indhold

I Litteraturhistorisk emne fordyber man sig i et udvalgt emne inden for nordisk fortrinsvis dansk litteraturhistorie. Et emne kan være en særlig litterær strømning (fx avantgarde litteratur), eller det kan være en problematik (fx køn og seksualitet, kunst og politik). Emnet belyses primært på langs af litteraturhistorien. I den forbindelse arbejdes også med litteraturhistoriske fremstillings- og formidlingsformer.

Prøve

Kurset afsluttes med en fri skriftlig hjemmeopgave på 14-15 normalsider, der indleveres og bedømmes eksternt og efter 7-trinsskalaen.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer), eller til studieordningen for Kandidattilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2011 med senere ændringer). 

Introduktion

Tekster er skrevet med et bestemt formål for øje. Et partiprogram er fx skrevet med det formål at overbevise den der læser teksten, tekstens modtager, om at stemme på netop det parti. Afsenderen af et kritisk læserbrev i en avis har haft til formål at kritisere et bestemt forhold og at få læserne med på hans/hendes side. Hver vellykket tekst er karakteriseret i forhold til et formål; tekstens afsender bruger sproget på en sådan måde at budskabet kommer frem med den intenderede effekt hos tekstens modtager. Fx bruger afsenderen ord med helt specifikke betydninger, måske endda metaforer, ordenes rækkefølge er afstemt til formålet, sætningerne er forbundet på en helt bestemt måde mv.

Fagligt indhold

På kurset skal vi beskæftige os med hvordan vi ved hjælp af pragmatiske og tekstlingvistiske teorier og metoder kan finde frem til en forståelse og vurdering af teksten som kommunikativ handling. Vi skal beskæftige os med hvilken funktion sætningerne i teksten har i kommunikationssammenhængen, hvordan selve teksten er opbygget og hvilken betydning det har for forståelse af teksten, og meget andet. Fokus ligger først og fremmest på analyse af konkret tekstmateriale, men kurset kan også bruges til fx at vejlede andre i at skrive bedre tekster, eller øge dine egne kompetencer med hensyn til selv at skrive tekster.

Kurset henvender sig til alle med særlig interesse for sprog, fx hvis man vil styrke sine kompetencer i jobmæssig sammenhæng. Kurset forudsætter faget ‘Morfologi og syntaks’. Kurset kan endvidere tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk.

Prøve

Du afslutter kurset med en bunden skriftlig eksamen under tilsyn. I opgavebesvarelsen skal du vise dine sproganalytiske færdigheder og kompetencer på en kortere dansk tekst. Eksamen varer 6 timer, du må bruge din PC og alle øvrige hjælpemidler, bortset fra internet.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer) eller til studieordningen for Bachelortilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer).

Der afholdes tre weekendseminarer pr. semester. Seminarerne vil blive afholdt inden for tidsrummet fredage kl. 16.00 til søndage kl. 12.00.

Hvornår i weekenden undervisningen finder sted, vil der blive informeret om i velkomstbrevet fra instituttet.

Der tages forbehold for ændringer af datoer og undervisningstidspunkter.

Kurser efterår 2013

Litteraturhistorisk periode

27. – 29. september

25. – 27. oktober

22. – 24. november

Morfologi og syntaks

04. – 06. oktober

01.  – 03. november

06. – 08. december

Litteraturlæsning

04. – 06. oktober

01.  – 03. november

06. – 08. december

Kurser forår 2014

Litteraturhistorisk emne

21. – 23. februar

21. – 23. marts

25. – 27. april

Sproglig tekstanalyse

21. – 23. februar

21. – 23. marts

25. – 27. april

Skandinaviske studier

07. – 09. marts

04. – 06. april

02. – 04. maj

Litteraturens teori og metode

07. – 09. marts

04. – 06. april

02. – 04. maj

Ansøgning om optagelse på efterårskurserne Skandinaviske studier, Litteraturlæsning, Litteraturhistorisk periode samt Morfologi og syntaks med studiestart i september 2013 skal ske senest 1. maj 2013.

Ansøgning om optagelse på forårskurserne Litteraturhistorisk emne, Litteraturens teori og metode, Litterære problemstillinger og Sproglig tekstanalyse med studiestart i februar 2014 skal ske senest 15. november 2013.

Ansøgningsskema: www.au.dk/evu/nordisk

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af evt. anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer.

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet

Frederik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C

Senest 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger, før du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system.

Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i den periode, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer, ophold og forplejning.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din skriftlige afmelding senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og 1. februar ved undervisning i forårssemestre.

Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet sin deltagerbetaling. 

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter, med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler, kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcentre eller a‑kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for, om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Spørgsmål af faglig karakter rettes til:

Inger Schoonderbeek Hansen

Uddannelsesfagudvalgsleder

Tlf. 8716 3162

jysis@hum.au.dk

eller

Susser Bang

Administrativ medarbejder

Tlf. 8716 3137

norsb@hum.au.dk

Studiecenter Arts

AU Studieadministration

Bygn. 1442, lokale 031

Tåsingegade 3

8000 Århus C

studiecenter.arts@au.dk  

Tlf.: 8716 2875

Åbningstider: hverdage 10-14

For generelle spørgsmål omkring optagelse på uddannelsen skal du kontakte Efter- og videreuddannelse.

Efter- og Videreuddannelse ved Aarhus Universitet registrerer, vurderer og indskriver ansøgere, opkræver deltagerbetaling og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Åbningstiderne i Efter- og Videreuddannelse finder du på www.au.dk/evu

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Aarhus C
Tlf.: 8715 2805
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Studienævnet ved Æstetik og Kommunikation, Arts, har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 652 af 24. juni 2012 med senere ændringer, § 5
• Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (bacheloradgangsbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

• Studieordningen for bacheloruddannelsen og sidefaget i Nordisk sprog og litteratur.