Softwarearkitektur i praksis

Fagpakke på Master i it, linjen softwarekonstruktion

Kort om fagpakken

Fagpakken består af tre enkeltfag:

  • Grundlæggende softwarearkitektur (1. enkeltfag)
  • Avancerede emner i softwarearkitektur (2. enkeltfag)
  • Softwarearkitektur - forsknings- og udviklingsprojekt (3. enkeltfag)

Fagpakken beskæftiger sig med væsentlige og nyere resultater inden for forskning og praksis i emnet softwarearkitektur. En række hovedemner vil blive berørt:

  • Begrebsapparat
  • Arkitekturbeskrivelse
  • Arkitekturdesign og udvikling
  • Arkitekturevaluering
  • Case studies og best practice

Gennem praktiske projekter i undervisningen kommer deltagerne til at arbejde med og udveksle egne erfaringer fra konkrete opgaver, ligesom erfaringerne kan danne grundlag for teoridannelse, eksperimenter og samarbejdsprojekter.

Adgangskrav

Adgang til Master i It, linjen softwarekonstruktion forudsætter at ansøger har/er:

  • Bacheloruddannelsen i datalogi
  • IKT-ingeniør
  • Professionsbachelor i software-udvikling
  • Diplomuddannelsen i informationsteknologi (softwarekonstruktion)
  • Diplomuddannelsen i softwareudvikling med valgfag i kontraktbaseret programmering

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. 

Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang under forudsætning af, at du kan dokumentere viden om og færdigheder til at arbejde med programmering i et moderne objektorienteret sprog, samtidige og distribuerede systemer, databaser, software test og verifikation, softwarearkitektur baseret på design patterns og frameworks, udviklingsmetoder og diskret matematik. 

Enkelte fagpakker kan forudsætte matematik på A-niveau.

Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have beskæftiget dig med udvikling eller implementering af it eller undervisning i it.

På grundlag af individuel vurdering kan der dispenseres fra adgangsbetingelserne, hvis det skønnes, at du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

Der kan ikke dispenseres fra kravet om to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning. 

Øvrige forudsætninger
Du skal have adgang til computer og internet.

Sådan søger du om optagelse

Du kan enten søge om optagelse på hele fagpakken Softwarearkitektur i praksis eller på et af de tre enkeltfag. Ikke alle enkeltfag udbydes samtidig.

Ansøgning sker via Aarhus Universitets digitale ansøgningssystem DANS.

Vejledning til login til det digitale ansøgningssystem

Sådan søger du om optagelse på en deltidsuddannelse via det digitale ansøgningssystem DANS

Når du søger om optagelse første gang skal du vedhæfte følgende bilag

  • Dokumentation for adgangsgivende eksamen, enkeltfag m.m. (bachelor-, kandidat-, eller diplomuddannelse)
  • Dokumentation for min. 2 års relevant erhvervserfaring, f.eks. kopi af kontrakter, lønsedler, årsopgørelse, bekræftelse fra arbejdsgiver
  • Har du været optaget på fagpakker på andre universiteter vedlægges studieudskrift over beståede enkeltfag eller fagpakker

Hvis du har problemer med at søge via DANS kan du kontakte supporten via hjælpeformular eller på telefon 87150733. Telefonen er åben: Mandag-torsdag kl. 9-15 og fredag kl. 9-14.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er 18.000 kr. for hele fagpakken og 6000 kr. pr enkeltfag.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registreret i vores system.

Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i den periode, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Studieordning

For nærmere oplysninger om uddannelsen, prøvetyper mv. henvises til studieordningen og generelle regler og bekendtgørelser.