Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2010-11 » 2010440 Master i retorik og formidling (MARC)

Master i retorik og formidling (MARC)

Retorik er et praktisk og moderne kommunikationsfag. I retorikken beskæftiger du dig med den målrettede kommunikation i praksis, fx hvordan du tilrettelægger en tekst eller en tale, så budskabet når frem til publikum i en hensigtsmæssig og overbevisende form. Samtidig er retorik et kritisk fag, der leverer redskaber til at analysere en argumentation og gør det muligt at skelne mellem gode og dårlige argumenter. Formidling er evnen til at videregive et fagspecifikt budskab til modtagere med andre forudsætninger. Masteruddannelsen i retorik og formidling er en praktisk og teoretisk uddannelse, der med grundlag i klassisk og moderne retorik tilbyder en almen indførelse i retorikfaget, kompetencer i at kommunikere hensigtsmæssigt samt evnen til at kritisere og diskutere aktuelle retorikformer i det omgivende samfund.

Masteruddannelsen henvender sig til professionelle, der arbejder helt eller delvist med retorik og kommunikation. Det drejer sig om fx:

  • undervisere i gymnasieuddannelserne
  • professionelle i mediebranchen, der arbejder med fx journalistik eller PR
  • informationsmedarbejdere og kommunikationsmedarbejdere
  • konsulenter og rådgivere i det private erhvervsliv
  • projektledere i den offentlige og private sektor samt i organisationer
  • akademiske medarbejdere i kommuner, regioner og ministerier
  • ansatte i sundhedssektoren
  • ansatte i forsvaret
  • ansatte i politiske organisationer.

Uddannelsen giver dig kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • viden om den mundtlige og skriftlige fremstillings arter og former
  • færdighed i at udforme mundtlige og skriftlige henvendelser i forskellige genrer og stilarter
  • overblik over moderne teorier og metoder inden for retorik og hovedtræk af retorikkens historie
  • viden om moderne retorisk teori og praksis vedrørende komplekse retoriske strategier i offentligheden, erhvervslivet eller i institutioner

Gennem arbejdet med Master i retorik og formidling får du faglige og sociale kompetencer i form af evner til at:

  • kommunikere og argumentere hensigtsmæssigt og overbevisende gennem mundtlige og skriftlige henvendelser i forskellige genrer og situationer
  • reflektere over og forbedre egne mundtlige og skriftlige henvendelser
  • give og modtage feedback
  • vurdere en henvendelses hensigtsmæssighed, redelighed og relevans
  • selvstændigt afdække komplekse retoriske strategier gennem retorisk analyse
  • deltage sagligt og reflekteret i den offentlige debat.

Masteruddannelsen i retorik og formidling er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over to år svarende til 60 ECTS-point/1 årsværk. Uddannelsen består af fire moduler over fire semestre. Hvert modul udgør 15 ECTS-point/0,25 årsværk. Masterprojektet (modul 4) kan gennemføres som heltidsuddannelse efter aftale med vejleder.

Progressionsbestemmelser

Modul 1 og 2 kan begge tages som enkeltfag, men skal være bestået før modul 3. Ligeledes skal modul 3 være bestået før det afsluttende modul 4.

Uddannelsen skal afsluttes senest 6 år efter, at den er påbegyndt. For studerende indskrevet på enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul.

Opbygning

Uddannelsens modul 1 og 2 er fagets kernemoduler, hvor centrale kommunikationsformer, teorier og metoder bliver introduceret. Der er progression i uddannelsen, sådan at de følgende moduler bygger videre på kvalifikationer og kompetencer opbygget i de ørige forløb og afsluttes med et selvstændigt, videnskabeligt masterprojekt.

Eksamensformen i modul 1 og 2 har et overvejende anvendelsesorienteret sigte, mens modul 3 og 4 overvejende har et retorisk kritisk sigte.

60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.

Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen:

  • en relevant akademisk bacheloruddannelse
  • en relevant professionsbacheloruddannelse eller anden mellemlang videregående uddannelse
  • en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb.

Derudover kræves mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

På grundlag af en individuel vurdering kan der dispenseres fra adgangsbetingelserne, hvis det skønnes, at du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Af hensyn til undervisningen forudsættes det, at du har gode læsefærdigheder på engelsk, og at du har adgang til computer og internet.

Det er vigtigt, at du motiverer din ansøgning, da motivationen kan være afgørende for, om du bliver optaget.

Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil prioritering ske ud fra følgende kriterier:

  • relevant erfaring
  • interesse og behov for studiet
  • sproglig sikkerhed.

Du trænes i at stå frem for et publikum og holde en tale eller præsentere informationer. Gennem argumentationsanalyse og -øvelser lærer du at kommunikere klart og effektivt. Viden om genrer og publikum giver en kompetence i alsidig kommunikation og en teoretisk indsigt i kommunikationens og retorikkens rolle i det omgivende samfund. Din erhvervserfaring udnyttes i øvelser og konkrete analyseeksempler eller cases. Teori og praksis studeres sammen og leder frem til det afsluttende masterprojekt.

Masteruddannelsen fokuserer på:

  • kommunikation i skrift og tale
  • retorikkens klassiske fagtradition
  • formidling af faglig viden
  • argumentations- og tekstanalyse
  • retoriske strategier i offentligheden, fx moderne politiske, juridiske og epideiktiske strategier
  • komplekse kommunikationsformer, fx retorik i elektroniske medier, krisekommunikation og interkulturel retorik.

Skematisk oversigt:

Modul 1

Fremstilling i tanke og tale

15 ECTS-point/0,25 årsværk

Modul 2

Retorisk strategi

15 ECTS-point/0,25 årsværk

Modul 3

Retorisk kritik

15 ECTS-point/0,25 årsværk

Modul 4

Masterprojekt

15 ECTS-point/0,25 årsværk

Modul 1: Fremstilling i tanke og tale

På dette modul introduceres du til almen retorik i form af klassiske retoriske begreber og moderne kommunikationsteorier, som anvendes i analyser af mundtlige henvendelser i forskellige situationer. Med en forståelse af retoriske begreber om den retoriske situation, genrer, appelformer (etos, logos og patos) og argumentation opøves din færdighed i at analysere og tilrettelægge et klart og overbevisende mundtligt budskab. I praktiske øvelser opnår du en øget fremførelses- og argumentationsevne, som benyttes til at tale til en forsamling og give konstruktiv kritik til forbedring af andres fremstillinger.

Prøve

Modul 1 afsluttes med en mundtlig eksamen, der består af en tale af 8-10 minutters varighed og en eksamination i et pensum på 600 sider, der har forbindelse med modulets undervisning. Talemanuskript indleveres 1 uge før den mundtlige eksamination. Varighed: 30 minutter (inkl. censur).

Modul 2: Retorisk strategi

Modulet sætter fokus på skriftlig formidling og analyse af strategier og virkemidler i skriftlige henvendelser, såsom informationstekster, kronikker, kampagnemateriale, internetsider, og fagligt formidlende tekster. Med nyere retoriske teorier om publikum, stil og visuel retorik analyseres de retoriske tekster med henblik på deres funktion, budskab og stil i forhold til den samlede kommunikationssituation. I praktiske øvelser øges din sprogbevidsthed og evnen til at disponere og udforme en overbevisende skriftlig henvendelse med hensyn til genrekrav og det valgte medie, som for eksempel det elektroniske medie.

Prøve

Modul 2 afsluttes med en skriftlig opgave, der består i en forbedrende omskrivning af en udleveret tekst samt en refleksion over valg i omskrivningen. Opgavens omfang er maks. 15 sider. Der gives 30 dage til besvarelsen.

Modul 3: Retorisk kritik

Med udgangspunkt i konkrete retoriske praksisformer inden for det post-moderne samfund, sådan som de fx udfolder sig i politiske debatter, krisekommunikation eller firmaer og organisationers skriftlige værdigrundlag, arbejder vi i undervisningen med normer for bedømmelse af retorisk diskurs i en offentlighed. Du bliver i stand til at analysere og vurdere retoriske diskurser i samfundet på baggrund af relevante retoriske teorier og får et grundigt overblik over den retoriske kritiks normative praksis.

Prøve

Modul 3 afsluttes med en skriftlig opgave inden for modulets emne; problemformulering godkendes forinden af vejleder. Opgavens omfang er maks. 20 sider.

Modul 4: Masterprojekt

Masterprojektet består af et individuelt skriftligt projekt, hvor du inddrager din erhvervserfaring og arbejdssituation. Projektet kan have hovedvægt på det teoretiske eller det praktisk-eksemplificerende, men begge dele skal være til stede. Projektet er skriftligt og kan suppleres af andre medier, fx visuelle. Personlig vejledning med intensiv brug af IKT.

Prøve

Modul 4 afsluttes med en opgave på maks. 40 normalsider. Opgaven baseres på en godkendt problemformulering og afsluttes med et mundtligt forsvar af 35 minutters varighed (inkl. censur).

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om prøvetype, faglige mål mv. henvises til studieordningen for masteruddannelsen i retorik og formidling.

Masteruddannelsen i retorik og formidling er tilrettelagt med undervisning og individuel vejledning. Undervisningen afvikles over fire weekendseminarer pr. semester. Seminarerne afholdes i Århus og omfatter forelæsninger af undervisere og gæstelærere, fremlæggelser fra deltagernes side samt diskussioner. Individuel vejledning og opgaveworkshops foregår pr. mail (intranet) og telefon.

Modul:

Indskrivningsperiode:

Modul 1 Fremstilling i tanke og tale

  1. september 2010 til 31. januar 2011

Modul 2 Retorisk strategi

  1. februar 2011 til 31. august 2011

Modul 3 Retorisk kritik

  1. september 2011 til 31. januar 2012

Modul 4 Masterprojekt

  1. februar 2012 til 31. august 2012

Seminardatoer for Masteruddannelsen i Retorik og formidling

Modul 1, efterår 2010

4. og 5. september
2. og 3. oktober
6. og 7. november
4. og 5. december

Modul 2, forår 2011

5. og 6. februar
5. og 6. marts
2. og 3. april
30. april og 1. maj

Modul 3, efterår 2011

3. og 4. september
1. og 2. oktober
5. og 6. november
3. og 4. december

Modul 4, forår 2012

25. og 26. februar 2012

Undervisningen foregår lørdage kl. 10 – 17 og søndage kl. 9 – 15 på Aarhus Universitet.

Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen.

Ansøgning om optagelse på Master i retorik og formidling og på Modul 1: Fremstilling i tanke og tale som enkeltfag med studiestart i september 2010, skal ske senest 3. maj 2010.

Ansøgning om optagelse på Modul 2: Retorisk strategi med studiestart i februar 2011, skal ske senest 15. november 2010.

Ansøgningsskema: Se link øverst på siden

Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer samt din motivation for at søge ind på uddannelsen.

Du skal også vedlægge dokumentation for to års relevant erhvervserfaring for så vidt angår længden og indholdet (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel).

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetalingen er 60.000 kr. for hele uddannelsen, fordelt med 15.000 kr. pr. modul.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, op til 3 eksamensforsøg pr. disciplin samt administration.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Der forventes at være en mindre udgift til hvert modul til bøger.

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere, ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelig lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Sekretær Inge Hjorth

Byg. 1580, lok. 227

Tlf.: 8942 5119

E-mail: inge.hjorth@hum.au.dk 

Centerleder Carsten Madsen

Byg. 1580, lok. 248

Tlf.: 8942 5122

E-mail: retcm@hum.au.dk

Vejlednings- og efteruddannelseskoordinator Tine Arsinevici

Bygn. 1580, lok. 235

Tlf.: 8942 5228

E-mail: aestta@hum.au.dk

Studievejledningen:

Byg. 1580, lok. 128

Tlf.: 8942 1833

E-mail: studievejleder.retorik@hum.au.dk

Træffetider findes på www.aestetik.au.dk/vejledningscenter

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
Studieforvaltningen
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Master i retorik og formidling hører hjemme under Institut for Æstetiske Fag under Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet.

Studienævnet ved Institut for Æstetiske Fag har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Uddannelsen giver ret til at anvende titlen Master i Retorik og formidling, MARC, (Master of Rethoric and Communication).

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 07.02.2012

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk