Introduktion

Fagpakken Softwarearkitektur i praksis og de tre enkeltfag som fagpakken indeholder udbydes under Master i it, specialiseringen i softwarekonstruktion.

Masteruddannelsen i it har til formål at efter- og videreuddanne personer, der arbejder med it på professionelt plan, og som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante it-faglige områder.

Masteruddannelsen i it er beskrevet på www.itev.dk og i studieordningen for Master i it. Det betyder at denne fagbeskrivelse indeholder oplysninger om den aktuelle fagpakke og enkeltfag, men at du skal læse studieordningen for Master i it for oplysninger om hele uddannelsen, specialiseringer, fagpakker, struktur, eksamen, regler mv.

Fagpakkeoversigt

De fagpakker der udbydes under de tre specialiseringer i Master i it finder du på www.itev.dk

Fagligt indhold

Kompetencebeskrivelse

• Faglige kompetencer: Deltagerne opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger
• inden for emneområdet, samt teknikker til analyse, design og evaluering af software-arkitektur
• Praksisorienterede kompetencer: Fortrolighed med terminologi i relation til analyse og diskussion af software-arkitektur. Der vil blive arbejdet med konkrete metoder og teknikker til dokumentation, arkitektur-evaluering, software-udvikling baseret på arkitektur, samt taktikker til opnåelse af identificerede kvaliteter
• Akademiske kompetencer: Der vil blive lagt vægt på analytiske aspekter, metodik og formidlingsevner.

Indhold

Indholdet er væsentlige og nyere resultater inden for forskning og praksis i emnet software-arkitektur.

Herunder vil der blive berørt en række hovedemner og et udvalg af delemner:

Begrebsapparat

• Definitioner
• Standarder

Arkitekturbeskrivelse

• Strukturer, -views og -viewpoints
• Klassifikationer, relationer til praksis og andre emner
• Dokumentation.

Arkitekturdesign og udvikling

• Kvalitetsattributter. Definitioner og metrikker
• Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter
• Stilarter og mønstre
• Udviklingsmetoder for arkitekturer
• Prototyping og -simulation
• Arkitektur i relationer til udviklingsprocesser.

Arkitekturevaluering

• Evalueringsmetoder
• Impedansproblematikker
• Arkitektur- evalueringsmetoder.

Case studies og best practice

• Relationer til software genbrug
• Produktlinje arkitekturer og frameworks
• Komponent-teknologier, kompositionel komponent-baseret software udvikling
• Service-orienterede arkitekturer.

Gennem de praktiske projekter kan deltagernes erfaring fra konkrete projekter bidrage til gruppens erfaringsbase og danne grundlag for teoridannelse, eksperimenter og samarbejdsprojekter.

Enkeltfag i fagpakken:

Målgruppe:

Målgruppen er it-udviklere samt projekt- og mellemledere af udvikling af større it-systemer.

Enkeltfag under fagpakken

Grundlæggende softwarearkitektur

Mål

Læringsmålet med kurset er, at den studerende kan medvirke til at dokumentere og designe moderat komplekse softwarearkitekturer samt analysere arkitekturens egenskaber.

Specifikt er målet, at den studerende er i stand til at:

Beskrive fundamentale begreber og definitioner inden for softwarearkitektur.

• Analysere eksisterende software systemer og specifikationer ud fra softwarearkitektur terminologi
• Analysere konkret kildekode og taktikker og vurdere konsekvenser for arkitektur kvaliteter
• Sammenligne og evaluere begreber og teknikkers anvendelighed på konkrete problemstillinger, eksempelvis arkitekturdokumentation og kildekodefragmenter, af moderat kompleksitet
• Sammenligne og evaluere forskellige formuleringer af fundamentale begreber og definitioner, fx fra forskellige forfattere eller standarder
• Dokumentere softwarearkitektur ved hjælp af views og grafisk notation
• Designe arkitekturer af moderat kompleksitet som opfylder relevante kvalitetskriterier.

Indhold

Indholdet er væsentlige og fundamentale resultater inden for forskning og praksis i emnet softwarearkitektur.

Hovedemner er:

Begrebsapparat

• Definitioner
• Standarder.

Arkitekturbeskrivelse

• Strukturer, -views og -viewpoints
• Klassifikationer, relationer til praksis og andre emner
• Dokumentation.

Arkitekturdesign og udvikling

• Kvalitetsattributter. Definitioner og metrikker
• Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter
• Stilarter og mønstre.

Case studies og best practice

• Produktlinjearkitekturer og frameworks
• Komponent- teknologier, kompositionel komponent-baseret software udvikling.

Prøve

Mundtlig prøve uden forberedelse. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver. Intern prøve, 7-trinsskala.

Avancerede emner i softwarearkitektur

Mål

Læringsmålet med kurset er, at den studerende kan planlægge og udvikle en softwarearkitektur af moderat kompleksitet samt planlægge og foretage en softwarearkitektur evaluering.

Specifikt er målet at den studerende er i stand til at:

• Beskrive softwarearkitekturs rolle i udviklingsmetoder og processer, evalueringsmetoder for softwarearkitektur samt teknikker til rekonstruktion af arkitektur
• Analysere typer af software arkitekturer, fx service orienterede-, komponent-baserede- og produktlinje-arkitekturer vha. fundamentale begreber, udviklingsmetoder og evalueringsmetoder
• Sammenligne og evaluere forskellige udviklings-, evaluerings- og rekonstruktionsmetoders fordele og ulemper samt konsekvenser for software-arkitektur
• Designe og evaluere en arkitektur med anvendelse af udviklingsprocesser og evalueringsteknikker
• Sammenligne, relatere, og reflektere over state-of-the-art forskning i softwarearkitektur.

Indhold

Indholdet er væsentlige og nyere resultater inden for forskning og praksis i emnet software-arkitektur.

Herunder vil der blive berørt en række hovedemnerne og et udvalg af delemner:

Arkitekturdesign og udvikling

• Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter
• Udviklingsmetoder for arkitekturer
• Prototyping og -simulation
• Arkitektur i relationer til udviklingsprocesser.

Arkitekturevaluering

• Evalueringsmetoder
• Impedansproblematikker
• Arkitektur-evalueringsmetoder.

Arkitekturrekonstruktion

• Teknikker og metoder til rekonstruktion af arkitektur

Case studies og best practice

• Relationer til software-genbrug
• Avancerede aspekter af produktlinje arkitekturer og frameworks
• Service-orienterede arkitekturer.

Prøve

Mundtlig prøve uden forberedelse. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver. Intern prøve, 7-trinsskala.

Softwarearkitektur forsknings- og udviklingsprojekt

Mål

Læringsmålet med kurset er, at den studerende anvender og reflekterer over softwarearkitektur i relation til et større, konkret, software-projekt.

Specifikt er målet at den studerende er i stand til at:

• Anvende begreber, teknikker og metoder til at specificere, designe, og evaluere en arkitektur af stor kompleksitet
• Evaluere teknikkers, metoders, og fundamentale begrebers styrker og svagheder i en konkret sammenhæng
• Kommunikere softwarearkitektur dokumentation og analyser klart og utvetydigt.

Indhold

Større projektforløb omkring en konkret software-arkitektur, fx et konkret projekt på den studerendes arbejdsplads eller et open source-projekt.

Prøve

Skriftlig rapport på basis af projektet. Mundtligt forsvar i tilknytning til projektrapporten. Ekstern prøve, 7-trinsskala.

Adgangskrav

Generelle forhold
Adgang til masteruddannelsen i it, specialiseringen i softwarekonstruktion er betinget af at du har en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddan-nelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddan-nelse gennemført som et reguleret forløb.

Du skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra dette krav.

Ønsker du at en valgfagpakke fra en anden specialisering end den specialisering du er optaget på skal indgå i uddannelsen, skal du opfylde adgangskravene for denne.

Optagelse på enkeltfag under fagpakker som består af tre enkeltfag forudsætter at du har fulgt enkeltfag 1 før enkeltfag 2, og enkeltfag 1 og 2 før enkeltfag 3.

Adgangskrav for specialiseringen i softwarekonstruktion
Bacheloruddannelsen i datalogi og diplomuddannelsen i informationsteknologi (software-konstruktion) eller tilsvarende giver adgang til specialiseringen i softwarekonstruktion. Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang under forudsætning af at du kan dokumentere programmeringskompetencer inden for objektorienteret programmering og softwareudvikling svarende til fagpakken Programmering af store objekt-orienterede systemer, der indgår i diplomuddannelsen i informationsteknologi (softwarekonstruktion).

Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have beskæftiget dig med udvikling eller implementering af it eller undervisning i it.

På grundlag af en individuel faglig vurdering kan der dispenseres fra adgangsbetingel-serne, hvis det skønnes at du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Der kan ikke dispenseres fra kravet om to års relevant erhvervserfaring.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Øvrige forudsætninger
Det er en fordel at du har erfaring fra udvikling af større it-systemer.

Det er også en forudsætning, at du har egen computer, da der ikke bliver stillet computer-faciliteter til rådighed af universitetet.

I forløbet bruges www til kommunikation af opgaver m.m., og adgang til internettet er derfor også nødvendig.

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen forudsættes læsefærdighed i engelsk.

Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere end der er pladser, prioriteres ansøgere, der har dokumenteret erfaring med produktion af softwaresystemer.

Optagelsesudvalget vurderer de enkelte ansøgninger på baggrund af den fremsendte dokumentation.

Tid og sted for undervisningen

Undervisningen består af seminarer kombineret med forskellige former for netstøttet undervisning.

Fagpakken Softwarearkitektur i praksis

Indskrivningsperiode for hele fagpakken: 24. januar 2011 – 26. oktober 2011.

Grundlæggende softwarearkitektur i praksis:

Avancerede emner i softwarearkitektur:

Softwarearkitektur forsknings- og udviklingsprojekt:

Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på fagpakken Softwarearkitektur i praksis eller enkeltfaget Grundlæggende softwarearkitektur med studiestart i januar 2011 eller enkeltfaget Avancerede emner i softwarearkitektur med studiestart i april 2011 skal ske senest 1. december 2010.

Ansøgningsfristen for optagelse på Arkitektur i praksis (projektarbejde) som enkeltfag med studiestart i august 2011 forventes at blive 1. juni 2011.

Hvis der er ledige pladser, kan du søge optagelse frem til studiestart.

Ansøgningsskema: Se link øverst på siden.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer samt din motivation for at søge ind på uddannelsen.

Du skal også vedlægge dokumentation for to års relevant erhvervserfaring for så vidt angår længden og indholdet (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel).

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsæt-telse af undervisning gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Tilrettelæggelse

Fagpakken Softwarearkitektur i praksis består af tre enkeltfag, som hver vægter 5 ECTS-point. Den samlede fagpakke vægter således 15 ECTS-point.

Masteruddannelsen i it er normeret til et årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, hvilket svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, dvs. at en fagpakke vil normalt kunne gennemføres på et år og hele uddannelsen i løbet af tre år. Den maksimale uddannelsestid for en hel masteruddannelse er 6 år.

Masterprojektet kan afvikles på fuld tid efter aftale med vejleder.

Indskrivning

Indskrivning sker til den institution, der udbyder den pågældende uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt).

Den institution, hvor den enkelte uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt) er gennemført, udsteder (på dit eget initiativ) dokumentation for beståede prøver. For at få udstedt et samlet eksamensbevis skal du have aflagt og bestået samtlige discipliner i en uddannelse efter reglerne i uddannelsens studieordning. Samlet eksamensbevis for gennemført masteruddannelse udstedes af den institution, hvor du har gennemført masterprojektet.

Ved indskrivning til masterprojekt har du selv ansvaret for at fremvise dokumentation for prøver bestået ved andre institutioner i it-vest-samarbejdet.

Eksamensbevis udstedes ved henvendelse til fakultetets eksamenskontor ved Aarhus Universitet.

Eksamensudskrifter på beståede enkeltfag eller moduler kan udskrives via Studerendes selvbetjening på Aarhus Universitets hjemmeside: www.au.dk/selvbetjening

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen for hele fagpakken Softwarearkitektur i praksis er 12.000 kr. For enkeltfag er deltagerbetalingen 4.000 kr. pr. enkeltfag.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere, ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelig lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og lærere

Henrik Bærbak Christensen

Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

E-mail: hbc@cs.au.dk

Studievejledning

Du kan få nærmere oplysninger ved henvendelse til:

Det Naturvidenskabelige Fakultet
Ny Munkegade
Bygn. 1520
8000 Århus C.
Tlf.: 8942 3412
E‑mail: studievejleder.datalogi@au.dk

Træffetider se www.science.au.dk/studievejledning

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
Studieforvaltningen
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Studienævn og fakultet

Master i it, specialiseringen i softwarekonstruktion hører hjemme under Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Fagpakken er forankret i Datalogisk Institut, Aarhus Universitet og udbydes under it-vest-samarbejdet.

Bachelorstudienævnet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Uddannelsen giver ret til at anvende titlen Master i it, softwarekonstruktion. På engelsk anvendes titlen Master of IT, software development (MIT).

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 652 af 24. juni 2012 med senere ændringer, § 5
• Lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
• Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne med senere ændringer
• Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)

• Studieordningen for Masteruddannelsen i it (2009 med 2010 fagbilag)