Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2011-12 » 2011330 Nordisk, Litteraturhistorisk periode

Litteraturhistorisk periode


Hvad er forholdet mellem den samfundsmæssige historie og litteraturhistorien, mellem litterære værker og den tid, de bliver til i? Er der overhovedet en dybere forbindelse, eller har litteraturen i højere grad sin egen historie? Hvad kanoniserer et litterært værk og giver det en central plads i litteraturhistorien? Kan litterære værker påvirke den samfundsmæssige historie? Sådanne spørgsmål er af relevans for alle, der interesserer sig for historie og litteratur og forholdet imellem dem. Kurset koncentrerer sig om en given litteraturhistorisk periode i Norden, så som romantikken, det moderne gennembrud eller tressermodernismen. Der arbejdes med et eller flere centrale temaer i perioden og det indkredses og udfoldes, hvad litteraturhistoriske problemstillinger er. Forholdet i perioden mellem litteraturen og de sammenhænge, den bliver til i, tages op til diskussion, og der foretages udblik til den samtidige internationale litteratur.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på litteraturen i de kontekster, den bliver til i, og gerne vil kvalificere sig i at arbejde litteraturhistorisk. Da Litteraturhistorisk periode både kan indgå i bacheloruddannelsen og i tilvalg/sidefag, kan kurset med fordel tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et sidefag med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.01.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk