Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2011-12 » 2011332 Nordisk, Morfologi og syntaks, tilvalg/sidefag og bachelor i nordisk

Morfologi og syntaks

Introduktion

Enkeltfaget kan både indgå i bacheloruddannelsen samt i tilvalg/sidefag i Nordisk sprog og litteratur.

Studerende på bachelorniveau og studerende på tilvalget følger den samme undervisning. Forskellen på, om den studerende er optaget på enkeltfag under bacheloruddannelsen eller tilvalget, ses ved aflæggelsen af prøven, da der stilles højere og andre krav til studerende på tilvalget end på bacheloruddannelsen.

Målgruppe

Enkeltfagene inden for Nordisk sprog og litteratur henvender sig til alle med en særlig interesse for de nordiske sprog og litteraturens væsen, og som ønsker at blive klogere på litteraturen i de kontekster, den bliver til i. Enkeltfagene kan både indgå i bacheloruddannelsen og i tilvalg/sidefag, og kan derfor med fordel tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der har brug for en ekstra undervisningskompetence.

Tilrettelæggelse

Undervisningen foregår som weekendseminarer over ét semester.

Enkeltfag                                              Periode                                Vægt

Morfologi og syntaks                              01.09.2011 – 31.01.2012     5   ECTS-point

60 ECTS-point svarer til et årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning på et år.

Adgangskrav

For optagelse på de udbudte enkeltfag under bacheloruddannelsen i nordisk sprog og litteratur kræves det, at du har en gymnasial uddannelse med dansk A-niveau, engelsk B-niveau, historie eller idéhistorie eller samtidshistorie B-niveau samt yderligere et sprog på A-niveau, dog kun på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog.

Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene ved optagelse på bachelorniveau, hvis du på anden vis har opnået tilsvarende kvalifikationer eller gymnasiale niveauer. Endvidere kan relevant erhvervserfaring indgå i den samlede vurdering.

For optagelse på de udbudte enkeltfag under tilvalget i nordisk sprog og litteratur kræves det, at du har 1½ års beståede universitetsstudier, svarende til 90 ECTS, inden for et andet fagområde.

Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene ved optagelse på tilvalg, hvis du har en gymnasial uddannelse med to fremmedsprog samt en anden afsluttet teoretisk uddannelse svarende til et toårigt grundfag ved universitetet. Endvidere kan relevant erhvervserfaring indgå i den samlede vurdering.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav eller er du i tvivl om, om du har de rette gymnasiale niveauer, anbefaler vi, at du indhenter information hos Efter- og Videreuddannelse.

Særlige forudsætninger

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i skandinaviske sprog, engelsk og mindst et andet moderne fremmedsprog.

Morfologi og syntaks

Introduktion

På kurset skal vi beskæftige os med dansk grammatik, reglerne for hvordan vi bruger dansk sprog, fra de mindste betydningsbærende elementer til hele tekster. Gennem en veksling mellem teori og især øvelse får du øget kendskab til, hvordan ord og sætninger opbygges. Grammatikken diskuteres løbende i forhold til faktisk sprogbrug, der langt fra altid følger reglerne, hvorved din sprogbevidsthed og sprogiagttagelse skærpes.

Fagligt indhold

Faget introducerer til morfologi og syntaks, og der arbejdes med det danske sprogs formmæssige opbygning, dets ordklasser og principper for sætningsdannelse.

Prøve

Prøve i Morfologi og syntaks aflægges som aktiv undervisningsdeltagelse. Herved forstås tilstedeværelse i mindst 75 % af timerne og aflevering af to bundne opgaver, som besvares ved prøver på klassen. Hver prøves varighed er 2 timer.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for bacheloruddannelse i nordisk sprog og litteratur (2010) eller til studieordningen for bachelor-tilvalg i nordisk sprog og litteratur (2010).

Tid og sted for undervisningen

Morfologi og syntaks

Der afholdes tre weekendseminarer pr. semester. Weekendseminarerne vil blive afholdt inden for tidsrummet fredage kl. 16.00 og søndage kl. 12.00.

Hvornår i weekenden undervisningen finder sted, vil der blive informeret om i velkomstbrevet, medio august.

Efterår 2011:

17. og 18. september 2011

29. og 30. oktober 2011

26. og 27. november 2011

Der tages forbehold for ændringer af datoer og undervisningstidspunkter.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på Morfologi og syntaks med studiestart i september 2011 skal ske senest 1. maj 2011.

Ansøgningsskema: Se link øverst på siden
Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af evt. anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer.

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

Senest 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger før du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Morforlogi og syntaks                                     01.09.2011 – 31.01.2012       kr. 2.250

Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler, kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcentre eller a‑kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og lærere

Spørgsmål af faglig karakter rettes til:

Jacob Bøggild (studieleder)
Tlf.: 8942 1926
E-mail: norjb@hum.au.dk

Studievejledningen (se nedenfor)
eller

Studiesekretær Susser Bang
Tlf. 8942 1886
E-mail: norsb@hum.au.dk

Studievejledning

Studievejledningen ved Nordisk Institut:

Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 7
Bygning 1467, lokale 217
Tlf. 8942 1888

Træffetider kan ses på: www.nordisk.au.dk/uddannelse/studievejledning

Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a‑kasser.

Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Studienævn og fakultet

Litteraturhistorisk periode hører hjemme under Nordisk Institut ved det humanistiske hovedområde ved Aarhus Universitet.

Studienævnet ved Nordisk Institut har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.04.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk