Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2011-12 » 2011334 Idéhistorie, Tankens hændelse - mellem filosofi, kunst og religion

Tankens hændelse - mellem filosofi, kunst og religion


I det øjeblik hvor man stiller spørgsmålet om, hvad det vil sige at tænke, erfarer man samtidigt, at man tænker. Forudsætningen for at kunne undersøge, hvad tænkning er, ligger således i selve den akt, at man overhovedet tænker. Selve det at tænke kan beskrives som en hændelse, hvilket vil sige, at det sker, det finder sted, og det indfinder sig. Det afgørende og betydningsfulde ved en hændelse er netop ikke, hvad der sker, men derimod selve det at det sker. Når man således kan tale om tænkning som hændelse, så udtrykker dette på den ene side, at tænkningen finder sted i den enkelte, der tænker.

Hvis man ud fra tænkning som hændelse tænker videre over tilværelsen som hændelse, så fremtræder der en bemærkelsesværdig analogi. I vores sædvanlige omgang med verden undersøger vi mestendels, hvad verden er ud fra en forvisning om at kunne frembringe en række veldefinerede svar og forklaringer. Herved er der imidlertid en tendens til at overse, at den ufravigelige forudsætning for at kunne undersøge hvad verden er, faktisk er, at verden overhovedet er, at den findes, at den viser sig for os.

Med afsæt i denne samhørighed mellem livet og tænkningen tilsigter forløbet en undersøgelse af spændingsfeltet mellem filosofi, kunst og religion i europæisk tænkning. Centrale tænkere og kunstnere vil bl.a. være: Platon, Aristoteles, Augustin, Luther, Descartes, Kant, Hegel, Kierkegaard, Beethoven, Schubert, Mahler, Schopenhauer, Nietzsche, Dostojevskij, Thomas Mann, Wittgenstein, Heidegger, Adorno, Hannah Arendt og K.E. Løgstrup.

Målgruppe

Forløbet retter sig i al almindelighed mod både humanister og andre, der i arbejdssituationer og på anden vis konfronteres med fx videnskabelige, teknologiske, religiøse, politiske, sociale eller kunstneriske problemstillinger. Mere præcist retter forløbet sig mod idéhistorikere med en bestået bacheloruddannelse. Endvidere henvender forløbet sig som en ajourført form for efter- og videreuddannelse dels til idéhistorikere med et ældre bifag eller en grunduddannelse, dels til præster, lærere, journalister, menighedsrådsmedlemmer og andre med interesse for religionsfilosofiske emner. Endelig retter forløbet sig mod ansatte i undervisningssektoren inden for gymnasiet, seminarier, VUC, højskoler mv.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.01.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk