Introduktion

Udbuddet er tilrettelagt af Afdeling for Idéhistorie ved Institut for Filosofi og Idéhistorie som en del af grundfagsuddannelsen i idéhistorie. Udbuddet omfatter modulet ’Videnskabsteori’, der indeholder disciplinerne ’De naturvidenskabelige ideers historie’, ’Studium Generale I’ og ’Studium Generale II’ (jf. 2010-studieordningen). Kurset er tilrettelagt som et et-årigt deltidsstudium, der kan tages sideløbende med andet arbejde. 

Målgruppe

Kurset retter sig mod alle med en interesse for vestens idéhistorie og videnskabernes historie og filosofi og er målrettet personer, der ønsker en dybere forståelse for og kvalifikationer til at reflektere over videnskabernes, folkeoplysningens, universiteternes og forskningens rolle i det moderne videnssamfund. Kurset har særlig relevans for personer i undervisnings- og forskningssektoren, der konfronteres med videnskabsteoretiske problemstillinger i deres virke. 

Tilrettelæggelse

Forløbet strækker sig over 2 semestre fra september 2011 til august 2012 og vægter 30 ECTS-point (0,5 årsværk), svarende til 15 ECTS-point (0,25 årsværk) pr. semester. 

60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år. 

Adgangskrav

Forudsætningen for optagelse på studiet kræver en gymnasial uddannelse med dansk på A-niveau, historie eller idéhistorie eller samtidshistorie på B-niveau, engelsk på B-niveau samt yderligere et fremmedsprog på A-niveau – dog kun på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog. 

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning. 

Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse skal vedlægges ansøgning om optagelse. Derudover er du velkommen til på ansøgningsskemaet at redegøre for din interesse for kurset. 

Fagligt indhold

Videnskab spiller en stor rolle for vores moderne tilværelse; der tales ligefrem om, at vi lever i et videnssamfund. På det konkrete plan er vi alle sammen dybt afhængige af naturvidenskab og teknologi i vores dagligdag. Tænk blot på det elektriske lys, bybussen, computeren og vores mobiltelefon. Og hvad med sundhedsvæsenet, forbrugersamfundet og den atomare terrortrussel? På det abstrakte plan har naturvidenskaberne og humanistiske videnskaber såsom filosofi, litteratur og historie haft afgørende indflydelse på, hvordan vi opfatter verden, naturen og mennesket. Ja, selve vores opfattelse af meningen med tilværelsen er stærkt påvirket af videnskabelige opdagelser og nybrud. Vi kan for eksempel nævne det kopernikanske verdensbillede, Charles Darwins udviklingslære og opkomsten af en historisk bevidsthed som centrale elementer i den moderne erfaring af mennesket som et biologisk og historisk væsen forankret på en klode under stadig udvikling i et uendeligt verdensrum. Kort sagt, for at forstå den moderne verdens konkrete og abstrakte fænomener er det helt afgørende at have indsigt i videnskabernes historie. Denne viden er en uomgængelig del af ethvert menneskes dannelse. 

Sigtet med dette kursus er at give indsigt i videnskabernes historiske, kulturelle og filosofiske betydning i relation til fortiden, nutiden og fremtiden. Fokus vil være på opøvelsen af centrale humanistiske kompetencer gennem analyse og diskussion af primær- og sekundærlitteratur samt gennem kritisk refleksion over de videnskabelige ideers betydning for menneskets forhold i den moderne verden. 

Kurset er opdelt i otte moduler. De første fire moduler fokuserer på centrale nybrud og problemstillinger i naturvidenskabernes historie, mens de fire sidste moduler koncentrerer sig om videnskabsteoretiske temaer såsom ideer om universitet, forskning, og videnskab, forholdet mellem naturvidenskab og humaniora samt humanistiske og idéhistoriske positioner og arbejdsmetoder.

Den konkrete plan for kurset ser således ud (ret til ændringer forbeholdes): 

Antikkens naturfilosofi og den videnskabelige revolution

1. seminar. 3. september 2011

Ligesom den vestlige filosofis udspring var i det antikke Grækenland, kan det med nogen ret hævdes, at det også var her de første refleksioner over naturens sammenhæng og indretning foregik. Den aristoteliske naturfilosofi og det ptolemæiske verdensbillede dominerede ikke alene i antikken. De grundlæggende ideer såsom læren om de fire elementer og opfattelsen af jorden som centrum for universet levede videre i den kristne middelalder og i renæssancen. Det var først under den videnskabelige revolution i det 16. og 17. århundrede, at den newtonske fysik og det kopernikanske verdensbillede ændrede opfattelsen af jordens placering og grundlæggende love. Baggrunden for denne revolution var i høj grad introduktionen af eksperimentet som naturfilosofiens centrale metode. Til denne gang skal vi læse uddrag af klassiske værker af Aristoteles, Ptolemæus, Galileo Galilei, Tycho Brahe og Isaac Newton samt oversigtslitteratur og nyere forskningsartikler. 

Moderne naturvidenskab og den darwinistiske revolution

2. seminar. 1. oktober 2011

Et afgørende træk ved opkomsten af den moderne naturvidenskab i perioden 1600-1900 var etableringen af videnskabelige institutioner, såsom selskaber og akademier, og skabelsen af en selvbevidst klasse af professionelle videnskabsmænd (det var mest mænd på denne tid). Samtidig med at nye teorier om grundstoffer, elektromagnetisme og arternes oprindelse vandt indpas, blev naturvidenskaben en stadig vigtigere del af menneskets hverdag, hvor teknologiske landvindinger, såsom jernbanen og telegrafen, gjorde verden både rigere og mindre. I takt med videnskabernes succesrige fremmarch var mange videnskabsmænd og filosoffer ivrige efter at udbrede videnskabelige teorier til andre dele af samfundslivet. Mange mente, at videnskab, og ikke religiøs tro, var vejen til selve menneskehedens frelse. Dette kom bl.a. til udtryk i positivismens dyrkelse af fornuften og darwinismens excesser ud i racehygiejne og erstatningsreligion. Litteraturen til denne gang indbefatter tekster af H.C. Ørsted, Alexander von Humboldt, Charles Darwin, Francis Galton og Thomas Huxley samt oversigtslitteratur og forskningsartikler. 

Naturvidenskab og religion

3. seminar. 29. oktober 2011 

Forholdet mellem naturvidenskab og religion bliver af mange opfattet som et modsætningsforhold. Vi kender alle historien om Galileo Galilei, der af den katolske inkvisition blev tvunget til at tage afstand fra sin påstand om, at jorden drejede rundt om solen; og historien om Charles Darwin, der med sin udviklingslære satte spørgsmålstegn ved den kristne skabelsesberetning. Imidlertid har nyere historisk forskning klargjort, at forholdet mellem naturvidenskab og religion er langt mere kompliceret end disse historier antyder. Det er således misvisende at opfatte forholdet som et konfliktforhold eller på den anden side som et harmonisk forhold. Historien viser, at religiøse grupper har forholdt sig på mange forskellige måder til naturvidenskabelige teorier og til tider har fremmet naturvidenskabelig forskning og til tider har modsat sig den.  Vi vil undersøge en række cases, der belyser det komplekse forhold mellem naturvidenskab og religion. Vi kommer bl.a. rundt om retssagen mod Galilei, naturteologi, positivisme, kristne reaktioner på darwinismen og moderne kreationisme. 

Viden til folket: Om populærvidenskab, folkeoplysning, dannelse og kritik

4. seminar. 26. november 2011 

Videnskab er langt fra noget, der er forbeholdt forskere i sterile laboratorier og støvede arkiver. Siden den videnskabelige revolution omkring år 1600 har videnskaben i høj grad været en del af den almene kultur og er blevet formidlet, diskuteret og kritiseret i populære medier. I det 19. århundrede skete der et gennembrud for populærvidenskab og folkeoplysning i Europa. Videnskaben blev således en uomgængelig del af folks dannelsesopdrag og erfaringshorisont, da kaskader af tidsskrifter, bøger og foredrag om videnskabelige emner nåede alle samfundets lag. Politiske og religiøse grupper havde stor interesse i at udbrede deres fortolkning af videnskabelige teorier, der kunne benyttes til at argumentere for alt fra politiske reformer og ateisme til konservativ orden og ortodoks tro. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved naturvidenskabens store autoritet i første halvdel af det 20. århundrede, da verdenskrigenes giftgas og atombomber tydeliggjorde dens destruktive potentiale. Denne gang vil vi grave ned i historien om formidlingen, diskussionen og kritikken af videnskab i England og Danmark gennem læsning af populærvidenskabelige tekster af bl.a. socialister, darwinister og grundtvigianere suppleret med nyere forskningslitteratur.

Universitet, forskning og videnskab

5. seminar. 4. februar 2012 

Hvad er et universitet? Hvad er forskning? Og hvad adskiller videnskabelig viden fra andre former for erkendelse? Gennem undersøgelser af universitetets historie og aktuelle status vil vi søge svar på disse centrale spørgsmål, der med nutidens reformer inden for undervisnings- og forskningsverdenen er mere relevante end nogensinde. Vi vil trække tråde tilbage til universiteternes fødsel i middelalderen, studere det moderne forskningsuniversitets etablering i det 19. århundredes tyske stater og diskutere aktuelle diagnoser af universiteternes krise i den vestlige verden, hvor der tales om postakademisk videnskab og den frie forsknings død. Samtidig vil vi se nærmere på, hvad der kendetegner videnskabelig viden og adskiller den fra pseudovidenskab, tro, meninger og holdninger.

Til denne gang skal vi læse klassiske tekster af Immanuel Kant, Wilhelm von Humboldt og Thomas Huxley, nyere materiale af John Ziman, Michael Gibbons og Regeringen samt aktuelle debatindlæg i aviser og tidsskrifter. 

Naturvidenskab og humaniora samt videnskabsetik

6. seminar. 3. marts 2012 

Videnskab er mange ting. Der er langt fra dekonstruktivistisk litteraturteori inden for humaniora til faststoffysik inden for naturvidenskab. Giver det overhovedet mening at rubricere begge discipliner under kategorien videnskab? Denne gang vil vi undersøge forskelle og ligheder mellem humanistiske og naturvidenskabelige fag og fokusere på brydninger og konflikter, hvor naturvidenskabelige eller humanistiske teorier hævdes at kunne udgøre fundamentet for en enhedsvidenskab, som alle andre fag skal underkaste sig eller i det mindste være i overensstemmelse med. Vi vil i undersøgelsen se nærmere på idémæssige brydningsfelter som scientisme, socialkonstruktivisme, psykoanalyse, kulturrelativisme og litterær darwinisme. Vi vil desuden diskutere forskningsetik med fokus på videnskabens moralske kodeks om objektivitet, upartiskhed og åbenhed set i relation til aktuelle sager om videnskabelig uredelighed og kommercielt finansieret og patenteret forskning. Litteraturen vil bestå af tekster af bl.a. Sigmund Freud, Richard Rorty, Steven Shapin og Joseph Carroll samt forsknings- og oversigtsartikler. 

Paradigmer, kritisk rationalisme, hermeneutik og fænomenologi

7. seminar. 31. marts 2012 

Inden for videnskabsfilosofien er de grundlæggende spørgsmål for det første, hvad der kendetegner videnskab og for det andet, hvordan man bør bedrive videnskabelig forskning. Disse spørgsmål vil blive diskuteret med udgangspunkt i centrale videnskabsteoretiske positioner som kritisk rationalisme og paradigmeteori samt traditionelle humanistiske tilgange som hermeneutik og fænomenologi. Til denne gang skal vi læse uddrag af klassiske værker af Karl Popper, Thomas Kuhn, Hans-Georg Gadamer, Jürgen Habermas og K.E. Løgstrup samt oversigtslitteratur. 

Idéhistorie som tradition, håndværk og metode

8. seminar. 28. april 2012

Idéhistorie som universitetsfag i Danmark blev etableret af teologen Johannes Sløk ved Aarhus Universitet i 1967. På dette tidspunkt var faget allerede institutionaliseret i Sverige og Norge. Siden oprettelsen har Institut for Idéhistorie i Aarhus været en intellektuel slagmark udspændt mellem dannelse og kritik, historie og filosofi, tradition og revolution. 

Oprindeligt var idéhistorie – eller intellektuel historie som det også kaldes – et tværfagligt forskningsfelt med oprindelse i mellemkrigstidens USA, hvor Arthur Lovejoy og andre søgte efter de universelle og fundamentale ideer, der overskred de enkelte fag som en modvægt til den øgede akademiske specialisering. Sløk og Lovejoys idealistiske idéhistorie er siden 1960’erne blevet kritiseret for at være anakronistisk og essentialistisk, og en ny kontekstualistisk retning anført af Quentin Skinner understreger nødvendigheden af, at idéhistorikeren analyserer ideer i deres lokale, sproglige og kulturelle sammenhænge. De centrale spørgsmål, der diskuteres denne gang, er hvad idéhistorie er og hvordan den kan og bør bedrives. Litteraturen inkluderer tekster af Johannes Sløk, Hans-Jørgen Schanz, Peter C. Kjærgaard, Dorthe Jørgensen, Quentin Skinner og Richard Rorty.

Prøver

Videnskabsteori

Gennem det faglige arbejde med modulets discipliner skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kvalifikationer: 

Viden:

• kendskab til grundlæggende akademiske standarder
• en grundlæggende indsigt i videnskabens forskellige historiske og strukturelle former, herunder en basal viden om videnskabens institutionshistorie
• et grundlæggende forståelse for forskellige videnskabelige acceptregler og disses historiske forankring
• indsigt i og forståelse for de vigtigste videnskabsteoretiske positioner
• indsigt i og forståelse for de videnskabsteoretiske problemer, idéhistorien rejser
• en grundlæggende forståelse for naturvidenskabernes og teknologiens betydning for kulturens og samfundets historiske udvikling.

Færdigheder:

• færdigheder i selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og andet materiale
• evnen til at skelne mellem forskellige vidensformer, herunder forholdet mellem videnskab og ikke-videnskab
• evnen til at indplacere og vurdere videnskabsteoretiske problemstillinger i deres historiske, politiske, sociale og institutionelle kontekst
• evnen til at identificere og analysere forskellige typer af vidensformer, videnssystemer og vidensproduktion. 

Kompetencer:

• evnen til at reflektere over teoretiske og metodiske valg og deres konsekvenser. 

Modulet består af følgende prøve(r):

De naturvidenskabelige ideers historie 

Formål:

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

• demonstrerer indsigt i naturvidenskabernes historie og deres samspil med den kulturelle udvikling, herunder forholdet mellem naturvidenskab og teknologi
• besidder kendskab til metodiske overvejelser i forbindelse med historiske studier af naturvidenskaberne
• demonstrerer forståelse for naturvidenskaben som vidensform.

Undervisningsform:

Seminar: Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Undervisningssprog:

Dansk.

Kursusbeskrivelse:

Disciplinen omhandler naturvidenskaberne og deres samspil med andre traditioner fra antikken til moderne tid. Hovedvægt lægges på tiden efter renæssancen. I disciplinen belyses for det første hvorledes samspillet med andre vidensformer har udfoldet sig, og i hvilke sociale og institutionelle rammer. For det andet behandles naturvidenskabernes forhold til den kulturelle udvikling generelt, herunder forholdet mellem naturvidenskab og teknologi. For det tredie diskuteres forskellige historisk forankrede metodiske overvejelser over, hvad der specifikt karakteriserer naturvidenskab som vidensform.

Prøveform:

Inden for en nærmere angivet del af disciplinens pensum afleverer den studerende en synopsis på maksimalt 2 sider, der skitserer en given filosofisk problemstilling. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende 30 minutters mundtlig eksamination. Forudsætningen for at indstille sig til eksamen er, at den studerende har deltaget aktivt i mindst 75 % af den udbudte undervisning. 

Eksamen i ’De naturvidenskabelige ideers historie’ aflægges i januar 2012.

Studium Generale I

Formål:

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende: 

• har opnået elementære kundskaber inden for litteratur- og materialesøgning
• har opnået kendskab til grundlæggende akademiske tekststandarder
• har forstået betydningen af universitetets og forskningens institutionshistorie for idéhistorie som fag
• har opnået indsigt i de grundlæggende problemstillinger, herunder videnskabsteoretiske, i idéhistorie som fag.

Undervisningsform:

Seminar: ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder. 

Undervisningssprog:

Dansk eller engelsk. 

Kursusbeskrivelse:

Disciplinen har til formål at indføre den studerende i generelle akademiske standarder, herunder universitetets historiske og aktuelle rolle som forsknings-, uddannelses- og vidensdelings- og kulturinstitution. Disciplinen fokuserer på de praktiske teoretiske og analytiske problemstillinger, der kendetegner omgang med akademisk viden og skal endvidere medvirke til at præsentere den studerende for idéhistories faglige traditioner, metoder og placering på universitetet. 

Prøveform:

Prøven aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af prøven nødvendige niveau. 

Eksamen i ’De naturvidenskabelige ideers historie’ aflægges i sommeren 2012.

Studium Generale II

Formål:

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

• demonstrerer indsigt i og forståelse for det akademiske vidensfelts historie, forskningsmetoder og aktuelle problematikker
• besidder kendskab til videnskabsteoretiske positioner og metodiske overvejelser i forbindelse med studiet af videnskab, herunder idéhistoriske fagtraditioner og analysemetoder
• formår at analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• kan vurdere konsekvenser af forskellige videnskabelige valg og metoder. 

Undervisningsform:

Seminar: Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder. 

Undervisningssprog:

Dansk eller engelsk.

Kursusbeskrivelse:

Disciplinen tager over, hvor Studium generale I slap, idet der nu sættes fokus på den humanistiske videnskabelighed i almindelighed og idéhistoriefagets traditioner og metoder i særdeleshed. Gennem et repræsentativt udvalg af nyere teoridannelser, metoder og forskningstraditioner fokuseres på idéhistoriens videnskabelige grundlagsproblemer og en refleksiv udfoldelse af idéhistorie i praksis. Disciplinen har således til hensigt at udvikle den studerendes refleksive kompetencer, for så vidt som det er idéhistoriens placering på det videnskabsteoretiske landkort, der er i centrum. 

Prøveform:

Under forudsætning af undervisningsdeltagelse består prøven af tre bundne skriftlige opgaver (maks. 5 sider pr. opgave) der udleveres og besvares i løbet af semestret. De tre opgaver samles i en portefølje, der indleveres til samlet bedømmelse. Ved undervisnings-deltagelse forstås aktiv deltagelse i mindst 75% af den udbudte undervisning. 

Eksamen i ’Studium Generale II’ aflægges i sommeren 2012. 

For nærmere oplysninger om prøveformer m.v. henvises til studieordningen for bacheloruddannelsen i idéhistorie (2010). 

Tid og sted for undervisningen

Studiet er på årsbasis tilrettelagt som otte lørdagsseminarer på Aarhus Universitet

(kl. 10.00 - 19.00):

1. seminar lørdag den 3. september 2011

2. seminar lørdag den 1. oktober 2011

3. seminar lørdag den 29. oktober 2011

4. seminar lørdag den 26. november 2011

5. seminar lørdag den 4. februar 2012

6. seminar lørdag den 3. marts 2012

7. seminar lørdag den 31. marts 2012

8. seminar lørdag den 28. april 2012

Der tages forbehold for eventuelle ændringer af seminartidspunkter. 

En stor del af studiet vil være selvstudium. På grund af den begrænsede tid vil en stor del af undervisningen være foredrag med efterfølgende diskussion; deltagerne opfordres derfor meget til at danne studiegrupper.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på Mennesket, naturen og verden – et strejftog i videnskabernes historie og filosofi med studiestart i september 2011 skal ske senest 1. maj 2011. 

Ansøgningsskema: Se link øverst på siden
Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives. 

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser samt en beskrivelse af eventuel anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer. Endvidere er du velkommen til at begrunde din interesse for kurset. 

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. 

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C 

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger før, du får svar. 

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. 

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er 7.500 kr. fordelt med 3.750 kr. pr. semester. 

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. 

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer. 

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. 

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelig lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder. 

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre. 

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse. 

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg. 

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. 

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. 

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. 

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. 

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. 

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk 

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. 

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. 

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). 

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. 

Kontaktpersoner og lærere

Uddannelsen udbydes af Studienævnet for Filosofi og Idéhistorie. Undervisningen varetages af lærere ved Institut for Filosofi og Idéhistorie samt gæsteforedragsholdere. 

Holdet ledes af:

Ekstern lektor, ph.d. Hans Henrik Hjermitslev

Institut for Filosofi og Idéhistorie

Tlf.: 8942 2123

E-mail: idehhh@hum.au.dk 

Studievejledning

Træffetider, telefonnumre og adresser for studievejledningen ved Institut for Filosofi og Idéhistorie kan findes på vejledningens hjemmeside: www.ifi.au.dk/vejledning

Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser. 

Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00. 

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu 

Studienævn og fakultet

Mennesket, naturen og verden hører hjemme under Institut for Filosofi og Idéhistorie under det humanistiske hovedområde ved Aarhus Universitet. 

Studienævnet for Filosofi og Idéhistorie har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og eksamen. 

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 652 af 24. juni 2012 med senere ændringer, § 5
• Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (bacheloradgangsbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

• Studieordningen for bacheloruddannelsen i idéhistorie (2010).