Introduktion

Udbuddet er tilrettelagt af Institut for Filosofi og Idéhistorie, Afdeling for Idéhistorie som en del af grundfagsuddannelsen i idéhistorie og omfatter disciplinerne ’Hovedværksopgaven’, ’De økonomiske og politiske ideers historie’ og ’Socialiseringens idéhistorie’ (jf. 2010-studieordningen).

Uddannelsen er et et-årigt deltidsstudium, der kan tages sideløbende med andet arbejde.

Målgruppe

Kurset retter sig mod alle med en interesse for nyere historie og tænkning. Kurset er også for alle, der er interesseret i, hvorledes ideer formuleret på baggrund af historiske erfaringer er slået igennem i den bredere offentlighed. Kursister med interesse for centrale forestillinger om mennesket som eksistentielt, kulturbærende og samfundsskabt væsen vil således blive stimuleret til at gennemtænke oprindelsen til de problemstillinger, der i dag berører det moderne menneskes situation.

Sigtet med kurset er opøvelsen af centrale humanistiske kompetencer, når det gælder historisk viden og evnen til at reflektere over idéers bredere samspil med teoretiske beskrivelser og analyser af den moderne verden. På baggrund af studiet og arbejdet med politiske og idéhistoriske analyser af aktuelle politiske transformationer opøver kursisten en evne til at forstå, beskrive og kritisere aktuelle forestillinger om forholdet mellem menneske, historie og samfund.

Tilrettelæggelse

Forløbet strækker sig over 2 semestre fra september 2011 til august 2012 og vægter 30 ECTS-point (0,5 årsværk), dvs. 15 ECTS-point (0,25 årsværk) pr. semester.

60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.

Adgangskrav

Forudsætningen for optagelse på studiet kræver en gymnasial uddannelse med dansk på A-niveau, historie eller idéhistorie eller samtidshistorie på B-niveau, engelsk på B-niveau samt yderligere et fremmedsprog på A-niveau – dog kun på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse skal vedlægges ansøgning om optagelse.

Fagligt indhold

Vort samfunds politiske institutioner, idéer og ideologier har en lang historie. Dette kursus undersøger, hvorfor samfundet kom til at se lige præcis sådan her ud. Hvilke tanker og udviklinger skabte vores samfund? Hvad er vor tidsalders bærende idéer og forestillinger, og hvad er deres opkomst og forhistorie? Kurset er idéhistorisk, hvilket vil sige, at idéernes og institutionernes opkomst skal undersøges i deres samtids kontekst og litteratur. Der vil derfor blive læst en lang række klassiske politiske tænkere, samtidig med at der vil blive givet den historiske og idémæssige baggrund for at forstå disse tekster og deres efterliv helt op til i dag.

Sigtet med kurset er opøvelsen af centrale humanistiske kompetencer, når det gælder historisk, politisk og filosofisk viden samt evnen til at reflektere over ideers bredere samspil med teoretiske beskrivelser og analyser af den moderne verden. På baggrund af studiet og arbejdet med politiske og idéhistoriske klassikere opøver kursisten en evne til at forstå, beskrive og kritisere aktuelle forestillinger om forholdet mellem menneske, historie og samfund.

Helt konkret er kurset delt op i otte tematiske og kronologiske moduler. Der vil blive læst uddrag af hver periodes politisk-filosofiske hovedværker, lige som der vil blive forelæst over teksterne samt perioden og dens væsentligste temaer.

Udbytte

Kursets målsætning er at introducere til aktuel politisk tænkning samt at skærpe kursusdeltagernes diagnostiske kunnen i forhold til såvel historiske som aktuelle politiske diskussioner. Igennem arbejdet med den politiske, filosofiske og sociologiske teoris aktuelle tematikker opøves kursistens evne til at reflektere over og arbejde med politiske, sociologiske og filosofiske problemstillinger samt en evne til at forstå, beskrive og kritisere politiske, filosofiske og historiske fænomener

Den konkrete plan ser således ud (ret til ændringer forbeholdes):

Politik og statsræson

1. seminar, 3. september 2011

Den moderne politik kan siges at opstå i Renæssancen, hvor vi ser en begyndende adskillelse af religion og politik. Politik bliver sit eget formål med sine egne midler og logikker, der ikke kan reduceres til moralske eller religiøse forskrifter. Herigennem opstår politikbegrebet, som vi kender det, men også det langt mere forkætrede begreb om statsræson som paven kaldte for ’djævlens ræson’. Statsræson fremstilles ofte som kynisk magtpolitik uden moralske skrupler men handler snarere om, hvorledes politikken får sit eget handlerum, sine egne begrundelser og vidensgrundlag.

Denne første gang skal vi altså se på politikkens selvstændiggørelse, og hvilke mål og midler der bliver politikkens. Det kommer til at handle om magtens praktiske og administrative side: hvordan opnår magten det, den ønsker? Litteraturen til denne gang er den moderne politiske teoris første klassiker Niccolo Machiavellis Fyrsten, der handler om den nødvendige magtpolitik men også mindre kendte tekster af Erasmus, Giovanni Botero m.fl., der handler om, hvordan man får magten til at virke i hverdagen.

Legitimitet og suverænitet

2. seminar. 1. oktober 2011

Enhver offentlig handling må kunne legitimere og begrunde sig som værende retmæssig, god, fredelig eller andet. Det gælder også for de politiske styreformer, og i 15-1700-tallet ser vi en masse litteratur om det ’gode styre’, den ’retfærdige konge’ og den ’frie republik’. De politiske tænkere arbejder med spørgsmålet om den politiske magts indretning, hvad der kan gøre den legitim, og hvorfor vi skal adlyde. Spørgsmålet om autoritet og lydighed handler om den juridiske side af magten: hvad er magtens grundlag? Hvad er herskerens og undersåttens rettigheder og forpligtelser?

Denne gang kommer det altså til at handle om statens og politikkens måde at præsentere sig selv på, og måden at gøre sig forståelig og autoritativ overfor andre stater og overfor undersåtterne. Litteraturen til denne gang er uddrag fra Thomas Hobbes: Leviathan, der begrunder en royal og måske endda despotisk styreform, samt John Locke: Anden afhandling om styreformen, der er et forsvarsskrift for det indskrænkede monarki eller det liberale styre. Disse to tekster bliver afgørende for al senere politisk tænkning om, hvori det gode styre og den retfærdige hersker består.

Ret, civilsamfund og marked

3. seminar. 29. oktober 2011

Samfundet findes ikke bare. Det opstår og skabes i den samme proces, hvormed staten definerer sit område. Hermed opdages og formes et civilsamfund befolket af privatindivider, der som enkeltindivider interagerer med staten som retssubjekter og med hinanden ’ude i samfundet’ som økonomiske interessesubjekter. Begreber om ret, marked og civilsamfund bliver måder for den politiske filosofi at forstå, hvorledes mennesket er og handler i moderne tid. Nu er det ikke længere først og fremmest er religion, slægt og tradition, der omkranser og bestemmer mennesker, som det var i det lille, overskuelige præmoderne samfund. Nu er den enkeltes liv derimod præget af en stadigt voksende relationer mellem fremmede og af den helt afgørende relation mellem det enkelte individ og statsmagten.

Denne gang er temaet derfor det samfundsmæssige. Hvad sker der mellem mennesker i det moderne samfund, og hvorledes tænker den politiske filosofi herom? Litteraturen til denne gang er uddrag fra Montesquies Om lovenes ånd, hans italienske samtidige Cesare Beccaria: Om forbrydelse og straf, der begge beskriver retsstatens principper og privatlivets friheder. Vi skal også læse politisk-økonomiske tekster fra den såkaldte skotske oplysning, herunder uddrag fra Adam Smith: Nationernes velstand, Bernard Mandevilles satiriske Fabel om bierne samt tekster af David Hume, der alle drejer sig om det nye økonomiske, interessedrevne menneske i den meget tidlige kapitalisme.

Krig, fred og stat

4. seminar. 26. november 2011

Krig skaber stater, og stater skaber krige. Således har en berømt sociolog sagt, og der er da også en lang række forbindelser imellem krigsførelse og statsdannelse. Helt op til starten af det 19. Århundrede var 60-70 % af statens budgetter dedikeret til krigsførelse og afbetaling på krigsgæld. Krig var, hvad stater gjorde, og krigsførelsen skabte de stater, vi kender i dag: både staternes grænser, men også deres skatteinddrivning, embedsapparat, infrastruktur, uddannelsessystem og meget andet. Krigen skaber alt i sit billede, da det handler om overlevelse eller tilintetgørelse. Den politiske filosofi har altid været optaget af spørgsmålet om krig og fred: om krigens gru men også dens uomgængelighed og måske nødvendighed; om fredens svære vilkår; og i moderne tid, hvorledes krig og vold bliver statens monopol.

Litteraturen til denne gang er tre berømte tyske tænkere, nemlig Immanuel Kant: Den evige fred, der handler om, hvorledes krigen driver den politiske udvikling frem imod den gode republik og måske freden; uddrag af G.W.F. Hegel: Retsfilosofi, der udlægger statens selvforståelse; samt endelig det måske mest kendte krigsværk, Carl von Clausewitz: Om krig, der handler om både, hvad krig er filosofisk set, og hvorledes man skal udkæmpe den. Clausewitz er også kendt for sætningen: ”Krig er politik med andre midler”. Sætningen viser hvorledes, der er en tæt forbindelse mellem krig, fred og stat.

Oplysning og modoplysning

5. seminar. 4. februar 2012

Oplysningstiden er uden sammenligning den vigtigste epoke i den europæiske idéhistorie. Men det ville være forkert at tro, at frigørelse, sekularisering og demokrati generelt blev accepteret i dens samtid eller senere. Der var – og er – en voldsom idékamp, om hvad mennesket er, kan og bør være. Man kan spidsformulere kampen, for oplysningsfilosofferne mener, at mennesket bør gå oprejst fra umyndighed til myndighed og tage hånd om deres egen skæbne. Mens deres modstandere i modoplysningen mener, at mennesket bør forblive på knæ, folde hænderne i bøn, og lade Gud om at bestemme historiens gang. Vi skal se på oplysningsfilosofiens program og tekster – det moderne som et politisk, filosofisk, moralsk og videnskabeligt projekt for mennesket selv – og på dens religiøse kritikere, der ønsker at fastholde skaberkraften hos Gud. Der bliver derfor også anledning til at diskutere den aktuelle strid om sekularisme, ny ateisme og religiøs anti-sekularisme, der ofte har oplysningstiden som sit positive eller negative omdrejningspunkt. Litteraturen til denne gang vil være en række mindre tekster af oplysningsfilosofferne Voltaire, Condorcet, Kant og Rousseau, der fremsætter et program for frihed. Der vil også være tekster af kritikerne i modoplysningen, bl.a. Edmund Burke og Joseph de Maistre, der forsøger at genfremsætte nødvendigheden af autoritet og religion.

Folkesuverænitet og demokrati

6. seminar. 3. marts 2012

Demokrati er i dag et selvfølgeligt begreb og den eneste legitime styreform i Vesten. Sådan har det ikke altid været. Demokrati er historisk set blevet set som enten umuligt eller forfærdeligt. I alle den vestlige histories klassesamfund er det blevet set som et klassestyre regeret af den forkerte klasse, nemlig underklassen. I overgangen til moderne tid, i det 17. og 18. århundrede, ser vi de første egentlige forsvar for demokratiet, og vi ser, hvorledes politiske filosoffer tager ideen om royal suverænitet og sætter folket ind på kongens plads som den retmæssige hersker. At gøre demokrati til en positiv værdi og en fornuftig styreform krævede et helt nyt politisk sprog, og vi skal langt op i historien – faktisk helt frem til 1945 – før demokratiet får den status, det har i dag, som den eneste legitime styreform. Demokrati er ikke kun en politisk filosofi eller styreform. Det handler også om inkluderingen af folk i det politiske. Det drejer sig om fattige, arbejdere, unge og kvinder, der ikke før havde haft en plads og stemme. Det handler ligeledes om dannelsen af et nationalt folk.

Litteraturen til denne gang vil være tekster, der forsøger at forstå og forklare det nye folkesuverænitetsprincip. Omdrejningspunktet vil være Jean Jacques Rousseau: Samfundspagten. Vi vil også læse en række andre tekster af bl.a. Benjamin Constant: Om antik og moderne frihed, der prøver at gøre demokratiet regerbart ved at omdanne det til et repræsentativt demokrati.

Den amerikanske revolution og det moderne samfund

7. seminar. 31. marts 2012

Den amerikanske revolution var ikke vigtig for den europæiske bevidsthed og fylder i dag ikke meget i vores historiebøger og politisk-filosofiske opslagsværker. Men frihedskampen, revolutionen og skabelsen af et helt nyt samfund og en helt ny politisk orden var afgørende med til at danne og formulere det moderne samfund. Spørgsmål om magtens rækkevidde versus individets frihed var helt afgørende for de amerikanske revolutionære. Skulle folk være optændt af republikansk dyd eller var det nok at de koncentrerede sig om deres private, økonomiske interesser? Er magten altid farlig? Hvad er forholdet mellem masserne og eliten, og hvordan skabes der plads til begge? Skal USA blande sig i verdens anliggender eller passe sig selv? Disse og mange lignende spørgsmål skulle finde en praktisk løsning, da amerikanerne havde fået tilkæmpet sig uafhængighed. Der skulle skabes et nyt politisk system. Ud af det kom der en stor politisk-filosofisk litteratur, hovedstaden Washington med dens nye magtapparat, og et moderne, privatkapitalistisk samfund. De store debatter og beslutninger i perioden fra cirka 1760-1800 har stadig afgørende betydning for det nuværende amerikanske samfund og dermed også for resten af verden.

Litteraturen til denne gang vil være tekster af de amerikanske revolutionære såsom Thomas Jefferson, Thomas Paine, George Washington, Benjamin Franklin, James Madison og de vigtige Føderalistpapirer. Vi skal også læse uddrag af den måske vigtigste Amerika-fortolker franskmanden Alexis de Tocqueville: Demokratiet i Amerika.

Den franske revolution og ideologiernes opkomst

8. seminar. 28. april 2012

Det er ikke den amerikanske men den franske revolution, der er alle revolutioners moder. Det skyldes, at det er her, vi ser begyndelsen på den ideologiske opdeling af det politiske spektrum i reaktionære og progressive, i liberale, socialister og konservative. Hvorledes man står i forhold til den franske revolution, viser hvor man står politisk. Den franske revolution er et fortættet politisk laboratorium, hvor man ser en lang række ting gennemspillet. Det er med til at skabe omdrejningspunkter for de næste århundreders politiske filosofi og praksis: revolution, kontrarevolution, terrorregime, demokrati, sociallovgivning versus frimarkedskapitalisme, massernes indtog i politik etc. Ved at analysere den franske revolution ser vi konturerne og konfliktlinjerne for den moderne verdens politiske og sociale landskab.

Litteraturen til denne gang vil være tekster af de franske revolutionære såsom Robespierre, Marat og Saint-Just, men vi vil også slutte af med at læse Hannah Arendt: Om revolution, der diskuterer den amerikanske overfor den franske revolution, og hvorledes de begge peger frem imod nutidens muligheder og problemer.

Prøver

Hovedværksopgaven

Formål:

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

• udviser færdighed i grundlæggende idéhistorisk tekst-, argumentations- og begrebsanalyse, herunder evnen til at forstå og redegøre for en teksts grundlæggende metodiske valg
• demonstrerer evne til på kvalificeret måde at diskutere en idéhistorisk tekst med udgangspunkt i den valgte problemstilling
• demonstrerer evne til at placere tekster i en relevant kontekst
• demonstrerer evne til at behandle værket selvstændigt og kritisk
• udviser evne til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt og flydende sprog.

Undervisningsform:

Den studerende kan undervejs i processen indgå i såvel et kollektivt som et individuelt/gruppebaseret vejledningsforløb.

Undervisningssprog:

Dansk

Kursusbeskrivelse:

I samråd med en vejleder vælges ét (subsidiært to) idéhistorisk(e) hovedværk(er), som analyseres med udgangspunkt i en nærmere fastlagt problemstilling eller tematik.

Prøveformer:

Hovedværksopgaven består af en skriftlig opgave af maks. 15 siders omfang med efterfølgende mundtlig dialog af 1 times varighed (inkl. votering). Opgavens endelige titel aftales med en vejleder fire uger inden aflevering. På baggrund af den skriftlige besvarelse udarbejder vejleder og censor et votum, som dels indeholder en kort vurdering af opgaven, dels forskellige spørgsmål, som kan tages op ved den mundtlige dialog.

Socialiseringens idéhistorie

Formål:

Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

• demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger i de forskellige moderne idédannelser, der sætter fokus på forholdet mellem individ og fællesskab
• formår at analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• demonstrerer en grundlæggende forståelse for socialiseringsformernes egenart og samspil
• kan vurdere de psykologiske, sociale, kulturelle og politiske forudsætninger for og konsekvenser af forskellige socialisationsformer.

Undervisningsform:

Seminar. Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Undervisningssprog:

Dansk

Kursusbeskrivelse:

Disciplinen omhandler forholdet mellem den enkelte og fællesskabet og tematiserer således de forskellige opdragelses-, tilpasnings-, og identitetsdannelsesprocedurer, der tilsammen er med til at bestemme, hvorledes et individ optages i et givet kulturelt, politisk eller socialt fællesskab. Dermed spænder socialiseringens idéhistorie over discipliner som eksempelvis moral- og socialfilosofi, sociologi, psykologi, pædagogik mv. I disciplinen gennemgås hovedværker og tekster med hovedvægten på perioden fra oplysningen til i dag.

Prøveformer:

Undervisningsdeltagelse. Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, hvor man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.

De politiske og økonomiske ideers historie

Formål:

Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

• demonstrerer indsigt i og forståelse for nyere politiske og økonomiske idédannelser, herunder evnen til at skelne mellem forskellige hovedstrømninger
• demonstrerer viden om grundlæggende temaer inden for den politiske og økonomiske idéhistorie som fx demokrati, stat, kapitalisme, folk etc.
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• besidder evnen til at vurdere konsekvenser af de forskellige politiske og økonomiske idédannelser.

Undervisningsform:

Seminar. Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Undervisningssprog:

Dansk

Kursusbeskrivelse:

Disciplinen omhandler de måder, hvorpå man i den nyere vesteuropæiske historie har tematiseret stats- og samfundsdannelsen. Der fokuseres på de forskellige beskrivelser af og begrundelser for samfundets politiske indretninger, dets juridiske strukturer og retslige regulationer samt dets økonomiske reproduktions- og samkvemsformer. I disciplinen gennemgås hovedværker og tekster med hovedvægten på perioden fra 1500 og frem til i dag. Der læses først og fremmest tekster fra den politiske filosofis historie samt i mindre omfang fra den politiske økonomis teorihistorie.

Prøveformer

Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, hvor man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.

Det er tidligst muligt at aflægge eksamen i sommeren 2012.

For nærmere oplysninger om prøvetype og prøveformer m.v. henvises til studieordningen for bacheloruddannelsen i idéhistorie (2010).

Tid og sted for undervisningen

Studiet er på årsbasis tilrettelagt som otte lørdagsseminarer på Aarhus Universitet (kl. 10.00 - 19.00):

1. seminar lørdag den 3. september 2011

2. seminar lørdag den 1. oktober 2011

3. seminar lørdag den 29. oktober 2011

4. seminar lørdag den 26. november 2011

5. seminar lørdag den 4. februar 2012

6. seminar lørdag den 3. marts 2012

7. seminar lørdag den 31. marts 2012

8. seminar lørdag den 28. april 2012

Der tages forbehold for eventuelle ændringer af seminartidspunkter.

En stor del af studiet vil være selvstudium. På grund af den begrænsede tid vil en stor del af undervisningen være foredrag med efterfølgende diskussion; deltagerne opfordres derfor meget til at danne studiegrupper.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på Politikkens transformation og aktualitet med studiestart i september 2011 skal ske senest 1. maj 2011.

Ansøgningsskema: Se link øverst på siden
Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser samt en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer. Derudover er du velkommen til at redegøre for din interesse for kurset.

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er 7.500 kr. fordelt med 3.750 pr. semester.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og lærere

Uddannelsen udbydes af Studienævnet for Filosofi og Idéhistorie. Undervisningen varetages af lærere ved Institut for Filosofi og Idéhistorie samt gæsteforedragsholdere.

Holdet ledes af:
Lektor Mikkel Thorup
Institut for Filosofi og Idéhistorie
Tlf.: 8942 2121
E-mail:  idemt@hum.au.dk

Studievejledning

Træffetider, telefonnumre og adresser for studievejledningen ved Institut for Filosofi og Idéhistorie kan findes på vejledningens hjemmeside: www.ifi.au.dk/vejledning

Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Studienævn og fakultet

Politikkens transformation og aktualitet hører hjemme under Institut for Filosofi og Idéhistorie under det humanistiske hovedområde ved Aarhus Universitet.

Studienævnet for Filosofi og Idéhistorie har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og eksamen.

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 652 af 24. juni 2012 med senere ændringer, § 5
• Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (bacheloradgangsbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

• Studieordningen for bacheloruddannelsen i idéhistorie (2010).