Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2011-12 » 2011521 Fagpakken Interaktive digitale medier

Fagpakken Interaktive digitale medier


Fagpakken beskæftiger sig med de grundlæggende udtryk i digitale medier. Der bliver lagt særlig vægt på kommunikation , audiovisuel narration og interaktion. Desuden behandler kurset de ekstra kræfter, der slippes løs, når medier bliver digitale, interaktive og arbejder sammen. Deltagerne bliver præsenteret for relevant teori om medieudtryk og betydning, og de får erfaring med praktisk anvendelse af centrale it-værktøjer til behandling af digitale medier på et basalt og introducerende niveau. Herunder: Webteknologi (produktion, analyse og fortolkning af kommunikative udtryk), audiovisuel storytelling (audiovisuel produktion, vurdering af forholdet mellem lyd og billede) samt interaktionsformer i digitale medier (produktion af audiovisuel interaktion, vurdering af interaktionsformer).

Målgruppe 

Kurset er målrettet studerende, der allerede arbejder med interaktionsdesign og multimedier, men som ønsker at udvide deres kompetencer. Det drejer sig primært om studerende, der arbejder professionelt med kommunikation, design og produktudvikling af interaktive multimedier. Kurset giver kompetencer til at anvende IT kommunikativt og udtryksmæssigt – eksempelvis i opbygningen af en webidentitet, samt undervisere i IT på de gymnasiale uddannelser.

Deltagerne opnår grundlæggende kompetencer med henblik på at kunne:

  • Planlægge og producere websites og interaktive audiovisuelle medier.
  • Opnå et bestemt udtryk gennem interaktive digitale medier.
  • Analysere og fortolke interaktive digitale medier, herunder kommunikationsformer, samspillet mellem lyd og billede, fortælleformer og interaktionsformer (f.eks. konflikten mellem narrative og interaktive elementer i digitale produkter).

Undervisningen kombinerer e-læring og holdundervisning med fremmøde på Aarhus Universitets faciliteter i IT-byen, Katrinebjerg

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.01.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk