Fagpakken Arbejdspraksis og it
It-systemer bør være en ressource og levere understøttelse til organisationens arbejdsprocesser. Desværre sker det ofte, at it-systemer i stedet besværliggør eller hindrer medarbejdere i, at udføre deres arbejdsopgaver. Det skyldes tit, at den forståelse og model af arbejdsprocessen, der ligger i it-systemet ikke er i overensstemmelse med, hvordan arbejdet konkret udføres. Fx ved at it-systemet foreskriver, at arbejdsopgaver udføres i en bestemt rækkefølge, eller at bestemte oplysninger skal være indtastet før, man kan gå videre.
Kurset sigter for det første på, at synliggøre og diskutere forholdet mellem it-systemers formelle modeller af arbejde med det konkrete arbejdes uformelle modeller. For det andet får deltagerne en række metoder (interview og observation) til at undersøge og beskrive det faktiske arbejde, således at der i it-systemet indbygges en forståelse og model af arbejdet, der understøtter dette. Deltagerne lærer således at skabe viden om arbejdsprocesser og analysere og lave repræsentationer af disse, således at de kan indgå i udvikling eller tilpasning af it-systemer.
Målgruppe
Målgruppen er medarbejdere, der arbejder med anskaffelse, implementering, tilpasning eller design af it-systemer, og som har brug for at kunne analysere arbejdsprocesser for at opnå en optimalt udnyttelse af it.




