Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2011-12 » 2011561 Fagpakken Vidensdeling, it og organisation

Fagpakken Vidensdeling, it og organisation


Vidensdeling, it og organisation giver dig teoretisk og praktisk viden om, hvordan it kan understøtte opbygning af viden, tilrettelæggelse af vidensdeling og organisering af praksisfællesskaber med henblik på, at organisationers vidensressourcer udnyttes og forankres bedre i organisationen. Faget tager afsæt i teorier om viden, vidensdeling og organisatorisk læring. Det er et mål for kurset at koble teorierne med konkrete cases fra deltagernes egne organisationer. Så vidt muligt udvikler deltagerne individuelt eller i grupper egne cases, så litteraturen på kurset kan forankres og perspektiveres i forhold til faktiske udfordringer i organisationer. Disse cases kan spænde vidt fra løst organiserede sammenhænge (netværk) til mere formelle strukturer i større organisationer. Kurset giver en bred introduktion til forskellige typer af it med potentialer i relation til vidensdeling. Fokus er på sociale medier/social software, og målet er at gøre kursisterne i stand til at skelne mellem potentialerne i forskellige typer af it.

Deltagerne opnår kompetencer til at:

  • analysere og identificere behovet for it-støttet vidensdeling i konkrete situationer,
  • vurdere potentialerne i forskellige typer af it til støtte af vidensdeling i forhold til en organisations behov,
  • forstå sammenhængen mellem teori om vidensdeling og den konkrete udformning af it-støttet vidensdeling,
  • indgå i udvikling og tilrettelæggelse af it-støttet vidensdeling og organisatorisk læring

Målgruppe

Faget rettet sig mod personer, der arbejder eller skal arbejde med vidensdeling og vidensdelingssystemer i organisationer – det være sig i grupper, afdelinger, netværk eller mere generelt i organisationen, herunder evt. organisatorisk læring.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.01.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk