Introduktion

Implementering af it i sundhedsvæsenet stiller specielle krav og udfordringer på grund af denne sektors særegne karakteristika. Organisationerne er præget af stærke professioner såsom læger og sygeplejersker, der har højt kompetenceniveau og arbejder med stor autonomi og ansvarlighed set i forhold til pleje og behandling. Opgavekompleksiteten og specialiseringsgraden er høj og går hånd i hånd med forsøg på standardisering og regulering. Ledelse som selvstændigt udskilt enhed er et relativt nyt fænomen, og styringsambitioner løber ind i at blive afkoblet på lavere organisationsniveauer.

De danske regioner arbejder intensivt med indførelse af it i sundhedsvæsenet og herunder især EPJ. Implementering af disse systemer vil i løbet af de næste år øges markant. Der er i den forbindelse et stærkt stigende behov personer, der har et indgående kendskab til de specifikke udfordringer som implementering af it i sundhedsvæsenet stiller. Det drejer sig ikke blot om den overordnede ledelse af implementerings-processer, men også om på mellemleder- eller projektmedarbejder-niveau at kunne håndtere både de organisatoriske, de it-mæssige og de projektmæssige udfordringer.

Fagpakken vil bibringe deltagerne teorier og begreber til forståelse og analyse af implementering af it i sundhedsvæsenet, samt redskaber til håndtering af disse. Kurset vil vægte inddragelse af deltagernes egne erfaringer med implementering af it i sundhedsvæsenet i form af præsentationer for andre deltagere, gennem skriftlige opgaver undervejs og i eksamensopgaven.

Fagpakkeoversigt

De fagpakker der udbydes under de tre specialiseringer i Master i it finder du på www.master-it-vest.dk

Målgruppe

Ansatte i sundhedsvæsenet, der arbejder med implementering af it – fx EPJ- eller it-ansvarlige – samt ansatte i det private, der arbejder med it-systemer til sundhedsvæsenet.

Kompetenceprofil

Mål

Som deltager i denne fagpakke lærer man at bruge konkrete redskaber til støtte for implementering af IT i sundhedsvæsenet, at identificere, analysere og reflektere over udfordringer implementering af it i sundhedsvæsenet stiller samt at kunne håndtere forskellige modeller for, hvorledes sådanne processer kan gennemtænkes og analyseres.

Viden

Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden og forståelse for teorier, metoder og modeller indenfor følgende områder:

• implementeringsprocesser i sundhedsvæsenet
• sundhedsvæsenets karakteristika som organisation
• håndtering af interessenter i sundhedsvæsenet
• ledelses- og styringsudfordringer i sundhedsvæsenet
• projekthåndtering, blandt andet redskaber til planlægning af projektgennemførelser
• arbejds- og proces-beskrivelser.

Den studerende skal ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner.

Kompetencer

Det sker under inddragelse af de relevante dele af fagområdets teorier, metoder og modeller. Helt konkret forventes det, at deltageren efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• at blive en kompetent medspiller i implementeringsprocesser gennem tilegnelse af teori samt ved refleksion over egen praksis
• at forstå dynamikken og udfordringer i implementeringsprocesser
• at kende forskellige teorier, metoder og modellers styrker og svagheder
• på baggrund af disse styrker og svagheder kunne vælge og argumentere for valget af teorier, metoder og modeller til håndtering og analyse af implementering af it.

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at analysere og reflektere over de udfordringer implementering stiller, således at vedkommende fremover til kunne indgå aktivt og kompetent i implementerings-processer. Den studerende skal kunne argumentere for de valgte teorier, metoder og analyse i eksamensopgaven.

Fagligt indhold

Hvad sker der i en implementeringsproces? Modeller og teorier (1 dag)

Implementerings-processer kan være helt rutine-prægede opgraderinger af eksisterende soft- og hardware, men også komplicerede, svært forudsigelige processer, hvis udkomme m.h.t. tid, ressourceforbrug og ønskede mål kan være usikre.

Der findes en række forskellige tilgange til, hvordan implementerings-processer i sundhedsvæsenet kan anskues og forklares: fx Diffusion of Innoviation (DOI); Technology Acceptance Model (TAM); Information Technology Acceptance Model (ITAM); Social Cognitive Theory; Fit between Individuals, Task and Technology (FITT); Social factors models; socio-technical models og social change models. Dybest set hænger dette sammen med, at videnskab om sociale handlinger og organisationsformer ikke på samme måde som naturvidenskab kan omfattes af én form for videnskabelighed.

I temaet ”implementeringsteori og -modeller” vil vi derfor give en kort introduktion til, hvorledes implementering generelt kan anskues, for derefter at gå dybere ind i nogle af de mest fremherskende måder at anskue emnet på i forbindelse med implementering af it i sundhedsvæsenet. Der vil på denne kursusgang blive givet et generelt overblik over disse teorier af underviser, mens deltagerne skal læse og forberede sig specifikt på de socio-tekniske, FITT og social change teorierne. Den socio-tekniske tilgang betragter implementerings-processer som et spørgsmål om, at få teknologi, arbejdsgange og organisation tilpasset og bragt i stabile relationer til hinanden; FITT (Fit between Individuals, Task and Technology) er en mere formaliseret og struktureret forlængelse af den socio-tekniske tilgang, men social change-tilgangen ser implementerings-processer som et spørgsmål om organisatorisk forandring.

Målet med denne del af kurset er, at give deltagerne en forståelse for det forskellige tilganges forskellige foci, styrker og ulemper.

Implementerings-processers udkomme (½ dag)

Indførelse af ny teknologi såsom fx it medfører erfaringsmæssigt en række intenderede såvel som ikke-intenderede konsekvenser. Orlikowski & Hoffman 1997 taler fx om ’anticipated’, ’emergent’ og ’opportunitic’ change, som henh. de planlagte, forventede forandringer, de uventede forandringer der viser sig som konsekvens af implementeringen, og endelig de mulige forandringer, der opstår og kan gribes undervejs. Dette spektrum af forandringer og deres udkomme kan det være godt at have i tankerne undervejs i implementeringsprocessen. Dette tema har således til formål at give et indblik i hvilke forskellige resultater implementeringsprocesser kan have. De ikke-intenderede konsekvenser er således velbeskrevet i forhold til elektronisk medicinadministration via bl.a. Ash’s artikler (Ash 2004 og 2007), mens konsekvenserne mere bredt rummer en mangfoldighed, som bl.a. er beskrevet af Vikkelsø (2005). Munkvold et al (2006) viser, hvorledes indførelse af it på den ene side medfører reduktion af redundans, som så imidlertid dukker op et andetsteds. Boulos & (Vikkelsø 2005) viser, hvorledes implementerings-processer kan være afgørende præget at, at blive fulgt tæt af en gruppe, der reflekterer over og handler i forhold til viften af forandringer i processen.

Sundhedsvæsenets organisationsform & professioner: forberedelse til interessent-analyse (1 dag)

Sundhedsvæsenet kan overordnet og trods sine mangfoldighed generelt ud fra sociologen Mintzberg’s karakteriseres som værende et professions-bureaukrati. Som navnet indikerer er det kendetegnet ved, at professionerne (læge-, sygepleje- og djøf-faggrupperne) har afgørende roller at skulle spille. Det giver nogle bestemte betingelser for beslutningsprocesser og forandringsinitiativer såsom fx indføring af ny teknologi. Dette vil i dette tema blive behandlet via en indføring i begrebet professions-bureaukrati, professions-begrebet og de forskellige logikker, dette medfører. Hermed er det også angivet, at professioner er afgørende interessenter og som sådanne centrale i ’stake-holder management’.

’Stake-holder management’ eller ’interessent analyse & håndtering’ (½ dag)

Som nævnt ovenfor er der mange parter, der er berørt af og har interesser i implementeringen af it –løsninger i sundhedsvæsenet. De væsentligste parter er de forskellige faggrupper, så som læger, sygeplejersker, sekretærer, jordemødre, som alle optræder i og har rollen som interessenter i processen.  Kendetegnende for disse grupper er, at de har en stor autonomi. Det betyder, at de vil have stor indflydelse på implementeringsprocessen. Derfor er det vigtigt inden selve implementeringsprocessen sættes i gang at lave en grundig interessentanalyse. Det indebærer at identificere interessenterne, deres indstilling til løsningen samt deres indflydelse.

I samme forbindelse er det vigtigt at kende til redskaber, som kan anvendes til såvel styring af interessenternes forventning som til konflikthåndtering.

It-projektarbejde (1 dag)

Stort set alle lidt større it-implementeringer bliver gennemført i projekter. Det gælder også i sundhedvæsenet. Derfor er det nyttigt at have en vis grundlæggende viden om hvad et projekt er og hvorledes det styres og gennemføres. It-projektarbejde-temaet er inddelt i følgende tre deltemaer:

• projekttyper og –organiseringer,
• projektforløb/-proces
• målformulering og måling af projektsucces.

Et it-implementeringsprojekt adskiller sig fra en lang række andre projekter - på flere måder (blandt andet ved at der ikke er stor indflydelse på det produkt, der skal udrulles).

Det er vigtigt at være fokuseret på både type og kontekst for det projekt, som man medvirker i. Det er også vigtigt at kende de strukurer og styringsmekanismer der anvendes i forbindelse med projektarbejdet.

Der anlægges to vinkler på emnet ’projektforløb/-proces’. Dels en generisk projektfremdriftsmodel, og dels en vinkel med et kraftigt fokus på implementering af store it-systemer (Markus og Tanis), indeholdende blandt andet en beskrivelse af hvilke faldgruber der er knyttet til implementeringens forskellige faser.

Det kan være vanskeligt at komme fra en formuleret strategi for brug af it til konkrete mål for enkelt applikationer/it-løsninger. Forskellige teknikker til nedbrydning og konkretisering præsenteres.

Projektsucces har mange dimensioner. En af disse dimensioner er selve implementeringsprocessen, hvor der traditionelt fokuseres på ’Cost’, ’Time’ (leveringstid) og ’Product’ (indhold). En anden dimension er produktet, hvor fokus kan være på ’Learning’, ’Value’ og ’Use’ (Nelson).

Fokus kan også være på det system, der implementeres, og forskellige former for kvaliteter knyttet til det (’Information quality’ System quality’ og ’Service quality’) samt brugen af løsningen (DeLone og McLean). Denne opdeling/sammenhæng leverer et væsentligt bidrag i forhold til at få et samlet overblik over it-implementeringen.

Planlægning og styring af it-projekter (1 dag)

Der er mange redskaber/værktøjer knyttet til projektledelses-disciplinen. En del af dem er knyttet til planlægningen. Det kan være planlægning og udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed, og det kan være planlægning af de delaktiviteter, som skal udføres i forbindelse med projektet. Nogle få centrale redskaber skal introduceres. Det drejer sig om følgende redskaber/deltemaer:

• planlægning og estimering
• risikostyring
• forandringsledelse.

Planlægningsdimensionen er rettet mod et projekts aktiviteter, disses tidsforbrug samt indbyrdes afhængigheder. Formålet er at identificere et projekts kritiske aktiviteter (de aktiviteter, hvor en forsinkelse resulterer i (mindst) en tilsvarende forsinkelse af hele projektet). Disse aktiviteter må ifølge sagens natur have en særlig opmærksomhed både i forbindelse med planlægningen og udførelsen.

I forbindelse med planlægning af et projekts aktiviteter vil der naturligt kunne være tale om usikkerhed, og dermed også forskellige former for risici. Måske tager aktiviteten længere tid end planlagt, fordi der er modstand mod aktiviteten og projektet. Disse usikkerheder og risici kan ikke undgås, men virkningen af dem kan reduceres ved på forhånd at lave analyser på hvilke risici der er og planlægge hvilke initiativer der kan sættes i værk for at reducere deres effekter.

De tidligere temaer om forandringer i organisationer skal her suppleres ’kogebogs-agtige’ retningslinjer (Kotter) for hvorledes forandringer i organisationer kan gennemføres (med succes!).

Afslutningsopgave: Vejledning, problemformulering, -løsning og skrivning (1 dag)

Undervejs i forløbet afsættes der tid til fælles og i grupper at arbejde med afslutningsopgaven, således at dette opstartes tidligt i kursusforløbet.

Der tages forbehold for indholdsændringer i forbindelse med den endelige planlægning af kurset.

Adgangskrav

Generelle forhold

Adgang til masteruddannelsen i it, specialiseringen i organisation er betinget af, at du har en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Ønsker du, at en valgfagpakke fra en anden specialisering end den specialisering du er optaget på skal indgå i uddannelsen, skal du opfylde adgangskravene for denne.

Adgangskrav for specialiseringen i organisation

Bacheloruddannelse i datalogi, bacheloruddannelse i informationsvidenskab, HA(dat.), HD(I), eller tilsvarende giver adgang til specialiseringen i organisation. Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang under forudsætning af, at du har:

• kendskab til udvikling og implementering af it i sundhedsvæsenet eller en anden organisation
• kendskab til grundlæggende it-begreber.

Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have erfaring med it-faglige og organisatoriske problemstillinger, som ligger inden for specialiseringens faglige område.

Det er vigtigt, at du motiverer din ansøgning, da motivationen kan være afgørende for, om du bliver optaget.

På grundlag af en individuel faglig vurdering kan der dispenseres fra adgangsbetingelserne, hvis det skønnes, at du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Der kan ikke dispenseres fra kravet om to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse. I forhold til den konkrete fagpakke, vil der sandsynligvis kunne gives dispensation til professionelle indenfor sundhedsvæsenet, som kan dokumentere, en vis erfaring med implementering af større it-systemer i sundhedsvæsenet.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Øvrige forudsætninger
Kendskab til problemstillinger i forbindelse med introduktion af it i organisationer og omlægning af arbejdsprocesser/arbejdsgange.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk, og at du har adgang til computer og internet.

Det er en fordel at have kendskab til et e-læringsværktøj.

Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere end der er pladser, prioriteres ansøgere, der har dokumenteret erfaring med udarbejdelse og/eller implementering af it-systemer i sundhedsvæsenet.

Ansøgninger vurderes på baggrund af den fremsendte dokumentation.

Tilrettelæggelse

Indskrivningsperioden for fagpakken er 1. september 2011 til 31. januar 2012. Kurset afholdes dog i perioden mellem 26. august 2011 til 31. januar 2012.

Kurset afvikles som 6 heldags-seminarer på fredage med ca. 4 ugers mellemrum, dog vil første gang bestå af to sammenhængende dage fx fredag-lørdag (alternativt torsdag-fredag såfremt deltagerne ønsker det). Datoerne vil blive offentliggjort på www.master-it-vest.dk under den konkrete fagpakke.

Der vil undervejs skulle laves mindre skriftlige arbejder, der dels har til formål at bearbejde problemstillinger i forbindelse med kursets tema og pensum ud fra deltagernes egne erfaringer og oplevelser med it og implementering, dels har til formål at lede frem mod den endelige afslutningsopgave.

Fagpakken vægter 15 ECTS-point (0,25 årsværk).

Masteruddannelsen i it er normeret til et årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, hvilket svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, dvs. at en fagpakke normalt vil kunne gennemføres på et år og hele uddannelsen i løbet af tre år. Den maksimale uddannelsestid for en hel Master i it er 6 år. Masterprojektet kan afvikles på fuld tid efter aftale med vejleder.

Indskrivning

Indskrivning sker til den institution, der udbyder den pågældende uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt).

Den institution, hvor den enkelte uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt) er gennemført, udsteder (på dit eget initiativ) dokumentation for beståede prøver. For at få udstedt et samlet eksamensbevis skal du have aflagt og bestået samtlige discipliner i en uddannelse efter reglerne i uddannelsens studieordning. Samlet eksamensbevis for gennemført masteruddannelse udstedes af den institution, hvor du har gennemført masterprojektet.

Ved indskrivning til masterprojekt har du selv ansvaret for at fremvise dokumentation for prøver bestået ved andre institutioner i it-vest-samarbejdet.

Eksamensbevis udstedes ved henvendelse til fakultetets eksamenskontor ved Aarhus Universitet. Eksamensudskrifter på beståede enkeltfag eller moduler kan udskrives via Studerendes selvbetjening på Aarhus Universitets hjemmeside: www.au.dk/selvbetjening

Tid og sted for undervisningen

Undervisning foregår i Århus, enten på Institut på Informations- og Medievidenskab, Helsingforsgade 14, 8200 Århus N, eller på Aarhus School of Business, Fuglesangs Allé 4
8210 Århus V.

Kurset afholdes mellem 26. august 2011 og 31. januar 2012.

Oplysninger om undervisningstidspunkt og –sted vil kunne findes på www.master-it-vest.dk

Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på fagpakken, med studiestart i september 2011, skal ske senest 1. august 2011.

Ansøgningsskema : Se link øverst på siden

Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer samt din motivation for at søge ind på uddannelsen.

Du skal også vedlægge dokumentation for to års relevant erhvervserfaring for så vidt angår længden og indholdet (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel).

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er kr. 15.000 for hele fagpakken Implementering af it i sundhedsvæsenet.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere, ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelig lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og lærere

Claus Bossen, Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, Helsingforsgade 14, 8200 Århus N. Mail imvcb@hum.au.dk , telefon: 89 42 92 43

Povl Erik Rostgaard, Aarhus School of Business Aarhus University. Fuglesangs Allé 4. 8210 Aarhus V

Studievejledning

Studievejledning angående kursets indhold og afholdelse: Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, Helsingforsgade 14, 8200 Århus N.

Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Studienævn og fakultet

Master i it, specialiseringen i organisation hører hjemme under Institut for Medievidenskab under Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet.

Studienævnet ved Institut for Medievidenskab har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Hele uddannelsen giver ret til at anvende titlen master i it.

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 652 af 24. juni 2012 med senere ændringer, § 5
• Lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
• Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne med senere ændringer
• Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)

• Studieordningen for Masteruddannelsen i it (2009 med 2010 fagbilag)