Introduktion

Det juridiske studium beskæftiger sig med de retsregler, der regulerer forholdet mellem samfundets borgere indbyrdes, mellem borgerne og samfundet og mellem forskellige samfund. De fleste discipliner i faget sigter mod at opbygge et grundigt kendskab til den gældende retstilstand på en række praktisk vigtige områder. For at forklare disse retsregler i historisk og samfundsmæssig sammenhæng indeholder studiet også en række discipliner, som beskæftiger sig med retsreglernes forudsætninger og forskellige funktioner.

Samfundets retsregler skaber en ramme, som det politiske, økonomiske og sociale liv kan udfolde sig indenfor. Jurister kan derfor heller ikke give færdigsyede løsninger på, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer, men de kan påpege konsekvenserne af forskellige handlemuligheder og gøre opmærksom på, hvilke begrænsninger retsreglerne sætter for handlemulighederne. I et gennemreguleret samfund som det danske vil enhver blot nogenlunde betydningsfuld handling komme i kontakt med retsreglerne – det er derfor også vigtigt at kende disse regler eller have adgang til personer, der har et sådant kendskab.

Målgruppe

Modul I svarer til 1. år af den juridiske bacheloruddannelse, og retter sig primært mod studerende, som påtænker at følge hele bacheloruddannelsen, og som er indstillet på at yde en betydelig studiemæssig indsats.

Tilrettelæggelse

Undervisningen vil i løbet af de to år, der rummer i alt 60 ECTS-point (1 årsværk), være fordelt således:

Årsværksfordeling på discipliner:

Undervisningen foregår på et højt niveau. Der er ikke mødepligt på faget, krav om opgaveafleveringer eller krav om forberedelse til undervisningstimerne. Det forventes, at hver enkelt studerende selv tilegner sig den viden, der er nødvendig for at gennemføre studiet.

Bor du langt fra Aarhus Universitet, eller har du af andre grunde ikke mulighed for at møde til undervisningen, anbefales det, at du sørger for at få en kontaktperson blandt de medstuderende, som bl.a. kan videreformidle det undervisningsmateriale, som uddeles på holdet. Endnu væsentligere er det, at du benytter den elektroniske opslagstavle www.aula.au.dk for hele tiden at være ajour med aflysninger, ændringer osv.

Det Juridiske Studienævn har ikke ressourcer til at servicere de enkelte studerende ved fx at sende materiale ud til fraværende på holdet eller ved at informere om ændringer i de ugentlige læseplaner.

Der må påregnes udgifter til undervisningsmateriale i størrelsesordenen ca. 6.000 kr. for modul I. De fleste bøger skal anskaffes ved starten af undervisningen i de enkelte fag.

Information om, hvilke bøger der skal købes vil kunne findes på følgende adresse umiddelbart før studiestart: www.juridisk-bogformidling.dk
I bygning 1350 på universitetet findes Bogformidlingen, som holder særligt åbent omkring studiestart, således at også deltidsstuderende kan få adgang til de relevante bøger til studenterpris.

Den juridiske bacheloruddannelse

Jurastudiet på universitetet er for fuldtidsstuderende normeret til fem år, hvoraf de første tre år anvendes til en bacheloruddannelse, hvor fagene er fælles for alle studerende.

Kandidatuddannelsen, der er af to års varighed, bygger på udstrakt valgfrihed for de studerende og indbefatter bl.a. en skriftlig afhandling. Efter afslutningen af de første tre år opnås en bachelorgrad, også kaldet BA, mens studerende, der gennemfører hele den femårige uddannelse, benævnes cand.jur.

Fag på Modul I

Fuldtidsstudiet/Deltidsstudiet:		Fag på bacheloruddannelsen:
1. år af bachelorudd./Modul I		Statsforfatningsret Retten i samfundet og Retshistorie Dele af formueret Familie- og arveret
2. år af bachelorudd./Modul II		Strafferet og straffeproces Folke- og EU-ret Forvaltningsret Retslære
3. år af bachelorudd./Modul III		Formueret Formuerettens almindelige principper Valgfag 1 og Valgfag 2 Bachelorprojekt Retssociologi

I perioden 2011 - 2013 undervises der på Modul I svarende til 1. år af den juridiske
bacheloruddannelse.

De fire discipliner Statsforfatningsret, Retten i samfundet og retshistorie, Dele af formueret og Familie- og arveret udbydes også som enkeltfag, hovedsagelig for studerende der mangler at bestå et fag på modul I og som ønsker at følge undervisningen igen.

Under forudsætning af fornøden tilslutning påtænkes det derefter fra september 2013 og 3 år frem at udbyde undervisning på Modul II og Modul III svarende til bacheloruddannelsens 2. og 3. år, således at der for deltidsstuderende vil blive mulighed for at opnå en juridisk bachelorgrad.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at Modul I (1. år af bacheloruddannelsen) skal være bestået, før man kan optages på Modul III.

Bortset fra at bacheloruddannelsen under deltidsstudiet således tager længere tid end for fuldtidsstuderende, deltager deltidsstuderende på helt samme vilkår med hensyn til indhold og eksamen som de fuldtidsstuderende.

Undervisningstimetallet er ikke så stort som for de fuldtidsstuderende, og der stilles derfor også krav om en betydelig selvstændig arbejdsindsats fra deltagernes side udover deltagelse i den skemalagte undervisning.

Heltidsstuderende, der er optaget på bacheloruddannelsen i jura, kan ikke samtidig være indskrevet som deltidsstuderende på bacheloruddannelsen i jura.

60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.

Adgangskrav

Optagelse på Modul I af den juridiske bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse med dansk A, engelsk B, historie B eller idéhistorie B eller samfundsfag B eller samtidshistorie B.

En adgangsgivende eksamen er en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig forudsætning for optagelse på den juridiske bacheloruddannelse som deltidsstuderende. På ansøgningsskemaet er der mulighed for at gøre rede for din interesse for studiet.

Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene, hvis du gennem anden uddannelse eller på anden måde har erhvervet dig kvalifikationer, der kan erstatte en adgangsgivende eksamen.

Hvis du er i tvivl om, at du har de rette gymnasiale niveauer, er du velkommen til at henvende dig til Efter- og Videreuddannelse.

Øvrige forudsætninger:
Det vigtigste arbejdsredskab i det juridiske studium er sproget. For at kunne gennemføre studiet med godt resultat skal du derfor have danskkundskaber svarende til hf- eller studentereksamen. Derudover er et bredt kendskab til samfundsforhold en væsentlig forudsætning for at tilegne sig forståelse for retsreglernes indhold og betydning. Den overvejende del af pensum på bacheloruddannelsen er skrevet på dansk, men svensk, norsk og engelsk kan også forekomme.

Som det fremgår ovenfor forventes du at yde en arbejdsindsats, der svarer til ca. det halve af, hvad en fuldtidsstuderende skal yde pr. semester. Det er vigtigt, at du gør dig dette klart og er indstillet herpå, inden studiet påbegyndes.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse samt for eventuel anden relevant uddannelse skal vedlægges ansøgning om optagelse.

Fagligt indhold

Modul I på den juridiske bacheloruddannelse i perioden 2011 - 2013.

På Modul I undervises der i fagene Dele af formueret, Familie- og arveret, Retten i samfundet og retshistorie samt Statsforfatningsret.

Fag på Modul I

Dele af formueret

Formueretsgennemgangen omfatter de privatretlige retsregler, der regulerer pligter og rettigheder over formuegoder, det vil sige over ting eller rettigheder af økonomisk værdi. Blandt disse rettigheder spiller fordringsretten en fremtrædende rolle. En fordringsret kan bestemmes som den ret, en person har til at få et beløb hos en anden eller få leveret varer eller andre ydelser fra en anden.

På bacheloruddannelsens første år koncentreres undervisningen om de mest grundlæggende regler for fordringsrettigheders stiftelse og opfyldelse, idet undervisningen her omfatter aftaleret, erstatningsret og køberet.

Undervisningen i aftaleret omfatter en gennemgang af reglerne om aftalers indgåelse herunder aftalers indgåelse gennem stedfortræder, regler om aftalers ugyldighed, herunder om umyndighed, samt aftalefortolkning mm.
Undervisningen i erstatningsret omfatter reglerne om erstatning uden for kontraktsforhold. Undervisningen i køberet omfatter reglerne for den vigtigste aftaletype, køb af løsøre.

Undervisningsform og omfang:
Undervisningen i aftaleret og erstatningsret omfatter ca. 98 timer på Modul I på 2., 3. og 4. semester.

Der stilles en række skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen i alle fag.

Prøve:
Prøven i Dele af formueret afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 5 timer, hvor der stilles to opgaver. Disse opgaver er bygget op, således at evnen til at anvende de regler, der er gennemgået på Modul I, på konkrete retsforhold afprøves. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen.

Prøven afholdes i maj/juni og i august. Der afholdes endvidere omprøver i december/januar.

For at bestå skal man mindst opnå karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 20. Dele af formueret kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan optages på Modul III.

Familie- og arveret

Familieretten omfatter reglerne om ægteskabsindgåelse, -opløsning og -retsvirkninger samt retsforholdet mellem ugifte samlevende. Derudover introduceres retsforholdet mellem forældre og børn.

Arveretten, der traditionelt defineres som reglerne for overgangen af en afdød persons ejendele til dennes arvinger og kreditorer, begrænses i bacheloruddannelsen til at omfatte arveadkomsten, dvs. den legale arveret og testamentsretten.

Undervisningsform og omfang:
Undervisningen i Familie- og arveret omfatter 64 undervisningstimer på Modul I på 2. og 3. semester.

Der stilles to skriftlige øvelsesopgaver pr. semester i tilknytning til undervisningen.

Prøve:
Prøven i Familie- og arveret afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 4 timer, hvor der stilles to eller tre opgaver for at afprøve evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler.

Prøven afholdes i januar med omprøve i februar og i august. Der afholdes endvidere prøver i december/januar.

For at bestå skal man mindst opnå karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 15. Familie- og arveret kan ta­ges om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan optages på Modul III.

Retten i samfundet og retshistorie

Retten i samfundet og Retshistorie omfatter Grundlæggende juridisk metode, Retshistorie og Retten i samfundet.

Grundlæggende juridisk metode
Formålet med faget er at give en indføring i grundlæggende juridisk metode, det vil sige den fremgangsmåde, som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et konkret retligt problem, må følge. Centralt i faget er behandlingen af retskilderne, det vil sige det retlige materiale, som kan eller skal anvendes ved løsningen af retlige problemer. En forudsætning for at kunne tænke juridisk er, at man har kendskab til og kan orientere sig i retssystemet. Faget indeholder derfor en gennemgang af retssystemet og dets opbygning, herunder domstolssystemet.

Undervisningsform og omfang:
Undervisningen udbydes på Modul I på 1. semester med i alt 8 timer.

Retshistorie
For fuldt ud at kunne forstå retten, dens retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner i det moderne samfund er det nødvendigt at kende retshistorien. I retshistorien udforskes og beskrives fortidens retsregler, retsbegrebet og retsinstitutioner: Hvorledes var de udformet, hvorfor blev de således, hvilken betydning har de haft for eftertiden? Retshistorien adskiller sig fra de fleste øvrige juridiske discipliner derved, at den er knyttet til såvel juraen som historien, men metoden er overvejende historisk. Mens man i de juridiske discipliner normalt søger at klarlægge, hvorledes et givet forhold er retligt reguleret netop nu, og hvorledes det på dette grundlag må bedømmes, beskæftiger man sig i retshistorien med, hvorledes retsreglerne var på et givet tidspunkt i fortiden, og hvorledes forholdet blev bedømt. Denne undersøgelse kræver anvendelse af særlige – overvejende historiske – metoder. Resultatet af denne forskning bliver dog ikke blot spredte øjebliksbilleder, men et indblik i rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold og samtidig et indblik i rettens betydning for et samfunds hele tilstand og udvikling.

De fleste juridiske lærebøger indeholder historiske afsnit eller dog bemærkninger om baggrunden for de retsregler, der beskrives. Fælles for dem er det dog, at de tager udgangspunkt i det bestående og betragter den tidligere retstilstand som en baggrund eller en optakt til det nuværende system, der dermed fremtræder som et – til dels endeligt og endegyldigt – resultat af en “udvikling”. Kun ved beskæftigelse med retsreglerne i et større historisk perspektiv – herunder ved sammenligning med andre retssystemer – røbes strukturen i et givet retssystem og dermed skellet imellem på den ene side anvendelsen af retten som redskab til opnåelse af bestemte formål og til dækning af øjeblikkeligt opståede behov og på den anden side rettens langvarige afhængighed af det kulturelle stade. Formålet er at sætte dansk ret og retskultur i perspektiv, og perspektivet er både europæisk og globalt.

Ved gennemgangen af retshistorien tilstræbes det i videst mulig omfang at trække forbindelseslinjerne til retten i dag, dvs. det moderne samfunds retsregler, retsbegreber og rets
institutioner.

Undervisningsform og omfang:
Undervisningen udbydes på Modul I på 2. semester med i alt 18 timer.

Retten i samfundet
Faget Retten i samfundet er en del af de almene fag på jurastudiet, dvs. fag, der studerer retten ud fra ikke-dogmatiske synsvinkler. I faget Retten i samfundet studeres retsudviklingen generelt og på udvalgte områder ud fra såvel en idehistorisk som en samfundsvidenskabelig synsvinkel.

Faget tager udgangspunkt i, at retten og retsvidenskaben må forstås som resultatet af en række påvirkninger fra forskellige ideer og tankestrømninger. Retsregler er udtryk for og virker tilbage på samfundets økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold. Faget Retten i samfundet beskæftiger sig med udviklingslinjer i samfundsudviklingen og sammenhænge mellem samfundsudviklingen og retsudviklingen – generelt og på en række udvalgte retsområder.

Retten i samfundet indledes med en idehistorisk introduktion. Formålet hermed er, at de studerende får kendskab til centrale filosoffer og filosofiske begreber med relevans for forståelse af retten i samfundet.

Retten i samfundet består herudover af undervisning inden for nogle udvalgte retsområder. Undervisningen knytter sig til den jura, de studerende kender (statsforfatningsret, aftaleret og familieret) og til retshistorien. Målet med denne del af faget er en kobling mellem de almene og de dogmatiske fag. På baggrund af den viden, som de studerende har fra denne undervisning, diskuteres udvalgte problemstillinger ud fra et idehistorisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Undervisningen har en problemorienteret tilgang, og der lægges vægt på en øvelsesorienteret undervisningsform.

Undervisningens form og omfang:
Undervisningen udbydes på Modul I på 3. og 4. semester med i alt 28 timer.

Prøve:
Prøven er skriftlig med en varighed på i alt 5 timer. Der stilles særskilt spørgsmål i henholdsvis Retten i samfundet og i Retshistorie med mulighed for særskilt spørgsmål tillige i Grundlæggende juridisk metode. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler.

Der afholdes prøver i maj/juni med omprøve i august og i december/januar. Første prøveforsøg i faget skal aflægges ved prøve i maj/juni. For at bestå faget skal der mindst opnås karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 10. Prøve i Retten i samfundet og Retshistorie kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan optages på Modul III.

Statsforfatningsret

Statsforfatningsretten omhandler reglerne om de øverste statsorganer, dvs. navnlig reglerne om regeringen, Folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling. Grundlovens regler danner et naturligt udgangspunkt for behandlingen af dansk statsforfatningsret. Der er langvarig tradition for at behandle reglerne om de øverste statsmyndigheder dels ud fra en organisatorisk synsvinkel, dels ud fra en funktionel synsvinkel. Gennemgangen af de forfatningsretlige funktioner omfatter de øverste statsorganers beføjelser og de begrænsninger, der følger af Grundloven. Som led i denne gennemgang behandles de grundlovsbestemte frihedsrettigheder.

Undervisningens form og omfang:
Undervisningen i Statsforfatningsret omfatter 50 undervisningstimer, der er placeret på Modul I på 1. semester. Undervisningen gennemføres som holdundervisning.

Prøve:
De studerende skal til prøven dokumentere, at de har et indgående kendskab til de emner, der behandles i statsforfatningsretten. Prøven, der består af en mundtlig prøve uden forberedelsestid, afholdes i januar. Der afholdes endvidere omprøve i faget i januar og i august.

For at bestå skal man mindst opnå karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 15. Statsforfatningsret kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan optages på Modul III.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for bacheloruddannelsen i jura (2010).

Tid og sted for undervisningen

Undervisningen vil finde sted på Aarhus Universitet hver torsdag kl. 18.15 - 21.45 fra medio august 2011. Der vil desuden blive afholdt en række lørdagsseminarer af 5 timers varighed ‑ dog max. fem pr. semester. Startdato vil blive meddelt i brev fra studienævnet efter optagelsen.

Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen.

Undervisnings- og eksamensperioder:

Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på hele Modul I af den juridiske bacheloruddannelse eller som enkeltfag med studiestart i august 2011 skal ske senest 1. maj 2011.

Ansøgningsskema : Se link øverst på siden

Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser samt en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante. På ansøgningsskemaet vil der endvidere være mulighed for at redegøre for din interesse for jura.

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er 15.000 kr. for modul I fordelt med 3.750 kr. pr. semester.

Hvis du ønsker at deltage i undervisning igen efter anvendt prøveforsøg, er deltagerbetaling for deltagelse i enkeltfag:

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og lærere

Studiet er tilrettelagt af Det Juridiske Studienævn ved Aarhus Universitet. Undervisningen vil primært blive varetaget af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ansat ved Juridisk Institut.

Studievejledning

Aarhus Universitet
Bartholins Allé 9, bygn. 1340
8000 Århus C Tlf: 8942 1375
E-mail: vejled@jura.au.dk

Du kan også henvende dig til: afdelingsleder Mette Tønder, e-mail: mt@jura.au.dk ,
tlf.: 8942 1388, eller lektor Anne-Dorte Bruun Nielsen, e-mail: adbn@jura.au.dk ,
tlf.: 8942 1430.

Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Studienævn og fakultet

Modul I af den juridiske bacheloruddannelse hører hjemme under det samfundsvidenskabelige hovedområde ved Aarhus Universitet.

Studienævnet for Jura har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 652 af 24. juni 2012 med senere ændringer, § 5
• Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (bacheloradgangsbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

• Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse (2010).