Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2011-12 » 2011915 Religionsvidenskab, Kristendom fra oldkirke til spaghettigudstjeneste - seneste forskning i kristendommens historie

Kristendom fra oldkirke til spaghettigudstjeneste - seneste forskning i kristendommens historie

Introduktion

Undervisningsforløbene under religionsvidenskab og arabisk- og islamstudier henvender sig især til religionsundervisere i gymnasieskolen og andre ungdomsuddannelser. Kurserne udbydes som kompaktkurser og forløber hver over to dage i efteråret 2011 og foråret 2012. De er desuden registreret som enkeltfag og kan indgå i bacheloruddannelserne i religionsvidenskab eller arabisk- og islamstudier. Det drejer sig om indføringer i den seneste forskning indenfor tre af religionsundervisningens kerneområder på stx: kristendom, islam og indisk religion.

Målgruppe

Kurserne henvender sig bl.a. til gymnasielærere og præster og til andre, der ønsker et indblik i det religionsfilosofihistoriske og videnskabsteoretiske univers, der har været med til at forme den verden, vi lever i, og som gerne vil udvikle evnen til kritisk at reflektere over og forholde sig til den idéverden og de etiske og religionsfilosofiske problemstillinger, der omgiver os.

Adgangskrav

Optagelse til enkeltfag under bacheloruddannelsen i arabisk- og islamstudier forudsætter, at du har en gymnasial uddannelse med dansk A, engelsk B, historie B eller idéhistorie B eller samtidshistorie B samt arabisk på A-niveau. Der kan dispenseres fra arabisk A-niveau, da det pågældende undervisningsforløb ikke forudsætter kendskab til arabisk sprog. Det er derimod en forudsætning, at du har gode engelskkundskaber, da undervisningen primært foregår på engelsk.

Optagelse til enkeltfag under bacheloruddannelsen i religionsvidenskab forudsætter, at du har en gymnasial uddannelse med dansk A, engelsk B, historie B eller idéhistorie B eller samtidshistorie B samt yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog.

Optagelse til enkeltfag under bacheloruddannelsen i teologi forudsætter, at du har en gymnasial uddannelse med dansk A, engelsk B, græsk A og latin A. Der kan dispenseres fra kravet om græsk og latin.

Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse samt eventuel anden relevant uddannelse skal vedlægges ansøgningen om optagelse.

Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene, hvis du kan dokumentere, at du på anden vis har opnået tilsvarende kvalifikationer og/eller niveauer fx gennem anden uddannelse.

Det er vigtigt, at din ansøgning er velbegrundet og dokumenteret.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Religionsvidenskab, enkeltfag

Kristendom fra oldkirke til spaghettigudstjeneste — seneste forskning i kristendommens historie

Ved Anders Klostergaard Petersen

Introduktion

Der er i løbet af de seneste 20 år sket rigtigt meget inden for studiet af tidlig kristendom, ligesom faget moderne kristendom ikke alene er gjort til en del af fagviften ved religionsvidenskab, men også er blevet et selvstændigt forskningsfelt. Kurset, der henvender sig til gymnasielærere, koncentrerer sig om disse to emner.

Fagligt indhold

Vi vil med kurset introducere en række af de nye spændende felter inden for forskningen i tidlig kristendom, som afgørende har ændret faget. Hvorfor læser man ikke længere Paulus, som man gjorde for 20 år siden? Hvorfor opfatter man i dag de tidligste former for kristendom som del af jødedommen? Hvordan kan moderne køns- og seksualitetsteorier bruges i undervisningen? Tanken er at give en ajourføring med den nyeste forskning, så man står bedre rustet til selv at undervise i tidlig kristendom. I anden del af kurset retter vi fokus mod det nye undervisnings- og forskningsområde: Moderne kristendom. Hvad præger udviklingen, hvordan forsker man i feltet, og hvordan kan man undervise i det, når der skal være plads til både Grosbøll og spaghettigudstjeneste? Målet her er ikke så meget at give en update, men at præsentere et undervisnings- og forskningsfelt, der er under udvikling og som i høj grad har de unges opmærksomhed.

Tilrettelæggelse

Enkeltfaget omfatter disciplinen Valgfag 1 i bacheloruddannelsen i religionsvidenskab 2007.

Enkeltfaget er et to-dags kompaktkursus og vægter 5 ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.

Undervisningens tilrettelæggelse forudsætter, at du har adgang til computer og internet.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er kr. 1.250,-

Kontaktpersoner og lærere

Kontaktperson: Anders Klostergaard Petersen; AKP@teo.au.dk

Undervisere: Anders Klostergaard Petersen m.fl.

Tid og sted for undervisningen

To dages kompaktkursus i efteråret 2011, datoer og lokale oplyses senere.

Generelle oplysninger om ansøgning

Ansøgning om optagelse på enkeltfag med studiestart i september 2011 skal ske senest 1. maj 2011.

Ansøgning om optagelse på enkeltfag med studiestart i februar 2012 skal ske senest 15. november 2011.

Ansøgningsskema: Se link øverst på siden
Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser, en beskrivelse af eventuel anden uddannelse samt andre eventuelle relevante kvalifikationer. Du er endvidere velkommen til at redegøre for din interesse for fagene på ansøgningsskemaet.

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx ved stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Oplysning om deltagerbetaling fremgår under beskrivelserne af de forskellige enkeltfag.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Studievejledning

Studievejledningen for Religionsvidenskab, Teologi samt Arabisk og islamstudier
Bygning 1443, lokale 114
Tlf.: 8942 2225
E-mail: stv-rv@teo.au.dk

Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5, Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Studienævn og fakultet

Valgfagene for de udbudte fag hører hjemme under det humanistiske hovedområde ved Aarhus Universitet.

Studienævnene for henholdsvis Arabisk- og islamstudier, Religionsvidenskab samt Teologi har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og eksamen.

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.04.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk