Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2011-12 » 2012306 Nordisk, Sproglig tekstanalyse, tilvalg/sidefag og bachelor i nordisk

Sproglig tekstanalyse


Tekster er skrevet med et bestemt formål for øje. Et partiprogram er fx skrevet med det formål at overbevise den der læser teksten, tekstens modtager, om at stemme på netop det parti. Afsenderen af et kritisk læserbrev i en avis har haft til formål at kritisere et bestemt forhold og at få læserne med på hans/hendes side. Hver vellykket tekst er karakteriseret i forhold til et formål; tekstens afsender bruger sproget på en sådan måde at budskabet kommer frem med den intenderede effekt hos tekstens modtager. Fx bruger afsenderen ord med helt specifikke betydninger, måske endda metaforer, ordenes rækkefølge er afstemt til formålet, sætningerne er forbundet på en helt bestemt måde osv.

På kurset Sproglig tekstanalyse skal vi beskæftige os med hvordan vi ved hjælp af semantiske, pragmatiske og tekstlingvistiske teorier og metoder kan finde frem til tekstens intention. Vi skal beskæftige os med ords og endda bøjningsendelsers betydning for tekstens forståelse, hvilken funktion sætningerne i teksten har i kommunikationssammenhængen, hvordan selve teksten er opbygget og hvilken betydning det har for forståelse af teksten, og meget andet. Fokus ligger først og fremmest på analyse af skrevne tekster, men kurset kan også bruges til fx at vejlede andre i at skrive bedre tekster, eller øge dine egne kompetencer med hensyn til selv at skrive tekster.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle med særlig interesse for sprog, fx hvis man vil styrke sine kompetencer i jobmæssig sammenhæng. Sproglig tekstanalyse kan både indgå i bacheloruddannelsen og i tilvalg/sidefag i nordisk sprog og kultur og kan derfor med fordel tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et sidefag med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk.
Kurset forudsætter faget ‘Morfologi og syntaks’.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.01.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk