Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2011-12 » 2012901 Teologi, Etik og Religionsfilosofi 2

Etik og Religionsfilosofi 2


Hvad er det for etiske og religionsfilosofiske problemstillinger, der har været med til at forme den verden, vi lever i? Og hvad siger egentlig de teologer og filosoffer, der gennem tiden har tumlet med de etiske og religionsfilosofiske problemstillinger, der også præger en række nutidige diskussioner? Hvad er fx forholdet mellem kristendom og sekularisering? Hvad siger religionskritikken, og hvordan forholder kristendommen sig til denne kritik? Hvad er ’det gode’ for en størrelse? Og er det sindelaget bag en handling eller dens praktiske konsekvenser, det etisk set kommer an på? Sådanne spørgsmål og mange andre diskuteres inden for etik og religionsfilosofi.

Kurset indfører i væsentlige problemstillinger og positioner inden for etik og religionsfilosofi med relation til aktuelle diskussioner og deres forudsætninger. Gennem læsning af centrale etiske og religionsfilosofiske tekster erhverver deltagerne sig faglige kompetencer til at analysere, diskutere og sammenholde disse tekster.

Målgruppe

Kurset henvender sig bl.a. til gymnasielærere og præster og til andre, der ønsker et indblik i det etiske og religionsfilosofiske univers, der har været med til at præge den verden, vi lever i, og som gerne vil udvikle evnen til kritisk at reflektere over og forholde sig til de etiske og religionsfilosofiske problemstillinger, der har præget historien helt op til i dag. Kurset er en del af bacheloruddannelsen i teologi.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.01.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk